BROWN SHADES & VUITTON

NÅR KATTEN ER UDE……

fe5fe1fe6

…danser musene på bordet. Er det ikke sådan, man siger? I hvert fald er det her på matriklen helt naturligt, at mens manden har travlt med at suge alverdens tech nyheder til sig i Texas, så går vi her all in på tyl, lyserød og trylle-feer. Vi har bagt lyserød kage i weekenden strøet med guldkugler, vi har været klædt ud som diverse prinsesser, havfruer og feer, jeg har lavet pasta iført englevinger – og i går besluttede vi at mandagen da naturligvis skulle afsluttes med lyserøde flødeboller. Bare fordi.

De smagte…..ret syntetisk. Men Paven var mægtig begejstret og jeg må indrømme, at når man er alene så mange dage i streg, som vi har været og er nu, så kræver det altså lidt forkælelse – til både store og små. Jeg har derfor også shoppet voldsomt igennem ovre i Føtex og køleskabet bugner nu af alverdens lækkerier. Det hjælper på en eller anden sær måde? At min nabo kiggede lidt undrende, da jeg kom slæbende med 4 oversize indkøbsposer, netop i dén uge, hvor vi kun er to på adressen, kan jeg ikke tage mig af 😉

Når jeg ved, at huset er fuld af alt det bedste, så vågner jeg altså bare hver morgen med lige lidt mere energi til at lege alene-mor. Så simpelt er det faktisk for mig. Fryseren er FULD af Ben&Jerrys, frugtskålen er fyldt op, min yndlings müsli er indkøbt og antallet af chokolade-knas-plader i køleskabsdøren holder jeg for mig selv! Ha! DET er nemlig én af fordelene ved at være degraderet til solo-fe-mor. Der er ingen andre end mig, der ved, hvad der ryger indebords. Ha! På den anden side, er det af samme årsag nok også meget godt, at der trods alt kommer endnu et voksent menneske til husstanden om nogle dage….

fe2fe3

6 kommentarer

  • Cecilie B

    Når min kæreste ikke er hjemme lever jeg seriøst også af de mest fjollede ting. Har ellers ikke noget problem med at spise usundt foran ham eller noget, men alligevel, måske behøver han ikke opleve mig spise chips med dild-dip til morgenmad flere dage i træk…
    Det er ikke engang fordi det hele er usundt, nogle gange spiser jeg også bare et helt blomkål til aftensmad. Det er mest bare alt sammen under fællesnævneren ‘ikke rigtig mad’. Sidste gang spiste jeg otte krydderboller, to poser ostepops, tre poser lakrids, to blomkål, en masse avokadoer og andet fjollet. Godt den skiferie ikke var længere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, jeg elsker det! Det er præcis som mig! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Herhjemme er jeg også SXSW-græsenke med vores to små piger på 2 år og 12 uger. Og jeg lover dig for, at der også bliver købt ekstra ind ved bageren i denne uge, og at fryseren flere gange er blevet fyldt OG tømt for Ben&Jerry’s 🙂 Hvorfor er det lige den konference (festival!) skal vare SÅ længe?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Er det rigtigt, hvor sjovt 🙂 Hvad skal din bedre halvdel lave der? Ja, helt ærligt – det virker jo næsten værre end Roskilde 😉 Tsk! Come on! B&J holder jo SÅ meget mere end SXSW!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, SOM OM jeg gad den slags 🙂 Han er med sit arbejde på inspirationstur på den interaktive del af konferencen. Men heldigvis på vej hjem nu. Er ved at være en liiiiiille smule træt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      🙂 Det forståes!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

BROWN SHADES & VUITTON