PRÆDIKEN #12

FARMORS SPOTIFY!

Skærmbillede 2015-09-29 kl. 22.22.34P1360905

Sponsoreret af Telia

Som I måske nok allerede har erfaret, har jeg teamet op med Telia, som har givet mig en række sjove udfordringer i et slags netværks challenge. Min udfordring her i september er at teste Spotify, som Telia tilbyder deres kunder, så alle kan lytte til musik uden afbrydelser.

Min mand bruger Spotify hver eneste dag og har gjort det i flere år, og jeg må med skam meddele, at jeg mestendels blot lytter med på hans lister. Han er grundlæggende bedre til musik end jeg. Jeg er i en vis forstand nok stoppet lidt i min musikalske rejse for nogle år siden, haha. Jeg bliver på arbejdet kaldt ‘farmor’, når jeg tænder for P7 Mix. Men jeg synes altså, det er hyggeligt med alle de gamle minder og numre, som jeg kan sidde og nynne med på. Ak ja. Min mand finder mig komplet håbløs. Jeg lavede mange playlister, da jeg var gravid med Paven, fordi det gav mig ro at gå og lytte til. Men som han rigtigt pointerede, var langt de fleste numre nogle, som hittede for efterhånden mange år siden. Jeg er lidt en spinster, når det kommer til den slags 😉

Når det er sagt, så kan jeg bestemt også bruge playlister med up tempo musik. Men det er, når jeg løber. Så skal jeg have Christopher og Justin T og Cyndi Lauper for fuld udblæsning. Og når jeg løber, skal musikken være HØJ! Jo højere og jo mere tempo, jo bedre. Men i det daglige, så elsker jeg mine underlige, halv-forældede playlister med lige dele nostalgi og laidback-ness. Det føles faktisk, for nu at være helt ærlig, meget selvudleverende at give jer indsigt i denne skamfulde hemmelighed: Min playliste er ret old school! Se bere her. 

Af flere årsager. 1) Flere af de albums, I kan se her, er fra før jeg startede på uni. Og det er nærmest en menneskealder siden. 2) Ja, jeg skrev albums. Jeg gider ikke rigtigt det der mix af tusinde forskellige sange og kunstnere. Jeg kan godt lide hele albums. Det giver mig noget. Jeg har svært ved at præcisere det. Men jeg får en fornemmelse af hele albummets stemning, ramme, fortælling. Det kan jeg super godt lide. Og jeg kan i øvrigt skamlytte albums til hudløshed, hvis jeg først bliver hooked. Sådan har det forholdt sig med Lukas Graham f.eks. Lige i øjeblikket har jeg det med Oh Wonder, (som jeg fandt på mandens playliste). Det er i min optik perfekt køremusik, optimalt hyggemusik og fantastisk at være kreativ til.

Skærmbillede 2015-09-29 kl. 22.22.51

Jeg skriver meget. Både i mit job, her på bloggen – og sådan ’til husbehov’ om man vil 😉 Det betyder, at jeg også ofte sidder med en kop kaffe og skriver om aftenen. Og der kan jeg altså bedst lide at have playlister, som ikke ‘larmer’ for meget. Men det skal være stemningsfuldt, melodisk og påtrængende. Det skal fortælle en historie. Det er buttom line det, jeg elsker ved alle kunstneriske udtryksformer; Når det vil fortælle mig noget. Det kan min løbe-playliste f.eks. ikke. Den er bare ren beat, tempo, energi. Ikke mere.

Min playliste her giver mig stemning, vandrende tanker, ‘dansende’ fingre på tastaturet. Jeg er totalt ligeglad med, hvad der er seneste nye hit. Lige så meget som jeg elsker at afsøge tendenser i moden, kunsten og litteraturen til eksempel, lige så upåvirket er jeg på musikfronten. Det skal kunne mærkes i maven. Sådan kan jeg bedst forklare det. Og det gør sådan et album, som Eels Beautiful Freak f.eks. Også selvom det er fra – gys – 1996! Ja, det er officielt. Jeg skal snart på olde-kolle…..det næste bliver vel at jeg tilføjer Kjeld & Hilda.

Bruger I Spotify? Og er jeg seriøst den eneste pinlige 34-årige, der musikalsk er fanget i en 80-årigs krop??

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PRÆDIKEN #12