MARINEBLÅ

MED BØRN PÅ KUNSTMUSEUM

33fotoERimage

Jeg tror vist nok, mit ’nytårsfortsæt’ forrige år var noget i retning af at huske at gå mere på museum, galleri og i teatret. Fordi jeg elsker det, generelt er dårlig til at prioritere det – og fordi, det altid giver mig noget med hjem.

Indrømmelse 1:
Vi BLEV faktisk bedre til det sidste år, og jeg håber, vi kan fortsætte stilen. Men der er stadig plads til forbedring, haha. For rent faktisk hygger vi os alle tre med det. Det er langt fra alt, jeg kan overtale manden til. Men ofte overraskes både han og jeg over, hvor meget vi får med, når vi tager på udstilling. Og Paven er et pragteksemplar til at være på museum. Jeg er ovenud betaget og forundret – hun virker virkelig til at kunne lide det. Knap 4 år gammel. Ret imponerende. Vi lader det selvfølgelig gå i hendes tempo, og nogle værker og udstillinger fanger hende ikke. Det er klart. Men hvis man taler sammen om det hele og indtænker hvor høj en grad af leg og kreativitet, der tit er i design og kunst, så er der virkelig meget, som taler til et lille barn, også selvom hendes forståelsesramme stadig er meget lille.

Indrømmelse 2:
Jeg har aldrig været på Arken. Før i dag. I betragtning af at det faktisk er helt samme afstand som til Louisiana, er det godt nok slapt. Men altså….der skal jo være en første gang til alting, ik? Vi tager næsten altid til Louisiana, Statens Museum For Kunst eller Ordrupgaard. Mest af vane, tror jeg. Især Louisianas Børnehus er helt eminent. Og her kan Arken altså ikke konkurrere, kan jeg fra i dag af konstatere. Men det var nu alligevel meget sjovt at få besøgt Arken. Især Damien Hirst udstillingen og Anselm Reyle fangede min lille Pave. Jeg er jo selv meget begejstret for Hirst, men efter at have set den fulde udstilling på Tate i London, er denne selvsagt noget skrabet. Men værkerne er jo dog stadig fascinerende og originale, dem der er her.

Som det måske ses af billederne her legede vi med Ancher og Krøyer referencer i deres børneværksted, hvilket vi da havde en del sjov ud af. Men især Hirsts kæmpe ko i turkis formaldehyd var yderst fascinerende, når man er Pave. De har i børnehaven dissekeret fugle og sågar et fuglehoved (ja, moderen skulle lige finde en passende grimasse, da jeg hentede dén dag, haha), så hun var helt med på, at det b.la var koens mavesæk og knogler mm. vi kunne se ind til. ”Og dens hjerte, mor – det sidder lige midt i maven!”….Hmnn…….tjaaaa.

22image

Indrømmelse 3:
Vi missede faktisk en anden udstilling i dag. Som jeg tilmed havde glædet mig helt vildt til. Vi var alle småsløje i går aftes og jeg turde ikke bare blive væk fra invitationen, det synes jeg er dårlig stil. Så jeg aflyste i går aftes og vi sov alle længe og tog en sløv formiddag. Men heldigvis løber Barnets Århundrede på Designmuseum Danmark ingen vegne! Og min søde mand tilbød op ad eftermiddagen at vi kunne udforske Arken i stedet som plaster på såret.

På udstillingen Barnets Århundrede skulle der eftersigende ikke bare være mulighed for at voksne og børn kan fordybe sig i design til børn, men de specialindrettede legezoner, hvor børn kan udfolde sig f.eks. ved at producere stop-motion film med Kay Bojesens træfigurer, boltre sig i bObles tumlemøbler eller lignende, havde jeg glædet mig meget til. Nuvel, det kan vi jo nå endnu. Det skal vi!

hirstfoto

Indrømmelse 4:
Jeg har faktisk engang læst Muesologi. Jojo….på tværhumanistisk tilvalg i min bachelordel af Litteraturvidenskab.

Selvom jeg både dengang og stadig synes, at det er et interessant forskningsområde, der undersøger samfundets udvælgelse, forvaltning og formidling af vores materielle kulturarv, så BLEV det lidt vel nørdet til mig. Men jeg læste faktisk også senere hen to fag på kunsthistorie og har generelt en latent interesse i og fascination af, hvordan vi både oplever, deler og formidler designhistorie. I bred forstand. Måske også derfor, jeg er interesseret i mode?

Uanset, så er det saftsusemer dejligt, når man kan bruge en søndag på at få lov til, at gå rundt og hive gamle nørdede teorier op fra det bagerste af hjernen, at suge inspiration til sig, dyrke et felt, der taler til mig – og samtidig kombinere det med at lege og pjatte med sin lille Pave, der på alle tænkelige måder ser og opfatter kunst helt anderledes.

SRimage

Foruden Damien Hirst, var også Anselm Reyle én af dem, hun brugte lidt mere tid ved. Ret sjovt, fordi han netop er kendt for at undersøge og udfordre forskellen på god og dårlig smag. På kitsch og kunst? Hvilket os med børn måske godt kan nikke genkendende til, når man fra tid til anden står med noget som i barnets øjne er FANTASTISK, og måske i vores optik er knap så….ja, fantastisk 🙂 De store glimmer delfiner, det neon oplyste gamle møllehjul og de glossy, dekorative værker talte direkte til en 4 årig pige, åbenbart. Men i dette tilfælde altså også til de voksne 😉

 

4 kommentarer

  • Betina

    I har sikkert været der – men hvis ikke.
    Arbejdermuseet, Post og Tele og Nationalmuseet er tre som er ret fantastiske for børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, meget enig! Vi har dog Post og tele til gode 🙂 Her har vi alene blot prøvet at brunche 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Vi var på Arken i weekenden med vores tre-årige datter og jeg kan genkende rigtig mange af de ting, du skriver omkring at have børn med på museum. Hvis vi prøver at relatere værkerne til noget, hun kender fra hverdagen/børnehaven, samt hvis der er et element af leg i værkerne, er hun fanget. Damian Hirst’s ko var hun også meget fascineret af, samt værker man må bevæge sig rundt i, f.eks. “spejlslangen” og en istallation med en række firkanter, der skiftevis oplyses af neon. Skagensmalerne gav hun dog ikke meget for 🙂 hvilket jeg for så vidt godt forstår, jeg tror simpelthen de er for “voksne” i deres udtryk. Vi har tidligere haft hende med på Louisiana og se Emil Nolde, og det fangede på en jelt anden måde og hun havde deciderede yndlingsbilleder – måske fordi stilen er mere naivistisk og dermed taler bedre til et barn? Synes det er fantastisk at kunne tage sit barn med på museum, og sjovt at se hvad der fanger og hvad der ikke gør, og skønt at kunne dele disse oplevelser med hele familien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, du har nemlig helt ret. Jeg tror også, det handler om de kender noget fra hverdagen/børnehaven måske (eller film er den nære hverdag for den sags skyld) samt hvis der er et element af leg i værkerne..Vores datter har i hvert fald bestemt fået noget ud af det. Skagensmalerne var heller ikke noget, der tiltalte hende, kun selve tegne workshoppen, som er de billeder, hvor vi fik gule fiskerhatte på 😉 Jeg tror også, de er for ‘voksne’ i deres udtryk? Men jeg kender ikke til så meget teori omkring det. Det er bare min egen fornemmelse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MARINEBLÅ