S O M M E R H U S S T I L E N #2

OM NY YNDLINGSDUFT OG DUMME MÆND!

P1340139P1340141

Forleden var jeg et smut forbi 1 års fødselsdag hos Beauty PR, hvor jeg både lige ville sige tillykke og hilse på søde Rikke, der jo nu arbejder derinde. Imens jeg var der, gik jeg selvfølgelig rundt og kiggede på deres mange produkter – og faldt pladask for den her super lækre parfume fra Laboratory Perfumes. Til at begynde med var det indpakningen og den helt enkle og rene flakon, der tiltrak sig min opmærksomhed – men efter at have duftet til de tre forskellige modeller/duftnoter, der var; Amber, Gorse og Samphire var jeg helt solgt til den første!

Jeg er super kræsen med dufte. Som i næsten autistisk. Jeg kan nærmest ikke lide nogen. Uanset hvor hypede, de er. De få favoritter jeg har, har jeg så til gengæld brugt skamløst over de sidste mange år. Glæden over at finde en ny – og helt (for mig) ukendt favorit var derfor til at tage og føle på! Jeg gik og inhalerede mit egen håndled resten af dagen og aftenen i et stort velbehag.

Jeg synes egentlig emballagen afspejler duften lidt. Den er ret enkel – og alligevel markant, uden at være for larmende. Rikke fortalte mig, at den var unisex, så min mand kunne også bruge den…..hvilket jeg naturligvis svarede ikke var en mulighed. Jeg snupper jo heller ikke hans sokker?……Da jeg dagen efter glad indtræder på matriklen med ny lækker yndlingsparfume og pifter den hoverende foran næsen på ham, men jeg i en selvfed sejrsdans fortæller, at den har duftnoter fra b.la rav, udbryder min tarvelige mand: “Det er da en mandeduft??!”……

Jeg er faktisk ret fornærmet nu. For lige siden hans ufølsomme besked, har jeg ikke kunnet undgå at tænke, om det mon var derfor jeg kunne lide den? Fordi jeg i virkeligheden ofte bedre kan lide mandedufte? Men jo dog på mænd?? Han har totalt stjålet min glæde over ny yndlingsduft, og hvor banalt det end måtte lyde, kan der gå år før en sådan AHA oplevelse indtræder for mig igen. Jeg KAN bare ikke lide ret mange dufte. Og nu trumfer han den guddødemig ved at forlange, at jeg skal forære den til ham??!! Fordi den passer bedre til ham. TSK. Jeg var lige så glad og fornøjet.

Jeg har gemt den. Et sted han ikke kan finde den. Og jeg agter at oversprøjte mig fra top til tå med den de næste morgener, mens jeg kigger triumferende på ham. Unisex, min bare. Hvem i alverden har opfundet det?! Jeg får det lidt som en to-årig. Det er MIN. Og jeg deler ikke!!

***

   

4 kommentarer

  • Agurkens svigersøs

    Haha det er alt for sjovt. Men jeg stemmer nu for, at du giver ham den. Det er altid godt at have lidt point på the wifey account – og var der ikke noget med, at han kom med en Balenciaga parfume til dig for nyligt?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      What!!?? Jeg overvejede seriøst ikke at godkende denne kommentar! Den tenderer spam. Tsk.
      😉
      Det må være alt den amerikanske sol, der gør dig ør i hovedet….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Ordet “unisex” i den kontekst klinger af 1990’ernes CK1. Ja, undskyld, hvis jeg fornærmer nogen (gør jeg utvivlsomt – alle hørmede af den i 1990’erne. Før de vel at mærke havde lært at dosere parfume i passende mængder). Men JEG var ikke fan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, kan godt følge dig Julie 😉 Men. Denne her dufter SYYYGGTT godt. Synes jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

S O M M E R H U S S T I L E N #2