ELLOS HOME WISHLIST

NY LAMPE FRA ELLOS…..NÆSTEN

IMG_3316

Sponsoreret af Ellos

Nogen gange går bloggerlivet ikke heeelt som planlagt. Jeg er blevet spurgt om jeg vil være med i en kampagne for Ellos. Og jer der læser bare en tiny smule med, vil nok vide, at jeg i forvejen er storforbruger derinde. I stort set alle kategorier. Og nok særligt Home kategorien, efter vi købte hus i sommers.

Jeg havde derfor glædet mig til mit første indlæg som del af kampagnen. Dels fordi jeg på ingen måde har svært ved at underbygge min begejstring for Ellos. Dels fordi jeg har tilladt mig selv at købe en mægtig fin lampe derinde, som jeg havde glædet mig til at vise jer. Og her er den så. Pakket i plast og pap, på gulvet mellem ledninger og malerstige. Pænt ik? 😉

Oprindeligt skulle dette indlæg have indeholdt verdens pæneste billede af min nye smukke Victoria loftlampe med oversize pærer i sollys på en baggrund af mit fine farmortapet i vores kontor med cool nyt skrivebord. Sådan så det ud oppe i mit hovede i hvert fald.

Men klogesen her var ikke opmærksom på, at der ikke medfølger pærer til lampen, når man køber den. Det fandt jeg i stedet ud af, da jeg glad åbnede papkassen fredag eftermiddag. Efterfulgt af den nedslående besked fra en sød telefondame, at disse først kan leveres tidligst slut februar. Lampen, som jeg viste jer i min forrige collage, er ret afhængig af sine pærer.

I samme ombæring blev dét skrivebord, jeg havde udset mig på en online auktion, solgt for næsen af mig. Og indtil den lillepige-fornærmede skuffelse over at have misset det har lagt sig, kan jeg ikke svinge mig op til at lede efter et nyt. Kender I det? Så ja. Ovenstående foto er derfor status her. Kontoret lader vente på sig. Og det samme gør mine oversize røgfarvede glødepærer. Men den er dælmer stadig pæn, den lampe!

I må derfor have endnu et pip om lampen til gode fra mig. Jeg er nemlig sikker på, det nok skal blive rigtig fint, når den kommer op. Og så må jeg nok hellere skynde mig at give den service meddelelse, at man liiiiige skal læse produktteksten grundigt, inden man trykker køb. For det stod faktisk i teksten. Flot Louise. Heldigvis er pærerne ikke ret dyre – og nu har kontoret jo stået uberørt med løse ledninger og papkasser siden september, så en måned fra eller til, gør nok ikke den store forskel.

Jeg har, som I ved, shoppet en hel del home hos Ellos, både til Pavens værelse, til soveværelset og til stuen. Indtil videre tæller mine købserfaringer i denne kategori alt fra tapet, gardiner, møbler, legetøj, lamper og tekstiler til sengegavl, sutsko og tæpper. Og jeg må sige, jeg især er imponeret over især deres lamper.

Jeg synes, man får meget lampe for pengene. Dertil kommer, at deres udvalg og deres designteam på homefronten – og særligt i lampe kategorien, er virkelig stærkt! Jeg finder næsten ved hver sæsonstart nye must haves. Store som små. Denne lampe er lige dele art deco og klassisk lysekrone. Og så er prisen tilmed meget rimelig. Det som især tiltaler mig, og som også var tilfældet med denne eksakte lampe, er, at det er tilpasset tidens tendenser, men samtidigt ret tidsløst. Det gør de fleste af deres lamper implementerbare i indretningen og tilføjer samtidig lige det ekstra.

91-1230 (1)

 

 

   

5 kommentarer

  • Nå ja, detalje detalje med de pærer 😉 Men kunne da egentlig være, at jeg skulle kigge på lamper hos Ellos. Siden vi flyttede i hus (snart tre år siden) ledt efter pæne, små væglamper til vores trappe, men de er enten virkelig dyre eller virkelig grimme. Så vi undværer… men forhåbentlig ikke så længe endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Haha, ja det er så dumt, jeg ikke var opmærksom på det.
      Men ja, jeg vil helt sikkert anbefale dig at kigge på belysning der. For der er de altså virkelig godt med, synes jeg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er ikke alene.. Jeg har netop været igennem samme forløb, dog en anden lampewebshop. Bestilte lampen for halvanden måned siden og mangler både pære og lampefatning. Målet var at have lampen oppe til juleaften og senere min fødselsdag. Vi får se.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Åhh godt at høre, jeg ikke er den eneste. Så dumt, jeg ikke lige læste beskrivelsen. Så havde jeg jo kunnet bestille det hele samtidigt. Doh! Typisk når man lige synes, man skal være super effektiv og bare klikker køb med halvt lukkede øjne …..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Du skal da have Emilys (morfars) skrivebord.. Det passer lige ind, tænker jeg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

ELLOS HOME WISHLIST