PONCHO LOVE

CK – ETERNITY NOW & UNG KÆRLIGHED

ckmenfoto 1ckmenfoto 3

Sponsoreret

For nogen tid siden fik jeg lov at teste de to fine dufte Calvin Klein Eternity now, én til kvinder og én til herre.

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så er dufte i ret høj grad forbundet med minder for mig. Hele kampagnen omkring Calvin Klein Eternity now er ‘skudt’ med modelparret Jasmine Tookes og Tobias Sorensen, der i Calvin Kleins typisk æstetiske sort/hvide univers fjoller rundt og er smask forelskede. Det er ret sødt – og på godt og ondt – ret langt fra min hverdag lige nu, haha. Gift på 7. år, forældre til 4 årig Pave og netop i gang med hus istandsættelse, så støvskyerne, gipslofterne og Universalrensen står om ørerne på os, ja så er det ved at være nogle år siden, min søde mand og jeg var var sådan head-over-heels nyforelskede og top irriterende for alle andre end os selv, når vi kaldte hinanden små kiksede kælenavne, skulle flette fingre på cyklen igennem byen og måske endda kunne finde på at spise af den samme tallerken. Ak.

Men jeg husker det tydeligt. Og selvom jeg faktisk – truth to be told – langt hellere vil være, hvor vi er i dag, så er det stadig ret hyggeligt at tænke på. Det er jo ret forskelligt, hvordan par møder hinanden og hvordan kærlighed opstår. For nogle kommer den snigende. Og det tror jeg, kan være mindst lige så godt. Men for os var den ret ‘ung’, den dér forelskelse; Altså sådan noget med store følelser, verden i farver og kronisk åndenød. Dobbelt ak.

Og nu til pointen. Duften her minder mig nemlig om dengang. Måske på grund af den fine film, som Calvin Klein har begået? Måske fordi, han dengang brugte en duftvand, der har mindet om denne? Jeg ved det ikke helt. Men uanset, så kan jeg huske tiden knivskarpt. Jeg kan huske de sko, han gik med. Det armbåndsur han havde, måden han rystede det på, når det rutsjede ned af håndleddet, fordi det (selvfølgelig) var lidt for stort. Jeg kan huske lyden af hans bil, når han kom og hentede mig (så stenet, men det kan jeg), jeg kan huske hans fjollede kasketter og hans tidlige kærlighedserklæringer.

Jeg kan huske det hele. Og. Jeg kan dufte det. Igen. Det er da ret sjovt, ik? I kan se og læse meget mere om duften her.

Kan I også huske jeres tidlige kærlighed? Uanset om den stadig holder eller ej. Så sætter de sig sgu pænt godt fast, var? 😉

ckmenfoto 2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PONCHO LOVE