PINK AFTEN HIMMEL

Jeg overmandes af verdens mest overvældende træthed hver eneste aften lige for tiden. Jeg når knap at rejse mig fra aftensmaden, få puttet Paven og åbnet munden til et gab – og BUM, så går jeg omkuld på sofaen som en dvask krokodille, der har overspist og ikke magter sin egen kropsvægt og tyngde. Jeg ved virkelig ikke, hvad det er, men nu må forår og sommer altså godt snart ankomme, tak!
Her er lidt billeder fra forleden aften, hvor krokodillen var taget på aftentur, eftersom Paven var passet ude. Derfor MÅTTE vi ud og spise, tænkte vi, men helt ærligt, så var vi faktisk nærmest for trætte til at løfte gaflen 😉 Ak ja, men den smukke vinteraftenhimmel var i hvert fald ret fin!
Jakke: Stine Goya // Scarf: Toogoodtobebasic // skjorte: Christian Dior Homme // Leatherpants: H&M // boots: Church´s
Åh jeg har det akkurat lige sådan… Lige så snart jeg kommer ind af døren har jeg allermest lyst til at hoppe under dynen. Satser på lys og varme kan peppe mig op 🙂