VIND 2500 KR TIL BOOZT.DK

NEMME, GODE GAVER TIL SMÅ BØRN

lego-duplo-god-gaveide1

Vi nærmer os slutspurten. Nu hvor julen for alvor har lagt sine tunge arme omkring os og ånder os klamt i nakken, mens de fleste af os drøner forhastet rundt og forsøger at finde de sidste gaver, vil jeg da lige tippe om nogle af de gaver, der har været særligt populære herhjemme hos Paven. Oplagte gaveideer til små legesyge børn i alderen 2 – 5 år, måske endda ældre?

Hun har i hvert fald haft stor glæde af dem alle og ofte oplever jeg, at vi især har svært ved at finde ting til hende? Måske fordi hun får så meget løbende hen over året, at det er svært at skelne og rigtigt udvælge.

Vi har været glade for de gode ideer og fif, som vi har fået fra venner og bekendte på gode gaver, fordi de har vist sig at være både udfordrende og stimulerende. Nemme at anskaffe (næsten, på nær tipi, der blev sendt fra Frankrig, men nu et par år efter findes der mange gode alternativer, ved jeg) og rimelige i pris (de fleste).

Pavens tegnetavle fra Ikea har været et kæmpe hit. Og den kostede jo næsten ingenting. Og så er den samtidig til at holde ud at se på for de voksne 😉 Virkelig en god gaveide!

Og apropos Ikea, så lavede jeg for nyligt også dette indlæg med gode gaveideer – både til børn og voksne – og til meget meget fair priser. Så hvis man tør trække vejret dybt ned i maven og begive sig ind i løvens hule her i slutspurten, er der altså masser at komme efter.

lego-duplo-god-gaveide0

Lego Duplo er altså også et stort hit herhjemme. Og det kunne se ud som, det ikke går over lige foreløbigt. Og hvor Duplo jo fint går til alle køn, kan det da måske godt være, at Pavens dukkehus er lidt vel tøset? 😉 Men altså, uanset – så har dukkehuset godt nok dannet ramme for rigtig mange timers leg. Og jeg ser det KUN fortsætte i takt med at hun selv vokser og i stigende grad ønsker at indrette, lege mere udvidet mm.

Og ja….så er der jo hendes meget populære tipi. Den kræver lige lidt mere. Et lidt større greb i lommen, lidt bedre tid, da der er lang levering, i hvert fald på lige denne model, der kom fra Frankring, men der findes jo heldigvis masser af gode alternativer i dag. Den er et HIT!! Så sent som i dag havde vi bedste veninden på besøg, der som det første satte sig ind og skreg “Her er hyyyyygeliiiiigt!!” 🙂 Og det er der……både til at lege i, når man elsker huler og gemmeleg og den slags. Men også til at få en rolig stund i, når der sker lidt for meget, og man bare gerne vil trække sig lidt, uden at være helt udenfor. Så Putter hun derinde med en bog eller iPad.

tipi-from-serendipity0lysfest-i-tivoli0

Derudover har vi et par andre træfsikre hit, som jeg ikke lige har fået vist herinde. Det tæller b.la en super smuk vintage babybarnevogn, min veninde fandt til hendes fødselsdag. En løbecykel, et legekøkken og dette fine rokkefår. Og ellers er et gavekort til fx Zoo eller Tivoli jo også en rigtig god ide. Der er mange fremtidige gode oplevelser sammen i dét!

Hvis I har andre gode bud, så del dem endelig her i kommentarfeltet!

OG APROPOS GAVER – SÅ HUSK LIGE AT SMUT FORBI RIKKE I DAG, DER UDLODDER GODE TING OG SAGER…….!!

tipi-from-serendipity5

   

2 kommentarer

  • Gaverne til niece og nevø er godt nok i hus, men er det mærkeligt hvis jeg noterer tingene ned og gemmer dem til det engang er min tur til at stå som forælder og skal skrive ønskeseddel? Haha, det virker lidt voldsomt. Men den med tavlen vil jeg huske til niecens fødselsdag i januar!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, naaaaij sleeet ikke 😉 Og ja, skriv du dig den bag øret – den har været et stort hit her!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

VIND 2500 KR TIL BOOZT.DK