DEN FORBANDEDE KANIN

FREDAGSLINKS #3

MG_10371Den sidste uge har jeg:

……..Drømt om at kunne fylde lidt kultur ind i hverdagen, både med en tur til Herning og se denne udstilling, der kunne være oplagt omdrejningspunkt for en kort veninde tur – og med en mere overskuelig tur i biffen for at se mere omkring ham her, hvilket jeg meget håber kan lade sig gøre.

…….Læst en god artikel om avisens (og måske også magasinernes?) dalene oplagstal og forklaringen herpå. Ifølge en forsker er det nemlig ikke teknologiens og herunder især internettets eksistens, der udhuler dem, men derimod avisernes manglende forståelse for deres sociale rolle. En pointe jeg som både journalist og blogger finder ret interessant!

»Vi har jo mere end rigelig information, rigeligt med nyheder, så det er ikke dér, medierne skal finde deres vej – den skal findes ved at finde ud af, hvor medierne leverer relevans til mennesker. Ikke bare mennesker som individuelle medieforbrugere, men mennesker der lever af og er optaget af at være sammen med andre. Min pointe er social.«

…..Fundet ny og hyggelig inspiration på den mindre krævende måde og dyrket frankofile fornemmelser via denne ret så skønne Instagramprofil.

…..Tygget mig igennem denne vanvittigt rare og mundvandsløbende guide til hvordan man spiser sig igennem New York, helst om morgenen. Søde Tine har kun givet mig endnu større behov for en tur derover og jeg får ikke blot rejselyst og rumlende mave, når jeg læser den fine guide, jeg elsker også hendes sans for æstetik og finurlig humor. Yay!

….Og apropos sans for æstetik og god inspiration, så elsker jeg at svinge forbi Katrine, der længe har været en del af min blog-rutine. Også dengang hun boede i Barcelona og dengang hun hed Jimmi&Dolly. Hun er sjældent dygtig til at fastfryse små kreative output og sammensætte enkle items på en personlig og original måde. Jeg er vild med hende!

HVILKE GODE OG INTERESSANTE LINKS HAR I FYLDT JERES BROWSER UD MED DENNE UGE?

Fotocredit: Wearemad & Tine Strange

GOD WEEKEND

***

YO93A9o

 

 

   

4 kommentarer

  • Virkelig en spændende artikel fra Information! Jeg er glad for at det også er plads til sådan noget blandt fredagslinksene 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak Laura 🙂 Der er skam plads til det hele! God inspiration kan man aldrig få for meget af 😉 Uanset om det så handler om mad, mode, tanker eller en trilliard andre ting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig flot outfit! Jeg er helt vild med jakken. Skønt med lidt farve på trods af det grå efterårsrusk. Hvor er jakken fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Jeg synes simpelthen også, hun er så fin! Jeg tror den er fra H&M? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

DEN FORBANDEDE KANIN