GENBRUG ER ALTSÅ COOL

NYE NITTER TIL FØDDERNE

newboots

Apropos mit indlæg i går, har jeg netop tiltusket mig et par nye gamle støvler. Jeg havde en tiltrængt mor-date med min søde mutti i fredags og efter et par ærinder og en frokost, skulle vi naturligvis ose lidt. Og sørme om ikke min mor liiiiige kendte en skøn vintage butik, vi skulle forbi. Haha, jeg har det ikke fra fremmede.  Jeg så disse ankelstøvler, der er fuldt nittebesatte og med den perfekte hælhøjde ved første øjekast. Jeg slap dem ikke siden. Og sørme om ikke, jeg er så møg forkælet, at min søde mor gav mig dem. Jubiii, nu er juleoutfittet og nytårs beklædningen for fødderne reddet.

Støvlerne her er endnu et godt bevis på, at genbrugsshopping kan have mange fordele. Nemlig også dem, at man får øjnene op for nye mærker, man ikke i forvejen kendte. Disse er af mærket Vic Matiè, som jeg ved en hurtig google søgning kunne konstatere, er et ret kendt og halvdyrt italiensk mærke. Og støvlerne er smørbløde, som at træde ned i en handske – så det tror jeg på 😉 De plejer gerne at have styr på den slags, italienerne.

I dag åbnes dagens julekalenderlåge ovre hos Michala og har man små børn, så er der temmelig høj garanti for ønskepræmie, tror jeg 😉 Det hele foregår lige HER! 

P1390649

 

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GENBRUG ER ALTSÅ COOL