BARNDOMSMINDER

TA´ EN TUDEKIKS

IMG_9113IMG_9117

Det forekommer mig, at hele verden er gået på ferie. Uden mig. Jeg er sidste ‘overlevende’ tilbage på den synkende skude og imens har ferieDanmark ikke i sinde at lade mig overse så meget som en centimeter af diverse eksotiske rejsedestinationer, der lige pt. ruller hen over mit feed på samtlige sociale medier som en klam klud i fjæset hver morgen.

Dagligt bombarderes jeg med svajende palmer, idylliske sommerhuse, bare tæer i turkisgrønnes pools og hedende storbybilleder fra alverdens kosmopolitiske metropoler. Uanset hvordan jeg forsøger at udføre mit arbejde, mødes jeg hver gang af et stormvejr af autoreply på mailen med kække ferieopdateringer a la “Tak for din mail, der er så dårligt internet under palmerne i Thailand, jeg svarer, når jeg er færdig med at børste sand af badetøjet om tre uger”……Gaaah. Og uanset hvilke opgaver jeg forsøger slettet fra vores alenlange to-do liste vedr. Projekt flytning, så mødes jeg af halvsløve ferieafløsere, der i snegletempo og med delvist lukkede øjne snøvlende fortæller, at dem, der er ansvarlige, holder ferie og ikke er at træffe.

Kort sagt: jeg føler mig udenfor. Nogen glemte at fortælle afgangstidspunkt og nu er hele nationen boardet, mens jeg er efterladt med at få resten af København og omegn til at køre rundt, uden nogen form for manual naturligvis.

Status fra kometen kaos:

Flytning her, der og alle vegne
Forsøger at navigere igennem opløftende ting som flyttefirma, håndværkere, diverse prisoverslag, ejerskifteforsikring, bankskifte, pensionsopdateringer, elaflæsninger og låntyper, afdækningspapir, flyttekassetyper, opbevarings containere til indbo, overtagelsesdato, overdragelsesaftaler og andre ting i den dur.

Ferie
Forsøger i sidste time at få alt logistik til at gå op med ferie fra børnehaven, overtagelse af hus, mellemliggende hjemløs periode indtil overtagelse, sommerhus, hotelophold, modeuge, freelanceliv, mandens ferie og håndværkere i både nyt og gammelt hjem. Åhh jo.

Møbelkabalen
Noget skal sælges, noget pakkes i en container, noget skal købes, noget skal på lossepladsen, noget hentes i andre loftrum rundt omkring i landet. En herlig lille sommerbeskæftigelse. Hjælp gerne og køb fx vores smukke GUBI stole. 

Sygdom
Alt imens dagene er for få, tiden for knap, flyttekasserne for mange og indholdet til dem endnu langt fra færdigpakket, besluttede den stakkels lille Pave sig for at blive skidesyg. Så vi har i pendulfart nu løbet imellem to etager med bræksyg barn, diverse nedpakning, stablet kasser, aet varm pande, hentet vand og vasket sengetøj og dyner i et langt stræk. Godt det snart er weekend. Hvor manden for øvrigt har fødselsdag. Hvilket påkræver gave. Som jeg for øvrigt også stadig mangler.

………Er der nogen, der har noget tid, jeg kan købe? Og en ferie, jeg må låne? Og nåå ja, så mangler jeg også et hjem de næste fire uger…..

IMG_9103

Kjole: Ellos // loafers: H&M // Shades: Glitter // taske: Goyard 

***

 

 

   

10 kommentarer

  • Okay… du keder dig GODT nok ikke. Hold da op. Jeg er bestemt ikke misundelig.

    Selv holder jeg først ferie fra næste uge af – og har følt mig totalt i krise over, at alle er på ferie, men ikke mig. Men lige om lidt – som i “når i morgen er overstået” står den på 3 ugers ferie.

    Jeg kan næsten ikke vente 😉

    Knus Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Nope. Det kan jeg vitterlig ikke bryste mig af. Kunne dog rigtig godt snart bruge at kede mig lidt. Phew. Men jeg ved jo gost, at det hele bliver fint om lidt. Og at jeg bare lige skal ta mig en tudekiks. Men alligevel. Så er det altså nogen dage lidt et cirkus det her 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha nej, det er ikke nemt 🙂 Vi tog også ferie forholdsvis tidligt i år, så føler os også en smule alene hjemme nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et år senere

    Tilbyder hermed brok i den anden boldgade: Den slags brok, hvor alle andre har noget at holde ferie fra. Hvor alle andre har noget at stå op til hver morgen. Hvor der er brug for alle andre. Hvor alle andre er valgt til. Hvor alle andre ikke bruger hver eneste dag på at skrive ansøgninger og få afslag efter afslag, fordi alle andre søger de samme jobs som en selv. Brok over at sidde 1 år og 135 ansøgninger senere. Og stadig have følelsen af ikke at have rykket sig en meter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Åhh, manner kan godt huske det. Har været der selv. Godt nok nogle år siden, men av ja, husker det tydeligt. Lige pludselig, så er den der. Tro på det! Masser af gode ønsker herfra 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh altså 😀 Min kærestes storebror og familie stod i en lignende situation sidste år, hvor deres lejlighed blev solgt til 1. juli og først kunne overtage hus den 1. august. De lånte så vores lejlighed i nogle uger (skidegodt med en ikke-delevenlig to-værelses til to voksne og to børn…. ja, den ene sov i køkkenet, haha), men det var heller ikke helt optimalt. Resten af ugerne blev brugt i sommerhus 🙂 Men hold nu op et puslespil der skal gå op for jer. Jeg krydser fingre for at det hele går smooth!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, ja det er det virkelig. Men det skal jo nok gå, der er trods alt lys for enden. Men nogen dage, som lige nu, virker alt bare ret kaotisk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agurkens svigersøs

    Min eneste tanke da jeg læste dit som altid sjove velskrevne indlæg var – whaaaaat de har købt et hus! Det er da stort – så pyt med alt det andet. Ferierne kommer jo igen, og alle dem med kække autoreplies sidder lige on lidt og sveder over en fyldt indbakke. Tillykke med huset – glæder mig til at høre og se mere

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, du har ret – naturligvis. Men nogen gange kan man bare ikke se skoven for bare træer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

BARNDOMSMINDER