FREDAGSLINKS #2

MINT COATIGAN FRA ASOS & SYGDOM I FORSTÆDERNE

P1340156P1340163P1340152

Helt ærligt, er der nogen, der ikke kan lide følelsen af at være indhyllet i et tæppe? Ja, jeg spørger bare. Jeg er møg kuldskær og elsker at putte mig i tykke trøjer, vamsede frakker, bløde tæpper og varme ponchoer. Så da jeg så denne smukke coatigan på Asos for noget tid siden, var jeg ikke sen til at slå til. Jeg havde den på næsten hele weekenden oppe i sommerhuset sidste weekend, fordi det var lidt som at gå rundt med en plaid om skuldrene. Den er sindssygt rar!

Nå, men ellers har jeg valgt at ligge mig syg. Top fedt, nu hvor efterårsferien med Paven lige er startet og manden endelig er hjemme fra NY. Om end jeg er svært taknemmelig for, at jeg ikke blev ramt i sidste uge, hvor jeg var alene med hende. Jeg hader at være syg alene med barn! Det er bare det værste! Eller…..nej, det værste er at have et sygt barn – og være syg selv – men derefter kommer dette. Mand, hvor er det bare træls. Jeg har ikke lukket et øje i nat og måtte en tur på akutlægen i morges, og nu ligger jeg her med kroppen fuld af drugs og øjne så tunge som brosten. Jeg orker det simpelthen bare ikke!

Vi skulle passe mine svigerforældres hund, så nu sidder jeg her i forstæderne og ynker. I det mindste er her en masse pænt grønt natur at se på. Jeg havde alle mulige planer om gode ting, jeg skulle dele med jer, men jeg er helt fladmast. Så nu får I lige dette, der alligevel lå og ventede i arkivet

og hvis I for øvrigt har gode forslag til blogs, artikler, opslag el. lign, jeg skal læse i mit forrige indlæg – så KOM ENDELIG MED DEM. Det ser ud til, jeg kommer til at ligge her lidt endnu….

P1340159P1340157

Coatigan: Asos // taske: Celine // jeans: Cheap Monday // boots: Angulus 

***
(Indlægget kan indeholde Affilliate links)

8 kommentarer

  • Typisk at blive syg i en ferie. Håber snart du er på benene igen! Kig endelig forbi http://www.indefraudefra.com, hvor jeg skriver om kunst, hverdagstanker og alt muligt andet. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak for tip. Og ja, jeg gider altså heller ikke ligge her og være syg længere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den bare pæn med pæn på! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak. Og så er den virkelig varm og lækker. Perfekt her til det danske efterår 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ØV hvor trist! Håber du snart kommer ovenpå igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er sådan en fitilihut (spelling??) overhovedet varm? Altså du skriver, at den er rar og sådan, men virker den som en jakke? Eller smider man den på, når man skal et smut ud i naturen, men regner med at være tilbage inden for overskuelig tid? I alle fald, så ser den netop rar og blød ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Hmn, nej det er ikke en jakke 🙂 Deraf navnet coatigan. En blanding mellem en cardigan + coat 😉 Jeg ville i hvert fald ikke synes, den var tyk nok som jakke. Men en tyk cardigan, rigtig god til de dage, hvor man ikke behøver en jakke, men bare gerne vil have noget tykt varmt på. Og jeg kommer nok til at bo i den her hen over vinteren (indendørs, forstås)….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FREDAGSLINKS #2