HVEM VIL MED TIL EVENT I KØDBYEN?

HOMEMATE: KVALI TAKE AWAY

P1390381

I dag er det fredag, det tisregner og mange har sikkert været oppe og set valggyser til sent i nat. Bag os ligger en lang uge – og for vores vedkommende lidt for lidt søvn og lidt for lange arbejdsdage. Svaret på alt dette hedder for os i dag helt sikkert = Take away. Vi orker hverken at tænke over, handle til eller lave mad. I aften skal vi bare hygge med en film i regnvejret med god mad. Og de to ting – GOD mad og Take away – behøver heldigvis ikke være modsætninger. Jeg vil derfor lige tippe jer om et alletiders koncept, som vi er blevet store fans af herhjemme: Homemate!

P1390389

Konceptet er helt enkelt færdigretter lavet fra bunden af helt friske råvarer. Retterne varierer hver uge, og alt forarbejdet er lavet for os. Man skal bare putte retterne i ovnen, typisk blot 15 min. Kvaliteten er høj – og man kan sagtens tillade sig at servere det for gæster. Prisen er tilmed meget rimelig – og vi er endnu ikke blevet skuffet på smagen. Ovenover her ser I, hvad vi valgte siste gang: Kylling med rabarber, frisk gedeost og rosmarin. Salsiccia med peberbacon, nye gulerødder, perlebyg og persille. Og en lækker børneret til Paven (pasta, frisk mozarella, kødboller og tomat) og verdens lækreste focaccia brød med groft salt og frisk rosmarin. MUMS.

Jeg elsker konceptet. Det er mad, der langt overstiger, hvad jeg selv ville orke på en flad dag, men som hverken tager længere tid eller koster mig mere. Fordi alt forarbejdet er gjort. Bare ind i ovnen på 200 grader – 15 min – og så er der frisklavet lækker mad!

Pt. ligger Homemate på Østerbro ved Dag Hammerskjolds Alle og i Torvehallerne. Og hvis I ikke allerede har været forbi, så er anbefalingen altså hermed givet videre!

Retterne koster ca. 90,- og børneret 60,-

P1390393

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

HVEM VIL MED TIL EVENT I KØDBYEN?