WATERFRONT

TO FAVORITKØB I 2015

marni

Tænk at to af årets bedste køb skulle gøres i 2015´s sidste måneder. Men hvis jeg går ud fra, hvor meget jeg bruger dem, hvor glad jeg bliver, hver gang jeg ifører mig dem – og tager i betragtning, hvor gode fund, jeg synes det var, så må disse to køb altså kandidere til årets bedste. Sammen med mine sorte Toga Pulla støvler, tror jeg. De er endnu ret nye, men jeg kan mærke, vi bliver venner for livet. De er så behagelige og passer til alt. Perfekt kombi af noget råt og feminint.

Marni kappen her fandt jeg på dba.dk Jeg elsker de rå kanter, som gør, at den ikke bliver for pæn. Og så har jeg fra de forrige år kunnet konstatere, at jeg åbenbart er ret pjattet med kapper/veste, eftersom det gang på gang viser sig, at være noget af min garderobes mest benyttede stykke beklædning. Hvorfor kan jeg ikke helt sætte fingeren på. Det fungerer bare for mig. På såvel kjoler som bukser. I husker måske min grønne brokade jakke fra sidste år?

Guess tasken var et ret impulsivt og utippet køb. Men den lyser bare så flot op til gråt, sort og camel. Som ofte er mine hverdagsfarver. Jeg kan rigtig godt lide, der er struktur i overfladen og så elsker jeg kædehanken. Den er faktisk på udsalg hos Boozt lige nu. Og så findes den også i en ‘glat’ overflade model, kan jeg se. I flere farver.

Begge ting er tilstrækkeligt ‘klassiske’ til at blende ind i de fleste af mine outfits. Men samtidig har de noget uventet indlejret. Det kan jeg godt lide. De er ikke så højtidelige, i kraft af den knaldede farve, de flossede kanter og den rå overflade.

HUSK dagens kalenderlåge. Den åbnes hos Pernille, og den plejer at være populær 😉 Så siger jeg ikke mere….

P1390602_edited-2

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

WATERFRONT