OM AT GIVE SYGDOM FUCK FINGEREN!

DEN FORBANDEDE KANIN

P1340486P1340496P1340437P1340505

De fleste af jer ved det. Det har været en livsnødvendighed ligesom søvn, mad og kaffe for os andre de sidste tre år: Paven og hendes kanin. Hun fik den første af sin farmor, da hun var 1 dag gammel. 1 dag!! Og hun fik maaaange bamser. Hendes far og jeg var ærligt talt ret optaget af en helt masse andre ting i dagene derefter, og i hvert fald var bamse-præferencer ikke lige øverst på vores interesse-liste. På et eller andet tidspunkt mellem totalt søvnunderskud, bleer, kaos, amme-vanskligheder og usund overeksalteret baby-lukke opdagede vi det: Pavens religiøse forhold til kanin-bamsen.

Jeg har efterhånden skrevet om det en del gange, rigtig mange andre små blogger-børn har vist sig at have samme bamse-smag, denne dame dømte den sågar ‘blogger-bamsen’, og det kan der være noget om. Men for 3 1/5 år siden, var det altså bare en fedtet langøret kanin, som ingen rigtig kunne huske hvor kom fra – og som stank af gammel mælk. Anyway. Vi har den med os HVER dag. Den er med ALLE vegne. Og Paven er som bekendt 3 1/5 år nu. Det er ca. 1.278 dage i streg at de samme små ører er blevet strøget nænsom af de små fedtede hænder – 1.278 dages uadskillelig kaninkærlighed.

Derfor må det naturligvis også gå galt!
Og det gør det jo også. Vi har tabt kaninus tre gange. Den første druknede en stille junidag lige ud for Christiansø. Resultat: 1. stk totalt utrøstelig, enormt forvirret og bund ulykkelig to-årig, der nægtede at sove i en uge. Vi befandt os på Bornholm og kunne ikke rigtig skaffe en ny. Ak og ve. Den anden mistede Pavens far i en bus i myldretiden. Den fandt aldrig hjem. Vi fik den lynhurtigt erstattet og eneste anke fra Paven var dens for nye og bløde pels. Vi bildte hende ind, den var blot blevet vasket. Hun troede på det – men forbød os i samme håndevending nogensinde at vaske en kaninus igen. Fy!

Tredje gang var i sidste uge – da jeg var alene med hende, mens hendes far var i New York. Og tanken om en uge med utrøsteligt barn uden kanin var ulidelig. Sidste gang havde jeg held med at finde en ny i den fine butik KarrusellaJorcks Passage – og jeg hastede derfor ind igen. Jeg synes simpelthen det er meget, meget længe siden, jeg har fået så god service!! De var så søde og forstående første gang og tilbød at ringe til andre butikker for at skaffe. Samme scenarie her anden gang, men den lille version kunne ikke opstøves. Vi besluttede i fællesskab at prøve med den store – nu er Paven jo også blevet en stor pige, hvilket hun fokuserer enormt meget på, det gentages dagligt, så ekspedientens forklaring om at hun sikkert ville elske logikken mellem hendes eget vokseværk og kaninus´godtog jeg. Og HALLELUJA – det virkede. Hun er om muligt endnu gladere nu. Hun retter ryggen og smiler nu, hver gang hun går tur med den. Selvsikkert vifter hun den frejdigt i hovedet på alle hun passerer på sin vej, mens hun med en snert af blær i de små blå øjne nikker anerkendende. “Det er MIN kanin!”……

