LOUIS VUITTON UDSTILLING I ROM

BOLIG LIMBO

Homesweethome

1. Populært og stadig meget smukt tæppe fra Ellos // 2. Daybed fra Mies van der Rohe // 3. Pejs fra Ellos, fåes også i hvid // 4. Marmorlampe fra Ellos // 5. Planetlamp fra Pleasewaittobeseated // 6. Platat fra Barkshop // 7. Organisk mintgrøn skål fra Kaiku.dk // 8. Lyngbyvaser // 9. Smuk skål og lækker kop til morgenkaffen foran pejsen fra Hermes. 

Som jeg før har nævnt, er vi midt i boligsøgnings-limbo. Vores lille byhus er solgt og vi skal ret så asap have fundet et nyt hjem. Egentlig startede jeg med at finde denne nye boligjagt både hyggeligt og opmuntrende. Men efterhånden som jeg har tygget mig igennem diverse salgs og udlejningsannoncer, er jeg ved at tabe modet. Jeg synes virkelig, der er langt imellem ‘snapsene’. Og vi er selv ret forvirrede omkring, hvad det egentlig er, vi gerne vil: Hus og have? Uderum til Paven? Blive i byen, vores elskede København? Lejlighed og så nyde at vi har et sommerhus? Eller blot starte med leje, indtil det helt rigtige dukker op? Der er så mange spørgsmål, og de fleste at dem rejser bare endnu nye spørgsmål, fremfor at fange svar. Vi har to måneder. To måneder! Og jeg kan mærke en seriøs stress indtræffe.

Anyway. Af samme årsag centrerer mine tanker sig også mestendels omkring boligkøb disse dage, jeg vil meget hellere shoppe boligting end kjoler og sko. Ja, allerhelst så købte jeg jo selve rammerne. Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke klikker køb endnu på de mange fine boligting, der efterhånden har hobet sig op i min inspirationsmappe. Det giver ikke meget mening lige nu, når jeg ikke ved, hvilke rum og hvor meget plads, jeg har at ‘lege med’. Men i mellemtiden må man gerne drømme lidt, ikke?

Væglamper er ofte ret undervurderede. De er både flotte og effektive lyskilder, og den her fra Pleasewaittobeseated er jo et skulpturelt kunstværk i sig selv! Jeg er helt dårlig med den! Jeg drømmer om store rum, åbne køkkener, smukke sildebensparket, store vinduer og grønne oaser. Sammensat med en lækker daybed fra Mies Van der Rohe, sarte nuancer, keramik og åben ild. I disse dage har Ellos 50% på den dyreste vare, du køber med koden 315920. 

Deres boligsortiment gør det yderst svært for mig at holde mig i skindet. Og gudhjælpemig om ikke de rent faktisk har en pejs! Hvor sjovt er det lige?! Man kan simpelthen købe en hel kamin. Jeg er SÅ besat af tanken om at have sådan én, at jeg næsten overvejer det. Så kan jeg sidde foran pejsen om morgenen med min smukke Hermes kaffekop og føle mig små-ekstravagant med mit fedtede hår 😉

Indlægget indeholder affiliatelinks

   

9 kommentarer

  • Åh, hvor kan jeg godt huske alle de overvejelser. Og stressen, ikke mindst. Vores deadline var lige dele, at vores fremlejede bolig var blevet solgt til anden side (og bestemt ikke en, vi selv gad købe) og at jeg havde termin nogenlunde der, hvor vi skulle ud ad vagten.

    Mon ikke I gør som vi gjorde: går i småpanik med jævne mellemrum og eventuelt tager en tudetur – kigger på nettet – kigger noget mere på nettet – tager ud og ser en masse og satser på, at mavefornemmelsen en dag virker helt rigtig? God vind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Åhh, ja det lyder også som en lidt stressende situation. Hvor er I endt nu søde?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var mens jeg ventede Bean, vi boligstressede helt vildt – vi fandt en andel på Indre Østerbro i sidste øjeblik og med overtagelse præcis til min termin. Og selvom Jonas lurer på boligannoncer og parcelidyl lidt nord for København, så får jeg nervøse tics ved tanken om at forlade min trygge, brostensbelagte rede. Så vi bliver i en rum tid endnu (jeg tænker vi flytter, når vi vinder Eurojackpot og kan købe en af villaerne på Rosenvængets Allé…)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med salget og held og lykke med at finde noget nyt og smukt 🙂
    Det skal nok gå det hele og så kan du indrette på ny 🙂
    Hilsner og en god aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Mange tak. Ja, jeg håber det. Men lige disse dage har jeg lidt tabt modet :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tillykke med salget! Åhh jeg kender det SÅ godt! Det er faktisk slet ikke sjovt. Vi har vores hus til salg, da vi gerne vil i noget større, satdig ikke for langt fra Kbh, men med priser på himmelflugt og ivrige købere, skaber det total køberpanik når man er ude og kigge. Og vi skal have solgt før vi køber;) Samtidig havde vi håbet at nå at flytte inden skolestart, men nu er knægten startet på sfo. Vi er afklarede med at han muligvis må skifte skole, men jeg får stress alligevel! Vi har også overvejet at flytte i lejlighed igen, men vi kan ikke undvære muligheden for at være i haven efter arbejde og skole/inst i sommerperioden. Og selvom savnet til cafeliv og dejlig københavnerstemning er stor, så er parcelhus livet mindst ligeså hyggeligt har vi fundet ud af:) Og hvor ofte er det lige at vi går på cafe med 2 børn anyways… Men vi vil jo derfor også gerne blive tæt på Kbh, og det bliver svært. Suk altså!.
    Vores backup er ikke optimal, men er at bo hos vores forældre indtil det rigtige dukker op(hvis vi får solgt), men den løsning fungerer jo også kun i en kort periode.

    Hvor kigger i henne? Noget har I vel kigget på;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Præcis. Jeg kan – uheldigvis – nikke genkendende til det meste. Og nu hvor vi HAR solgt med overtagelse om små 2 mdr, så bliver stressniveauet ikke mindre :/ Vi kigger rigtig mange steder, vi har ikke som sådan et favorit sted, vi vil blot gerne være i umiddelbar nærhed af byen. Derudover har vi jo nogle plads og pris kriterier, som automatisk indsnævrer omkredsen lidt 😉 Vi kigger både hus, lejlighed, køb, andel og leje. Ja, som du kan høre det meste! Det handler nok mere om for os, at finde stedet, der i så høj grad som muligt kan opfylde så mange af vores ønske kriterier som muligt, og præcis hvilken del af Storkbh og omegn må vi så tage derfra. Self. har jeg som udgangspunkt nogle favorit områder, men jeg prøver at være lidt mindre ukritisk, fordi det nok trods alt alligevel mest er boligen og afstanden til byen, der er vigtigst 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birthe

    Er det en stor ulejlighed at spørge hvad din misundelsesværdige taske goyarden “hedder” , størrelse og pris?
    Jeg har set een på en af malsen anbefalethjemmeside, den er nu rød?!
    Livet er da eet stort taskeproblem.
    Hvor er du god til at skrive om udstillinger som jeg ville elske at se i udlandet, jeg går hurtigt død i M of science og den slags som min mand elsker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Hej Birthe
      Tak for ros om udstillinger. Det er jeg glad for, du synes.
      Priserne ligger ca. fra 5.000 kr og op. Tror de plejer at være dyrere hvis de er en farve. Og hvis de har initialer på. Der findes også flere modeller og to forskellige størrelser i hver model. Så man sammensætter lidt selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

LOUIS VUITTON UDSTILLING I ROM