S O M M E R F E R I E

LATE NIGHTS – AND EARLY MORNINGS

foto 6foto 2

Den lange weekend i sommerhuset var lige præcis, som den skulle være: fuld af dasedage, sen aftensol, grillmad, havnevafler og fedtet strandhår. Nu starter en ny uge for fuld hammer og jeg leder allerede efter næste hul i kalenderen, hvor vi igen kan tage derop. 36 grader sagde DMI i går! Gosh, der er da ikke noget at sige til, at man mestendels befandt sig i vandet denne weekend. Vi sluttede weekenden med at fejre vores 7 års bryllupsdag (hold da op, hvor føler man sig pludselig gammel, når man kan fejre noget sådant!) og tog ned og spiste på Rørvig Kro. Det er alligevel sjældent, man kan sidde ude den halve nat i bare ben og arme og stadig svede med et koldt glas vin. Det føltes så priviligeret og på vej derned kunne vi slentre langs vandkanten. Ren luksus.

Nu betaler jeg så prisen med solskoldede skuldre og hele kroppen dækket af store røde myggestik, men det var det hele værd! Da vi kom hjem til sommerhuset igen, kunne vi sidde på terrassen og lytte til sommerregnen og den stille buldren i den fjerne, der senere blev til lavendelfarvede lyn igennem nattehimlen – det er sådanne weekender her, der gør, at jeg egentlig ikke ønsker at være andre steder om sommeren end i Danmark.

Vi kørte ind i morges, hvor vi delte en coffee to go i bilen, mens vi hørte en gammel Mads & Monopolet podcast, Paven sov videre bag i autostolen og jo nærmere vi kom København, jo hurtigere fordampede de hvide skyer, indtil vi ramte Østerbro og solen igen var fuld på himlen. DET er sommer!

foto 1foto 63

Kjole: Filippa K // kimono: Ganni // taske: Goyard // espadrilles: Asos (gamle)

***

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

S O M M E R F E R I E