P1340419P1340497

Kjole: Name It (gammel) // sko: By Kier // jakke: MarMar Cph // Kanin: Jellycat

***

31 kommentarer

  • Ann

    Her er det en anden kanin, Ninus. Det er min ældstes endnu. Han fik den som få timer gammel. Den var med i dagaleje, børnehave, et utal af mere eller mindre akutte indlæggelser. Den var så stor en del af ham dengang at den ene gang den blev glemt ved en akut indlæggelse, jamen der organiserede vores sygeplejerske at få den hentet med Falck ( skattepenge og ressource spild kan kun menes hvis man ikke har haft et meget sygt barn :-D). Den var med i hånden da børnehave livet skulle genoptages. Den havde hele 2 nætter hos en sprit ny lillebror inden savnet blev for stort. Den lå skjult i tasken på 1 skoledag. Den blev sneget med på klasseudflugter med overnatninger. Idag er den gemt i et hulrum bag sengen og hvis livet er rigtig modbydeligt eller ved de årlige tjek på sygehuset med min nu raske dreng. Der bliver den fundet frem. Han fylder 13 lige om snart. Og pral, det er den originale Ninus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ej, hvor er det vildt!! 13? Okay, vi går nemlig nogen gange om snakker om, hvornår mon hun bliver træt af den….der kan så gå ret længe, kan jeg høre…hvor er det egentlig skørt. Og samtidig en så fin historie om din lille dreng (der godt nok ikke er så lille længere) og hvor stor en forskel sådan en bamse faktisk kan gøre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, det var da et smart trick! Fedt at hun hoppede på den 😀 Jeg må ærligt indrømme at jeg nok er en af dem der som barn også har haft et (for) tæt forhold til min første bamse. Så vidt jeg er blevet fortalt, fik jeg den af min onkel og tante den dag jeg blev født, og den har godt nok været meget igennem. Den er endda blevet glemt i en bus på vej hjem fra Frankrig, men den fandt heldigvis hjem igen 😉 Nu ligger den hjemme på hylden, og jeg kommer nok aldrig til at skille mig af med den, selvom den efterhånden er ret sørgelig at kigge på :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, ej hvor er det vildt. At vi knytter os så meget til de tøjdyr! Jeg har aldrig selv haft én, men min mand havde også – og var knyttet til den i rigtig mange år. Jeg tænker nogen gange, at jeg slet ikke kan forstille mig Paven uden hendes kanin. Den hænger jo på hende konstant, i forlængelse af den ene lille hånd. Altid. Det er både virkelig cute og også lidt skræmmende og angstprovokerende fordi vi jo ved, hvor stor krise, der opstår, hvis/når den mistes….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K-L Buttrup

    Søde billeder, Karl-Alfred har det på samme måde med sin bamse – den er med overalt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, haha de er helt uadskillelige. Nogen gange tænker jeg lidt, at det altså er ret specielt, hvad sådan EN lille bamse kan betyde. Tænk hvor stor en del af deres verdensbillede/tryghedszone/identitet, de er….haha, det er altså lidt skørt 😉 Men også rigtig sødt. Og vel egentlig også harmløst?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hos min lille pige er Ninus (helt samme bamse) også en symbiotisk del af hendes arme. Den følger hende trygt i alt, besværliggør lege, hvor to hænder skal bruges, trøster og puttes med.
    Den er sågar med på oversigten i vuggestuen over, hvem der bor i hendes hjem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha 😀 Ej, hvor morsomt! Ja, vores burde egentlig også være med på samme liste i børnehaven 😉 Jeg spurgte også engang pædagogerne om det var træls vi tog den med. ift risiko for at miste den osv. om vi skulle begynde at øve at lade den blive hjemme. De svarede at (nede i vuggestuen) det skulle vi bestemt ikke, den var en STOR hjælp for dem i hverdagen, da den jo løste alle kriser. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Vores datter fik sin Kaninus af farmor da hun var få timer gammel. Et vennepar supplerede et par dage efter med en Ninus… og for at det ikke skal være løgn er familien nu også blevet forøget med en Nini… Så der er en stor, mellem og lille. Det kan godt være noget af en håndfuld for en 1 1/2 årig, der gerne skal have dem og babydynen med sig overalt! Men tænker at det er godt, at vi har lidt at tage af… :-)))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, nårh, hvor er det sødt 🙂 Og ja, det kan jeg jo kun skrive under på – det er en god ide at have flere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla S

    Haha, ååårhh nej.. Jeg er virkelig glad for at paven blev lykkelig for den store, for det er mig, der kom til at købe den sidste anden i Karussella. Til gengæld er der nu et mere lille barn, der får glæde af kaninus 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Hahaha…….modigt af dig at indrømme, host host – hvor bor du??? 🙂 🙂 Ej, hun er SÅ glad for og stolt over den store, så jeg synes egentlig det endte lykkeligt. Den er også lidt sværere at overse – så det er nok meget godt for os 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Men trods alt smart at det er en version som kan opstøves i nogenlunde samme version 😀 Vi købte vores basses første bamse på en tur til Japan mens jeg var gravid – den sødeste, blødeste, hvideste mummi-trold. Stakkels mummi er nu mere grå og knap så fluffy efter et par ture i vaskemaskinen. Men erstattes kan den ikke så den må finde sig i det :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er da bare SÅ hyggeligt! Jeg har forgæves forsøgt at skabe bånd mellem min søn og hans kanin (den samme fra Jellycat), men det virker ikke rigtig. Han er gode venner med den, og han synes, det er rigtig sjovt at hoppe med den inde i sengen, men efterfølgende bliver den smidt til hjørne og skal ikke op i nærheden af ham. Sjovt, så forskelligt det kan være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, jeg kender flere, der aktivt har prøvet – uden held. Vi var slet ikke opmærksomme på det, lige pludselig hang den bare fast på hende, som var den hæftet fast 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Her er jellycat kaninen også fast del af putteritualet, og i det hele taget virker den fantastisk beroligende på hende. Den har været væk i 5 dage på et tidspunkt, og det var forfærdeligt! God løsning at kaninen kunne vokse sammen med Paven, hvor er det sødt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, det er egentlig en ret kær løsning! Og hun er så stolt over, at hun nu er så stor en pige, at hun må få en stor kanin. Og ja – puhh, det er ikke spor sjovt når de små bæster bliver væk 😉 Haha….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Hvis det 7-9-13 skulle ske igen, så har Salling dem også. Og de sender gerne varer selvom de ikke er på deres hjemmeside.

