PASTELFARVET LONDON KULISSE

LOUIS VUITTON UDSTILLING I ROM

lv9IMG_1927lv4imagelv2image

Vores lille get-away til Rom var fuld af alt slags vejr. Også regn. Derfor besluttede vi den ene dag at søge ly for regnen ved at smutte ind og se Louis Vuitton udstillingen Series 2 på Palazzo Ruspoli. Den åbnede netop mens vi var der, og da indgangen også tilmed var gratis, var det naturligvis helt oplagt.

Udstillingen var rigtig fin, ikke noget mind-blowing art projekt, men fin og med masser af publikums involvering og ikke mindst storslået æstetik. Det var dog også ret tydeligt for mig, mens vi gik rundt i udstillingen, at det dette nok snarere er et godt skruet PR stunt, frem for reelt en kunstudstilling. Det var nok mere en fremvisning af en ny kollektion på en virkelig sjov, interessant og original facon. Hvor man inddrages i Nicolas Ghesquieres inspirationsunivers og i de mange tanker bag.

lv1imagelv5foto

Man præsenteres f.eks for scenografi fra nogle af Louis Vuittons shows, for historien bag logo og opstart, for frembringelsen af et show med komplet indrettet ‘backstage’ område, et Accessories Gallery, hvor alle de nyeste tasker var udstillet på mannequiner på mælkehvide glasgulve, et Poster Room, hvor selve udstillingens plakat, der er fotograferet af Annie Leibovitz og Juergen Teller, danner tapet fra gulv til loft og en lang ekstravagant Stickers Corridor, med råhvid veloursofa, spejlvæg og ikke mindst en lang væg fyldt fra gulv til loft med små plastlommer, alle med stickers af denne sæsons designinspiration printet på; Popkulturens indflydelse på vores forbrugssamfund. Man kunne frit vælge stickers og tage med sig.

Behøver jeg sige, at dette sidste rum var Pavens favorit? 😉 Vi har nu plastret Rasmus Klump kufferten til med LV klistermærker og logo læbestift. #Classykid

LVimage1vuittonfotolv6image

Jeg vil bestemt anbefale jer at tage forbi, hvis I er på de kanter, for det var en rigtig fin og alsidig lille udstilling. Men det er selvklart ikke i nærheden af at være på højde med den helt fabelagtige Alexander McQueen udstilling, jeg så i London for små 10 dage inden. Og i modsætning til denne, var det her også helt legitimt at tage masser af billeder, ja der blev næsten tilskyndet til det. Så jeg opfatter egentlig mere udstillingen her som effektiv PR. Og det synes jeg så egentlig er ret smart. Med muligheden, hvor alle kan komme ind – og flere end vanligt nok vil gøre det, i kraft af at det er gratis og tilladt at fotografere og optage video, gør man med frithængende kollektioner, kjoler, tasker og sko, som man blot kunne gå hen og røre, tage op og undersøge, pludselig et brand, der ellers for mange nok opfattes som lidt ‘utilnærmeligt’, designet og universet langt mere tilgængeligt. Jeg har da f.eks aldrig før aet en LV kuffert…..

Når man samtidigt aktivt indtænker folks evne og lyst til selv at sprede budskabet via den i dag så latente brug af mobiler, videoer, sociale medier med mere, så kan man langt nemmere få et brand og dets identitet til at leve. Slet og ret: Godt tænkt.

Louis Vuitton Series 2 Exhibition løber fra d. 22 maj til d. 7 juni, fra 11.00 – 19.00. Der er gratis adgang. 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PASTELFARVET LONDON KULISSE