LIMBO LAND

HVAD ER NETVÆRK?

mobfoto

Jeg bilder mig ofte ind, at min mobil og min online tilstedeværelse er tidsbesparende. Om det er sandt, kan jeg ikke helt gennemskue. Men når man pludselig står og mangler den eksakte adresse på et mødested, der er totalt ukendt, når man har behov for at google et mystisk udslæt på barnet, finde et åbent aftenapotek i et øde sommerhusområde, når man skal finde sin kæreste i et menneskehav på en mørklagt festivalplads, når man skal rykke et vigtigt møde i sidste time etc., så er det jo smart. Med risiko for at afsløre min sande identitet som tudsegammel spinster-farmor, så husker jeg altså også godt tiden UDEN mobil og netværksdækning.

Jeg har fået en sjov udfordring af Telia: Fortæl om dine medievaner på mobilen. Og forestil dig at leve uden.

Rent faktisk har jeg allerede fået en lille forsmag på, hvordan det er at leve uden. Sådan da.

Dels da min Instagram profil for nyligt blev hacked. Der gik 8 uger, før jeg fik den igen. 8 uger!! For en Insta-man som mig, var det noget nær total isolation. Det er naturligvis nok en kende overdrevet, men sjældent har jeg været så generet over, at føle mig ’udenfor’. Og sjældent har jeg været SÅ lettet, som da jeg fik adgang til min egen profil, muligheden for at like og dele igen. Det var en lidt uhyggelig opdagelse. Jeg prøvede at være cool med det, ikke at virke for desperat og bare tage det med et smil. Men indvendigt var jeg ved at eksplodere.

Dels da min mand og jeg for et par år siden var på ferie og ganske intetanende og uforvarende indlogerede os på et landsted i de nordspanske bjerge – uden nogen som helst form for dækning. Nu kan man jo indvende, at det var ferie – og hvor vigtigt er det så lige at være online? Naturligvis ikke helt så vigtigt, som det er for os i hverdagen. Men alligevel. Særligt, når man ikke er forberedt, virker det altså meget mave-puster-agtigt.

Jeg var godt klar over, at min mand ville få det stramt. Ikke uventet var han ret knotten de første dage. Han lever nærmest af at være online og han har evner udi denne kunst, som kun få. Han har præsteret at fange telefonsignal i Death Valley, på bunden af Amerikas udørk. Men hvad værre var – min egen reaktion på pludselig uventet afkobling fra verden var ikke ligefrem mindeværdig. Nuvel, vi havde faktisk en god ferie. Men vores mystiske anstrengelser og endeløse forsøg de første dage, er alligevel ret komiske set retrospektivt.

Vi har begge mobilen fuld af brugbare apps – alt lige fra parkering, kalender, telefonbog, diverse sociale netværk, dagligvareindkøb, passbook manager, musik, film, magasin læsning, google maps og træningsapp mm ligger her. I realiteten tør jeg slet ikke tænke på, hvor kompliceret min hverdag ville være, hvis jeg ikke havde min telefon som dagligdags-kompas i havet af hverdagsudfordringer.

For mig er netværk ikke bare dækning. Det er kontakt til min omverden. Følelsen af at kunne handle øjeblikkeligt på udfordringer og skabe kontakt, når behovet er der. Uanset til hvem og hvordan. Det giver kontrol, eller følelsen af at have det. Det connecter mig til hele mit netværk, både socialt, følelsesmæssigt og lavpraktisk.

mobilfoto

Jeg fik først mobil i slutningen af gymnasiet. Og de første skriftlige eksamener, jeg afleverede, blev skrevet i hånden. Jo skam. Dengang var man bare NØDT til at være der til tiden, hvis vi var fire venner, der havde aftalt at hænge på en hverdagsaften ude foran skolen. For hvis man kom for sent, var der ret dårlige odds for at finde dem. Så kunne man gå rundt på byens udvalgte steder og håbe på at støde på dem. Men det var der jo sådan set ikke meget sjov i.

Jeg var for øvrigt også langt bedre til at huske telefonnumre. Jeg kan stadig min bedste venindes forældres nummer. For det var jeg nødt til at kunne memorere hurtigt, når jeg skulle ringe hende op fra stationens telefonboks om morgenen, for at høre, om hun nåede toget sammen med mig, eller om jeg skulle vente på det næste. Jeg har ingen anelse om, hvad hendes nummer er i dag. Det hedder bare ’Krisser’. Apple finder det hver gang.

