FLÆSER, BØLLEHAT OG LEO

VICHY SKIN SLEEP TIL TRÆT HUD

P1390412

Jeg har faktisk ikke nogen undskyldning længere. For et par år siden kunne jeg skyde skylden på min datter. Det kan jeg ikke mere. Hun sover upåklageligt og det burde jeg derfor også gøre. Sandheden er bare, at jeg meget ofte, får alt, alt for lidt søvn.

Jeg ville ønske, jeg kunne komme med en sej forklaring, men årsagen er simpel og dum: Jeg er B menneske og jeg elsker at være sent oppe. Jeg arbejder godt i de sene aften og nattetimer, når hele byen sover. Sådan har det altid været. Tilbage under studietiden var det også sådan, jeg producerede bedst. Men den slags er ikke særlig kompatibelt med moderne familieliv, små børn og normale arbejdstider. I praksis betyder det ofte, at jeg får for få timers søvn. Noget, jeg af mystiske årsager rent trætheds-mæssigt sagtens kan klare. Efter jeg fik min datter, har min krop på en eller anden skør måde vænnet sig til, at den ikke behøver så mange timers sammenlagt søvn. Men det har min hud altså ikke!

Oveni de hormonforandringer, der naturligt fulgte med fødslen af min datter og min uomgængeligt fremskredne alder, har jeg i dag en hud, der fortæller sit eget tydelige sprog.

Men skal jeg være ærlig, så tror jeg faktisk ikke, det er min alder, der er hovedsynder. Jeg er ret bevidst om, at det er en travl og til tider hektisk livsstil med lidt for lidt søvn, der sætter sine tydelige spor.

Da jeg derfor for noget tid siden blev spurgt om jeg ville teste Vichys nye antirynkecreme ”Idéalia Skin Sleep” lå det lige for. En creme kan naturligvis ikke gøre det ud for søvn, det er jeg klar over. Og jeg skal stadig blive bedre til at gå ordentlig tid i seng. Men hvis den kan finjustere på de spor, der allerede HAR sat sig, er det bestemt også velkomment.

Vichy Idéalia Skin Sleep er kort fortalt en genoprettende gelénatcreme. Og især konsistensen er et hit, hvis I spørger mig. Cremen skulle netop være ideel, hvis huden, efter for lidt eller for dårlig søvn, er blevet glansløs og ujævn. Aka min hud altså. Virkningen skulle nemlig være testet og dokumenteret på netop kvinder, der sover dårligt eller for lidt.

Jeg har selvsagt ikke brugt den længe nok til, at jeg kan tale om en synlig forandring. Men jeg kan MÆRKE den. Og det er i alle tilfælde et godt skridt på vejen. Især er jeg altså nødt til at fremhæve Vichy Idéalia Skin Sleep-cremens konsistens. Den er svalende og lækker, frisk og dufter af grøn te, hvilket også skulle virke afslappende. Min hud er synligt genopfrisket og ser mere udhvilet ud. Hvis den også på sigt udglatter, så køber jeg mig et kæmpe lager!

P1390398

Indlægget er lavet i samarbejde med Vichy, men ord og holdninger er helt mine egne

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FLÆSER, BØLLEHAT OG LEO