    Så kunne man have et lager,- ligesom os 🙂 haha….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Hvad er Salling?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Agurkens svigersøs

      Haha så ved man, at du er københavner (altså det er jeg jo i et eller andet omfang også, men jeg har jyske rødder og har derfor været forbi Salling…) Vores lille Nikoline har i øvrigt fået den samme kanin i gave, da hun blev født, så venter spændt på, hvordan hendes forhold til den bliver.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, nå nå nå…. 🙂 Kan næsten regne ud, det er en butik, der ikke findes i Kbh 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann møller

    Ohhhh kender scenariet!! Vera fik få timer gammel en ml str mørkebrun Ninka jellycat og den er ikke veget fra hendes side siden!! Man skal lede længe efter mere trofast art!! Vi har ninka og den falske ninka (som bor i vuggestuen fast) så er vi ude over glemt kanin osv- men befinder de sig begge hjemme på samme tid (som regel til det månedlige bad) er det den originale der dur og intet andet(på trods af at de er helt ens for det voksne øje!!)
    Den får mad når hun får mad , den skal have det første morgen kys fra mor og far(der Intet valg har for vi bliver vækket af kanin i fjæset og en søvnig Vera der laver kysselyde). Vi elsker ninka og det går nok ikke over foreløbigt!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Nåårh, hvor er det bare mega cute. Det er helt vildt, som de bliver en aktiv del af deres personlighed 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt tænkt af Karusella! Fik lige ramt rigtigt ind i børnelogikken 🙂 Vil for øvrigt også istemme koret af verbale roser til Karussella – fantastisk butik! Jeg er personligt (omend jeg ikke kan komme igennem den) helt vild med deres lille børnedør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, jeres deres børnedør er så sød og sjov. Jeg synes simpelthen deres service er SÅ GOD!!! jeg var næsten helt overrasket. det møder man altså ikke ret tit inde i midtbyen :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Åh, jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er en god eller dårlig idé det med at give sine børn sovebamser? Jeg mener, det er jo super at det kan give dem trygheden men man er bare på røven hvis man mister den!! 😀 Men nogle gange vælger de dem jo også selv.

    Jeg fik selv en bamse i dåbsgave, den var med overALT og jeg sov faktisk med den længere end jeg vil indrømme (okay, jeg tør godt skrive det… laaangt op i teenageårene, fordi det var så hyggeligt, det var dog ikke noget jeg “skiltede” med ;)). Bamsen har jeg stadig (nu ligger den i skuffen), og den er gammel og slidt, men hører stadig til mit kæreste eje, og en af de ting, jeg ville redde hvis der skulle ske en brand (7-9-13!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, nej vi talt om og tænkt det samme herhjemme. Men det skete jo ligesom bare. Pludselig var det bare sådan. Og ungen var 5 dage gammel eller sådan noget..? og så tænker man jo mest bare at det er skønt og befriende at man kan putte relativt nemt bare man har den pokkers bamse 🙂 Og det er da også lidt sødt, egentlig. Men jo, det er bestemt også ret upraktisk. Og jeg har som sagt aldrig haft noget (eller noget) selv – og mener nu heller ikke jeg har manglet det ;o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Haha – hvor fint. I må købe et lager. Tænk hvis den udgår 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, det har jeg faktisk godt tænk på 🙂 Men vi har omvendt også bare tænkt det sidste års tid, at det her nok snart ‘drev over’….og at det vel ikke blev ved. Men det gør det jo åbenbart. Og ud fra kommentarfeltet her at læse, ja, så kan det vist vare maaaaaange år frem endnu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare sødt! Kan lige forestille mig logikken i, at kaninen nu også er vokset 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

OM AT GIVE SYGDOM FUCK FINGEREN!