NEW ART

MERRY MONDAY

ugen

En ny uge venter. Og som jeg har skrevet herinde tidligere, har jeg besluttet, at mandage ikke skal være øv dage – bare fordi de står forrest i ugen og dermed står på mål for alle vores frustrationer over eventuelle benspænd. Så nu beslutter vi bare, at mandag er mulighedernes dag, ikke? Ny uge. Nye oplevelser. Nye drømme. Det virker altså for mig.

Samtidig er det en meget fin lille øvelse for mig selv, at sidde søndag aften og kigge tilbage på ugens begivenheder. Lade dem synke ind og give dem plads. Her er den forgangne uges mandags opsamling (I omvendt rækkefølge, for billederne stammer fra mit Insta feed):

1+2+3:
Weekenden er blevet brugt på gode venner, MGP med ungerne, nye husprojekter, brunch og så afslutningsvis en febersyg Pave. Lad os se, hvordan det påvirker den kommende uge….Fredag var jeg til spændende fotoskydning i et smukt hus i Charlottenlund med dba.dk, som jeg jo også skriver for ovre på deres egen blog, og det var super hyggeligt. Jeg glæder mig meget til at se resultatet og skal naturligvis nok dele det med jer herinde, når tid er.

4: Paven og jeg har snart tilbagelagt utallige sø-ture allerede. Det er favorit beskæftigelsen lige nu. Vi vader gerne søen rundt mindst et par gange om ugen med diverse bamser og dyr i dukkevognen. Men denne gang mødte vi altså et par gæs. Og sådan en dum gås – den skal åbenbart IKKE bryde sig om, at bevæge sig i nærheden af eneherskerens bamser!! Haha…

5: Apropos dba.dk, så sælger jeg lige så meget, som jeg køber. Næsten, host. Men oprigtig talt, er jeg ret usentimental omkring mine materielle ting, og når jeg bliver træt af noget, så skiller jeg mig oftest af med det, så jeg kan gå ind og finde nye spændende ting. Det betyder bare en gang imellem, at jeg får solgt ting som jeg fortryder. Sådan forholder det sig med denne fine originale Gucci sag. Æv.

6+7+8:
Endnu et husprojekt, der er ved at være i mål: stuen. Den er efterhånden nået dertil, hvor jeg så godt som tør at kalde den færdig. Nogenlunde. Ikke helt, men det er små fjollede finish ting, jeg mangler. Jeg har købt mig et maleri, som jeg glæder mig til at fortælle mere om – og så har jeg endelig fundet en smuk skærm til min originale mundblæste Holmegaard lampe, som jeg har arvet fra mine forældre. Den er fra 1970 og var en af deres bryllupsgaver. Valget faldt på en antracitgrå velour skærm fra Rue Verte. Jeg elsker den!

9+10: Jeg begyndte sidste uge med at spise burgere og gå i biffen med en god veninde. Vi så Den Danske Pige og den var bestemt anbefalelsesværdig. Rigtig fin film og super velspillet. Dog har Vejle sjældent været SÅ eksotisk, haha. Sneklædte bjerge (!!) ligefrem und alles. Men altså….fin var den skam.

11: Husk nu konkurrencen med Livingshop herinde 😉 Den slutter i dag!

12: Se punkt 4 højere oppe. Man forstår hvorfor barnevognen vogtes med en løvemors hvæsende disciplin og ondt skulende øjne. Måske ligner hun egentlig lidt mig, dengang jeg gik tur i fælledparken med min lille nyfødte og passerede halvstive gymnasieklasser med klirrende flasker fredag eftermiddag, haha…..

MERRY MONDAY & HAPPY NEW WEEK

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NEW ART