Da jeg var på jordomrejse med min kæreste i 2002 var det med backpack rygsækken FULD af tunge bøger og undervejs et stødt voksende lager af filmruller. Som vi i løbet at de 6 måneder måtte sende hjem til fremkaldes med svinedyr forsikret post fra Australien, simpelthen i frygt for at miste dem, inden de nåede fotohandleren. I dag ville vi have haft en noget lettere rygsæk. Vi kunne have haft dobbelt så mange bøger med på iPaden. Og billederne kunne vi have uploadet til nettet med det samme fra kameraet. Samtidig vil jeg slet ikke nævne, hvor mange timer jeg brugte på at lave fotoalbum efter vores hjemkomst. Men omvendt, så er vi i dag ikke ret gode til at tage computeren frem og kigge gamle billeder igennem på vores dropbox.

Så ja – hvad er netværk egentlig? For mig er det at være forbundet. Til min omverden. Og så er det først og fremmest en udvikling i takt med tiden. Der for mig giver enormt god mening. Og som jeg i dag nødigt ville undvære. Men som jeg er omvendt også er meget opmærksom på i forhold til min datter. Jeg har ikke endnu helt forstået konsekvenserne af at være født ind i alt dette.

Kan I forestille jer at leve uden mobiladgang og netværk?

Jeg kan faktisk ikke. Måske i små selvvalgte doser. Men ikke totalt. Jeg ville klart have brokket mig gavldigt mere end Anders Breinholt i denne video, kaldet netværkseksperimentet. Ret sjov video i øvrigt, tjek den ud hvis I har lyst.

Ps: Hvis I er kommet hele vejen til bunds i denne lange smøre, så tilkendegiv det da lige med et klik på den lille like knap i bunden, ik? 😉

Som en virtuel high-five til blogmediet og muligheden for at vi også kan dele tanker på denne måde via netværk. Drønsmart.

Hallo Hallo, 90erne er jo ikke lysår væk. Og alligevel. Dengang var det kun din automat der gav mig svar:

 

Indlægget er lavet i samarbejde med Telia, men ord og holdninger er som altid helt mine egne! 

***

5 kommentarer

  • Bliver lige nødt til at rose dig for hvor godt skrevet det her indlæg er! Og så endda et sponsoreret, som jeg synes ofte har tendens til at blive nedprioriteret kvalitetsmæssigt i blogland. Men det her var godt! Og nu vil jeg lige sætte mig til at grine lidt af Breinholt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Mange tak skal du have Laura. Det er jeg glad for, du synes. Det var faktisk svært at skrive? Jeg ved ikke helt hvorfor, men fordi jeg synes emnet er ret komplekst, er det svært, at tegne det fulde billede. Måske især fordi det handler om noget, man står midt i selv. Det er jo ret beset næsten umuligt at stille sig og kigge på “udefra” helt objektivt. Jeg synes samtidig, det er et interessant emne. Som optager mig meget. Jeg er ikke vokset med det. Men har taget det helt til mig. Det betyder også, at jeg i min omgangskreds er omgivet af lige dele mennesker, der fuldt ud følger mig og selv deltager lige så aktivt – og så mennesker, som tydeligvis slet ikke forstår det. Og det tvinger mig ofte til at tage mit eget online behov op til revision. Mine egne forældre f.eks ermåske nogle af de få tilbage i Dk som end ikke har en facebook profil.

      Jeg føler nok ikke helt, jeg er kommet 100% omkring det her. Men et skridt på vejen. Og jeg glæder mig egentlig til at dykke længere ned i den her ‘udfordring’ Telia har givet mig. For jeg vil på mange måder gerne blive klogere om og af mit eget netværks forbrug.
      Og ja, videoen med Breinholt er virkelig morsom. Man kan jo sagtens se sig selv i det hele:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ville like din kommentar, men den drillede mig og sendte mig videre til et nyt vindue hver gang forsøgte at klikke på det lille hjerte. Ih altså.
      Anyways, jeg kan godt forestille mig at det er svært at komme rundt om sådan et emne uden at det bliver til en hel afhandling. Der kunne jo siges meget mere om det, men jeg synes i hvert fald du formåede at fange essensen af det på en fin, fin måde 🙂
      Jeg bliver også selv tit skræmt over hvor online jeg faktisk er. Jeg kan stadig huske den dag jeg kom hjem til min kæreste og stolt fortalte at nu var der kommet sådan en ny smart app og at han skulle skynde sig at være med – det var Instagram og det er ikke længere tid siden end da jeg havde sabbatår i 2009/2010. Det er virkelig svært at føle med, og som du skriver, så kan det være svært at rumme konsekvenserne af det, når det udvikler sig og skabes mens vi lærer det at kende for første gang. Hvis det giver mening?
      Well. Det satte i hvert fald nogle tanker i gang – både i forhold til mit eget forbrug af netværk, sociale medier og generelt hele den online verden, men også det med hvordan man bedst håndterer konsekvenserne og ja — afhængigheden (det kan jeg nok ikke løbe fra 😉 ).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, afhængighed er nok – desværre – heller ikke et helt forkert ord at bruge herhjemme 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Louise skrev et indlæg om netværk som bestemt er et læs værd og som satte nogle tanker i gang. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

LIMBO LAND