HALLOWEEN BORDDÆKNING - BØRNEBORD

MAKE IT WORK…

pa-egne-ben0

Jeg har altid være sådan én, der arbejdede meget.

Og selvom jeg måske også var sådan én, der godt kunne finde på at brokke mig over det en gang imellem, så kan jeg faktisk bedst lide det sådan. Det startede allerede i mit studieliv. Jeg brugte mange timer på mine opgaver og på at forberede mig – og under min bachelor besluttede jeg at optimere de timer – og søgte jobs på nogle af de store etablerede mediehuse og dagblade, fordi jeg manglede praktisk erfaring fra Uni, der hovedsagelig var boglig – og fordi jeg gerne ville oplæres af de bedste på mit felt.

Derfor tilbød jeg mig selv yderst billigt, da jeg jo havde min SU og arbejdede så fuldtid, mens jeg læste selvstudie om aftnen og i weekenderne. De sidste to år på uni kom jeg kun på fakultetet, når jeg skulle til eksamen. Resten af døgnets timer arbejdede jeg. Først på Politiken, dernæst DR. Jeg ved ikke i dag, hvorfor jeg oveni dette havde en fast ide om at jeg samtidig skulle klare min overbygning på Litteraturvidenskab og mit speciale på nomeret tid. Og hvorfor jeg VILLE have en to-cifret karakter. Set i bakspejlet er det nok en af de ting, jeg ikke ville skynde mig så meget med i dag, men nuvel, det ville jeg – og det gjorde jeg. I realiteten betød dette, at de fleste af mine arbejdsdage normalt vis aldrig sluttede før kl. 01.00. (Og på de fleste dagblade og mediehuse møder man altså ind til normal tid).

Efter mit studie fik jeg, qva mine gode relationer og joberfaring fra studietiden, sammensat et arbejdsliv af gode freelance opgaver på diverse aviser og dagblade. Jeg fik også tiltusket mig en projektansættelse tilbage på DR, hvor jeg havde siddet og lavet tv under mit speciale og jeg lykkedes tilmed at få betaling for mit arbejde, hvilket ellers eftersignende ikke altid er helt så nemt, som det burde være derude i det journalistiske landskab.

Så blev jeg gravid, fødte et barn, startede en blog – og besluttede også at starte en virksomhed, Petit Podium.

Ca. sideløbende med dette fik jeg pludselig trang til at ’blive voksen’. Jeg troede ikke selv længere helt på, at den her freelance tilværelse, som jeg levede parallelt med at være på barsel, drive virksomhed, lave blog og lege mor, var fornuftig og langsigtet nok, nu hvor jeg havde lavet en familie.

Jeg så til mine veninder – og misundte deres barselsordninger, pensionsopsparinger og betalte sygedage – og besluttede at søge et rigtigt voksenjob. Jeg endte som konsulent og senere pressechef i en stor velanset virksomhed og på rigtig mange måder nød jeg at være en del af et stort team igen og mærke det ’drive’ en hverdag på toppen af erhvervslivet også giver.

Men set i bakspejlet var det måske ikke så mærkeligt, det der skete efter små 10 måneder: min noget mystiske cocktail af travlt karriereliv i det private på + 40 timer om ugen, selvstændig virksomhed ved siden af med alt hvad det indebærer af frarøvet tid, søvn, penge og personlig ro, en blog der momentvis også skulle passes og et barn på 1 ½ år, der skulle tilgodeses, efterlod et regnestykke, der uanset hvordan jeg vendte og drejede det – altid altid kun gik i minus. Efter 10 måneder med minus på overskudskontoen, kærlighedskontoen, karmakontoen og søvnkontoen, tog jeg en beslutning og stoppede mere eller mindre alt hvad jeg var i gang med. På nær selvfølgelig at være mor 😉

Jeg besluttede at mærke mine egne ben. Og det var den VILDESTE følelse.

Jeg følte mig alt lige fra hammer stolt og super sej til hysterisk afhægtet og helt igennem forfejlet. Jeg havde et par nætter bagefter min beslutning, hvor jeg sov som var jeg lagt under en bauta sten. Efterfulgt at et par nætter, hvor jeg lå lysvågen ramt af enorm angst og ansvarsfølelse over for min familie, som jeg ikke anede, om jeg var i stand til at ’forsørge’.

_____

Det var i oktober sidste år. Nu er der gået et år. Og jeg får lyst til at gøre status.

