VINTERVARME FAVORITTER

MINE FAVORIT INDLÆG 2014

like-diamonds-sky1like-diamonds-sky0

Da jeg forleden lavede en ’opsamling’ på bloggens ti mest populære indlæg i 2014, gik det op for mig, som man sidder dér og gennemgår arkiver, historik mm., at jeg (måske naturligvis?) også selv havde et par favoritter 😉 Et par af dem går igen fra mit forrige indlæg om 2014´s 10 mest læste. Men derudover tænker jeg, at det måske kunne være meget sjovt for jer at høre, hvilke indlæg, jeg ellers selv husker bedst?

Dette indlæg og dette indlæg er jeg bare vild med alene på grund af billederne. Min lille pixi-Pave ser så cute ud (når jeg selv skal sige det, host host – skruppelløs mor) og hun er så umiddelbar og barnligt lykkelig på de her fotos. Desuden indfanger begge indlæg en årstid, en stemning – et vejskifte, der også bebuder sæsonskifte og nye tider….jeg elsker det, det er næsten symbolsk. For mig i hvert fald.

På samme måde, som jeg tøvede en hel del, inden jeg udgav mit mest læste indlæg i 2014 Make it Work, så var jeg faktisk nødt til at bede min mand læse det her indlæg igennem, inden jeg udgav det. Jeg synes selv, det var okay. Men jeg var bange for, at det var for personligt. Det føltes meget ‘udleverende’ på en måde…..Fordi det stadig er en balance, som jeg prøver at føle mig frem med. Ikke for lidt. Så bliver det hele for hult. Men heller ikke for meget. Så er der intet tilbage af ’os’. Under alle omstændigheder har jeg efterfølgende fået enormt meget positiv og god respons for dette indlæg – også fra fronter, jeg slet, slet ikke havde forudset. Og i dag er jeg stolt af det. For vi lever familielivet på vores måde, står ved det – og er glade i det.

P1340622-680x382

Derudover er jeg faktisk også lidt stolt af mit Halloween bord, som jeg få dage forinden ingen viden havde om skulle stå klar. Og som med ganske få midler blev ret så fint egentlig. Jeg glæder mig næsten til at prøve kræfter med det igen 😉 (Og så elsker jeg faktisk at blive lidt udfordret lidt på mine egne principper, det er ofte ret sundt)

Og så vover jeg pelsen og indrømmer, at jeg også er ret glad for et indlæg, der handler om styling af mig. Aldrig før er jeg blevet personligt stylet og sminket mm., som jeg blev det inden Elle Style Award, og hold da op, jeg følte mig virkelig ret laber – modsat hvordan jeg normaltvis har det, når jeg mingler rundt blandt åleslanke, lækre og tjekkede twenty-something piger i 12 cm stilletter, perfekt plukkede bryn og uovervindelighed i blikket.

Så jeg nød det sgu. Tillod mig selv at gøre det. Overvejer om man skulle prøve igen. Det var SÅ sjovt at prøve. Men indrømmet – det tog også ret lang tid. #IDIDNOTWAKEUPLIKETHIS #IWISH

elle-style-award-2014-outfit0elle-style-award-2014-outfit8

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

VINTERVARME FAVORITTER