DUSTY ROSE COAT & SUNDAYSUN

KÆRE JANUAR…..

Januar, du vil ikke blive savnet. Du er altid udfordret af årets andre måneder og sjældent decideret fuld af spræl og spjæt. Men særligt i år har du været lidt vel lunefuld. Du skal passe alvorligt på, jeg kunne godt finde på at droppe dig helt til næste år. Du har ikke været ordentlig. Faktisk lidt tarvelig. Men nuvel, jeg bladrer videre i kalenderen og håber, at du bare var sløv og fortumlet ved årsskiftets start. Jeg har nok aldrig været din største fan. Men du gør det altså heller ikke let. Jeg er nødt til at sige det, som det er: Jeg har ventet på vores farvel.

Men jo, der har da også været gode øjeblikke. Heldigvis. Du kan jo godt, hvis du tager dig lidt sammen. Det er mest i det helt nære, de små bitte ting, de flygtige øjeblikke, det uplanlagte og det spindelvævsfine, at du har markeret dig og vist din rare side. Men det betyder bestemt også alverden. Så tak for det. Trods alt. Hav det godt du. Tak for nu.

P1350961

>Spontan hjemmebag med mindstemusen. Ingen anledning, andet end behovet for lidt mere pink, lidt flere flag og en hel del mere chokolade i hverdagen. Anbefalingen hermed givet videre<

P1350951

>Hjemmearbejdsdage, når de tager sig sådan her ud. Det er bestemt ikke en dans på roser, at arbejde som selvstændig freelancer, men det har ved gud sine klare fordele. Det her er én af dem. Tilsæt natbukser, uldsokker, ild i pejsen og varm kaffe. Det er svært ikke at elske, ik?<

madfoto

>Dinnerdate med min mand. Det er selvsagt ikke noget, man kan gøre ret ofte, når man har små børn, men så meget desto mere nyder man det, når man kan. Det behøver sådan set ikke være fancy, det kan også blot være hjemme med en god flaske vin. Men indrømmet: Når man er så meget hjemme, som små børn påkræver det, er det både sundt og rart at ‘blive luftet’ en gang imellem<

P1350928

>Søndage på sofaen med hende her. Med spil, gode film og lange kram. I nattøj, uglet hår og søvn i øjnene. Lige så meget vi elsker at tage på udflugt i weekenderne, gå lange ture, frekventere legepladser og mødes med små veninder, lige så meget nyder vi en hjemmedag uden nogen planer overhovedet<

P1350956

>Jeg er slet ikke fan af vintermånederne. Og kun i ringe omfang af sne, slud og regn. Men én af de ting, jeg virkelig elsker herved, er simreretter og hjemmelavet suppe. Det er virkelig noget, jeg dyrker om vinteren og hvert år ser frem til, når kalenderen og vejret tillader det<

2 kommentarer

  • Januar kan virkelig være svær at komme igennem, men hvor er det nogle fine stunder du har fundet frem. Synes slet ikke vi har dyrket vintermad nok, men det kan vel nås endnu her i februar!

    Jeg håber din februar bliver bedre end din januar! Forhåbentlig med mere solskin, chokolade og familetid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Nej, jeg er slet heller ikke færdig med at dyrke vintermad 🙂 Det kan kun blive en bedre februar, tænker jeg. Fingers crossed.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

DUSTY ROSE COAT & SUNDAYSUN