En måned efter jeg skrev dette indlæg fik jeg et job. Jeg arbejder i dag deltid på bureau sammen med denne rare og dygtige dame og jeg er voldsomt glad for det! Jeg elsker det kreative, det sociale, det kommunikative og det kundebaserede. Ved siden af jonglerer jeg min egen freelance, min blog og min familie. Jeg havde nok ikke turde håbe på, jeg kunne ende så glad og veltilpas, som jeg sidder nu.

Og det underlige ved dét er, at jeg – stadig – nu et år efter, kan føle at det næsten er for godt til at være sandt? Derfor har jeg heller ikke turde poste indlægget her. Derfor har det nu ligget i min kladde-mappe siden 1. Oktober. For jeg er voldsomt bange for at jinxe det. Jeg havde nogle rigtig rigtig svære måneder sidste år inden jeg fik taget mig sammen og sagt stop. Og i dag er jeg landet et virkelig rart sted.

Men jeg kan også godt stadig føle det lidt som et nederlag. Hvilket er komplet latterligt, for jeg tog ansvar for det skib, jeg var på vej til at synke og jeg fik rettet kurs – og er endda kommet på dét farvand, hvor jeg helst vil være.

Det kræver helt sikkert en vis mentalitet og temperament, at sidde, hvor jeg er nu. For jeg kender oftest ikke mit arbejdsliv længere end små tre/fire uger frem. Jeg har ikke den samme sikkerhed mere og jeg savner da også nogen gange den velvoksne løncheck.

Men jeg har fået frigivet en anden fleksibilitet og frihed i mit arbejdsliv. Jeg er ikke sikker på, jeg arbejder ret meget mindre end jeg gjorde før. Jeg sover helt klart stadig for lidt 😉 Men jeg tilrettelægger SELV halvdelen af alt min tid. Og det betyder en masse i forhold til fleksibilitet og overskud. Men jeg tror, jeg troede, jeg var en anden. Professionelt. Jeg tror, jeg troede, jeg skulle noget andet. Og erkendelsen af, at det måske var ret forfejlet – den er faktisk stadig lidt hård.

Jeg arbejder med det, der interesserer mig, jeg vælger selv (de fleste af) mine opgaver og jeg føler faktisk, jeg udvikler mig og vokser mere fagligt, end jeg gjorde før. Men vigtigst af alt: Jeg er glad. Og den slags smitter af. På arbejdslivet, de nære relationer, i rollen som mor og på familielivet. Men jeg skal stadig lære at tackle det, når jeg møder folk fra ’min fortid’ karrieremæssigt og deres reaktion på, at jeg har valgt aktivt at arbejde deltid, lave blog og freelance. Jeg skal stadig overbevise om, at det ikke behøver være uambitiøst.

Kort inden jeg afsagde mit endelige farvel til dét liv, jeg dengang havde, skrev jeg et lille indlæg om et sug i maven. Jeg forstod dengang ikke selv, hvorfor jeg havde set mig SÅ sur på en karrusel. I dag tror jeg, jeg ved det. Jeg vil meget hellere have det hele cirkus. Prisen er lidt højere, når man vil omkring alle forlystelserne og også have tid til at sidde og nyde en candyfloss. Men den er ironisk nok også blevet meget lettere at betale.

***

karrusel0

27 kommentarer

  • Sikke et fantastisk indlæg, det er virkelig godt skrevet Louise. Det lyder jo fuldstændig vanvittigt, at du har kunne overkomme så meget igennem så mange år. Jeg ville ikke nå dig til sokkeholderne. Jeg synes jeg har travlt nu, men det virker som vand i forhold til det travle liv, du har haft. Godt at du fik sagt stop i tide <3

