STEWARDESSEN PÅ TUR

MORTEN KORCH, DE 7 HAVE & RADIOTAVSHED

2foto

Nå for søren, så blev her lidt stille. Jeg har været på afstikker i ren Morten Korch idyl i det tyske med mine forældre og hele familien. Årsagen er såmænd at jeg i samme ombæring har tilladt mig at fejre det faktum, at jeg nu officielt er en gammel spinster. Min fødselsdag er så behændigt placeret at den altid falder i forlængelse af en helligdag, hvilket jo indbyder til små rare get-aways. Morten Korch idyllen havde dog ikke WI-FI, så jeg har haft et sundt afbræk fra den konstante strøm af updates og indblik i mit velvoksende neews-feed på diverse sociale platforme. Nok meget sundt.

Vores lille altan havde dog net, hvis man strakte armen alt man kunne og kiggede rigtigt på solen 😉 Så min Instagram fik et par hurtige updates – man er vel barn af den elektroniske tidsalder, Morten Korch eller ej.

Og apropos små get-aways og mystiske bamudatrekanter uden WI-FI og adgang til omverdenen, så er jeg faktisk på vej igen…..

Denne gang på et gigantisk luksus krydstogt, der skal fragte mig til Rom. Jeg glæder mig! Har aldrig før prøvet sådan noget. Er der nogen af jer, der har gode fif til Rom, rigtig gerne også Rom med børn, så er de meget velkomne! Sejlturen tager to døgn og herunder er der altså ingen net-forbindelse på de dybe have. Så endnu en gang kan jeg øve mig i god gammeldaws tilstedeværelse og mobil-fri. Nu er jeg jo også så fint i træning.

Noget siger mig, jeg nok skal få tiden til at gå alligevel. Der skulle være både en svævebane, et casino, et teater, en minigolfbane, en volleybane, en basketbane, adskillige natklubber, lounges, fem swimmingpools og flere boblebade om bord på skibet. Jojo. Morten Korch blev pludselig til Glamour…eller noget.

Vi ses på den anden side.

1foto

 

Jeg fik b.la. masser af kys, sushi og en ny cykel på min fødselsdag. Iblandet en lille get-away var det en ret perfekt kombi!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

STEWARDESSEN PÅ TUR