LASHES - HVERDAGSLUKSUS

FREDAGSLINKS #4

salvador_dali_la_verita

Denne uge har jeg været inspireret og underholdt af mange gode ting. B.la har jeg:

1.)
Til stadighed fundet inspiration hos de to fine damer hos NorthLittle, en blog jeg efterhånden har fulgt i mange år. MarieLouise og Jeanette har begge ulastelig, og dog meget forskellig stil, er enormt inspirerende fordi deres udtryk er så personligt – og så rejser MarieLouise lige pt. rundt med familien og laver en masse af de ting, jeg/vi selv drømmer om at gøre med Paven. Jeg kan især rigtig godt lide den afslappede og lidt ’tilfældige’ stil, deres blog har. Forstået sådan, at deres billeder og indhold sjældent virker forceret eller overedigeret, men mere snap-shot-agtig og det giver et fint umiddelbart øjebliks-indtryk.

2.) Fået en altoverskyggende og helt igennem uafrystelig trang til at afprøve denne lækre opskrift på sund (!! jo sgu) lakrids/hindbær is. Jeg elsker alt ved forgående sætning. Lakrids! Hindbær! Is! Sundt! Hallååå. Det MÅ og skal prøves. Jeg er kæmpe fan af is og tænk hvis det faktisk kunne lykkes mig, at finde en værdig aftager af Ben & Jerrys Cookie Dough med knap så mange tomme kalorier. Jeg tør næsten ikke tro det. Sofie er vildt dygtig med sine madopskrifter generelt og super inspirerende at følge – også kilde til evig dårlig samvittighed for sådan en B&J spisende sofakartoffel som mig, men det er jo ret beset mit problem, ikke hendes 😉

3.) Trykket play igen og igen på denne video, som evigt smukke og super fine Bella Figura aka Cecilie Lassen har delt. Det er et samarbejde mellem Walt disney og Salvador Dali, der desværre ikke blev færdiggjort i deres levetid, men efterfølgende blev animeret. En kollaboration mellem 2 sværvægtere inden for hver deres felt, skriver hun. Og jeg elsker, at hun foruden sin egen personlige og altid kunstneriske tilgang til mode og stil også har øje for den her slags. Disney trak sig fra projektet efter 3 måneder, da han ikke troede på filmens succes hos masserne. I 2003 vandt filmen en Oscar for bedste animerede kortfilm. Se den lige, okay?

4.) Grint min røv i laser igen igen hos hysterisk sjove og finurlige Stine. Jeg elsker det. GID jeg kunne tegne. Eller være så kortfattet morsom i mine ord. Det er kilde til evig underholdning. Altid.

5.) Fået sat gang i en masse mere og mindre konstruktive og sammenflettede tanker efter at have læst dette fine indlæg ovre hos skønne Julia. For hvad er venskaber på alle de her sociale platforme, som vi opererer på egentlig? Hvad kan de? Og hvordan skal vi forstå dem? Hvad giver de – og hvad tager de? Læs det selv, det er rigtig fint formuleret og jeg tror, hun her sætter ord på en masse tanker, som mange af os har fra tid til anden? “En slags netdating for venskaber”, kalder Julia det.

HVAD HAR I MORET JER OVER, FUNDET INTERESSANT OG HVILKE LINKS HAR GIVET JER GODE OPLEVELSER DEN FORGANGNE UGE? DEL ENDELIG….

Photocredit: Bellafigura & Stinestregen 

Skærmbillede 2014-10-31 kl. 00.44.07

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

LASHES - HVERDAGSLUKSUS