    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, tak. Men det underlige er nok mest, at jeg ikke selv synes, det var meget. Og stadig nogen gange ikke synes det – oppe i hovedet. Jeg prøver dog at mærke det i maven nu….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er modig, sej og dygtig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor er det et FINT indlæg søde Louise. Sejt og modigt, at du sagde stop – og selv skabte det sted, du allerhelst ville være… også selvom det ikke ligner det, du troede det ville gøre.. og SÅ fedt at du også deler de irrationelle tanker om, at det er “uambitiøst” og “et nederlag”… for når jeg læser det hos dig, kan se hvor vanvittigt det lyder.. jeg har to jobs i to virksomheder, som jeg begge er medejer af, og har efter al for lang tids overbelastning måttet skære ned fra omkring 90 til 65 timer om ugen – og jeg tænker momentvist det samme om mig selv…. at det føles som et lille nederlag… men når jeg læser dit indlæg, kan jeg endelig mærke det, som min fornuft og alle andre kan se, at det med dine ord er “komplet latterligt”… Tak for det!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Søde Trine. Jeg synes du er så sej og inspirerende og alt hvad du hidtil har opnået er så super cool! Men du har ret, man skal huske at passe på sig selv. For der er som regel ikke så mange andre, der gør det 🙂 Og det er jo ikke latterligt at føle det som et nederlag, når kroppen eller hovedet eller pulsen siger stop. Men det er latterligt, hvis man ikke handler på det. Det andet er en følelse, som jo egentlig er ok – trorjeg? – men som man nok ikke skal lytte alt for meget til 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Inspirerende læsning for en vordende mor med job i en benhård mediebranche. Fremtid. Drømme. Karierre. Kærlighed. Prioriteter.
    Tak for perspektiv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak for din søde kommentar. Det var en dejlig dejlig besked at få!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Fantastisk indlæg! Du er en stor inspiration for mig som mor og som også har ambitioner ved siden af. Men det hele skal gå op.
    Det svære er (vel) at finde den nye eller stå af karussellen og satse. Tak fordi du delte! Og tak for dyb, spændende og fantastisk blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tusinde tak Maja, den slags kommentarer betyder rigtig meget! Hvor er det vidunderligt at du gider tage dig tid at skrive sådan en rar kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie lillegaard

    Du er satme sej! Voldsomt imponerende, at du har været så vidt omkring i dit arbejdsliv og har formået at finde, sigte efter og lande på din helt rette hylde. Det er forbilledligt og tankevækkende og sejt! Selv om jeg leder efter en helt anden hylde (eller, jeg tror, jeg har fundet den – nu skal jeg bare lande på den, iggå), kan jeg ikke få for mange seje forbilleder i processen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tjoo. Sej føler jeg mig ikke, men bestemt klogere – og mere……..afklaret 😉 Og det er jo også ok sejt. Tak for dine altid berigende kommentarer herinde, det er altid rart at læse dine hilsner Julie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • det handler om at vælge med hjertet og det man i virkeligheden gerne vil. Kender du Sofia Manning og Mie Kaae’s bog “Hvad vil du virkelig”? Selvom du synes du har fundet den rette hylde vil jeg anbefale dig at læse den. En rigtig god bog og meget hurtigt læst.

    Tillykke med din beslutning. Smil Lene :0)
    http://justlove2ndhand.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tak, nej dem kender jeg slet ikke 🙂 Dem vil jeg da tjekke ud!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puh for dælen der gjorde du mig lige nervøs. Troede at du ville lukke bloggen ned eller et eller andet helt vildt alvorligt var sket. Men det her…det er jo bare sejt. På den fede powerwoman agtige måde. Du kan se dig selv i øjenen, du er der hvor du vil være, du har knoklet og nu gengælder livet det. Nyd det. Bare nyd det. 🙂

    Kh B

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Hahaha åhh søde du! Nææ. Ikke lige nu i hvert fald 😉 Jeg har bare haft svært ved at få det ud. Hvor fjollet og uforståeligt det end måtte være. Dont know why. Men det går nok lidt dybere ind end jeg måske lige først tænkte/troede? Tak for din dejlige kommentar – håber snart vi ses! :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siden  ·  Svar på kommentar
  • Riksen fik helt tårer i øjnene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    En fornøjelse at læse dig. Du skriver fabelagtigt !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Kære Louise. Hvor er det bare fint, ærligt og godt skrevet!! Og hvor er jeg glad for, at du har fundet en plads, hvor du befinder dig godt og ligningen går op!!! Kh Astrid

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Tusinde tak søde Astrid. Og hvor hyggeligt at ‘støde’ på dig herinde! Jeg håber du/I har det godt? Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et indlæg! Meget inspirerende og flot skrevet 🙂 Jeg tror selv jeg pt. dealer med alle mulige tanker for fremtiden, så sådan et indlæg blev slugt på ingen tid. Igen, super inspirerende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Mange tak skal du have. Det er super rart at høre. Nogen gange er læring og udvikling en tough bitch, men man kommer jo trods alt klogere ud på den anden side 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] som Emily? Måske er det nu, du skal gå ned i tid og have et job du normalt ikke vil tage, som Louise. Husk at de bedste ting måske sker, når man ser muligheder og ikke […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

HALLOWEEN BORDDÆKNING - BØRNEBORD