PIGELIV, KVINDEKAMP OG KONTROLTAB

ANMELDELSE: HE NAMED ME MALALA

Malala

Sponsoreret af National Geographic Channel

Forleden anbefalede jeg at se dokumentaren He named me Malala, der havde dansk tv præmier på National Geographic Channel. Jeg synes hendes historie er utrolig stærk og at hun er en mægtig inspirerende personlighed af vores tid. Derfor sad jeg også solidt plantet for at se filmen i søndags – og jeg nød den. Jeg har lovet at anmelde den og det gør jeg med glæde.

Var der nogen af jer, der så den?

Filmen hedder som sagt He named me Malala og det ’han’, der er i titlen, det henviser til Malalas far, Ziauddin Yousafzai, som har opkaldt hende efter det afghanske folks heltinde Malalai – en slags Jeanne d’Arc figur, der samlede pashtunske krigere mod briterne i 1880. Man kunne derfor fristes til at sige, at modtryk og kamp har været en indlejret del af hendes person helt fra fødslen.

Som kun 15-årig blev hun en betydelig forkæmper for pigers rettigheder til uddannelse i Pakistan. Bevæbnede med våben blev hun angrebet af Taleban i sin skolebus og skudt i hovedet. Hun overlevede, blev fløjet til England med sin familie, hvor hun, efter en række komplicerede operationer, havde en bemærkelsesværdig genoptræning, hun mestrer i dag flydende engelsk og fortsætter ufortrødent sin urokkelige ambitiøse, og nu globale kampagne for afghanske pigers rettigheder. Hun er endnu kun 18 år.

Filmen viser, at hendes valgkamps identitet ikke begyndte med at blive skudt, men at den kørte lang tid forinden, faktisk ser vi hende allerede som 12-årig (!!) stå og tale overbevisende for kvinders rettigheder. Hun har et dybfølt behov for at stille sig kritisk overfor sin kulturs forældede normer, hun udtaler sågar på et tidspunkt i filmen, da hun sidder med sin far i bilen, efter at have modtaget Nobels Fredspris som den yngste nogensinde, at priser er ligegyldige, det siger hende ikke noget. Intervieweren spørger hende, hvad der så betyder noget? Forandring, svarer hun. ”Det, der betyder noget for min kamp, er forandring”. For hende ER uddannelse et must i muslimske lande, såvel som i ikke-muslimske lande, det er nødvendigt og ikke til forhandling. Og nu har hun helt konkret ”taget en kugle” for de værdier, som hun tror på.

Hun er blevet lam i den ene side af ansigtet, kan ikke smile (ikke så man kan se det), hun har mistet hørelsen på det ene øre, men det er ligegyldigt, forklarer hun. Og hun har aldrig været vred, påstår hun. Hun bliver spurgt om dette flere gange, men svarer roligt igen og igen det samme; ”Nej, jeg har aldrig følt vrede over det”. Det ændrer ikke noget for hende, siger hun. Det eneste, som det har ændret, forklarer hun, er, at hun er blevet mindre bange for hævn. Hun føler sig blot stærkere og mere målrettet. De har ikke opnået andet, end at gøre hendes kamp mere valid. Det er godt nok stærkt at kunne sidde og sige 18 år gammel, efter at have været skudt i hovedet!

Hvis jeg skal have en lille anke i forhold til selve dokumentaren, er det i fremførelsen af hendes historie – ikke selve historien, den er og bliver enestående. Filmen benytter sig af alt for mange greb, synes jeg; animation, rekonstruktion, stillbilleder, rigtige arkivbilleder og selve interview-delen. Det bliver altså lidt heftigt. Jeg gad godt, man havde skrællet lidt fortælletekniske greb fra, for historien er jo netop så unik og stærk, at den slet ikke behøver det.

Et af de stærke spor i Davis Guggenheims dokumentar er det lys, den kaster over hendes forhold til faderen. De to er åbenlyst meget tæt og vi ser b.la, at hendes far i en scene er bange for, at Malala vil bebrejde ham, at hun er blevet skudt af Taliban. For vi finder samtidig ud af, at det til at begynde med var ham, der opfordrede hende til at skrive en anonym blog for BCC, som senere blev netop startskuddet til hendes kamp. Men da hun konfronteres med spørgsmålet – om hendes fars indflydelse har domineret og/eller bestemt hendes retning, svarer hun helt køligt nej. ”Han er jo ikke mig. JEG er Malala. Han gav mig bare navnet”.

malala-yousafzai-1-w724

Husk i øvrigt at tjekke hele udvalget af dokumentarer ud hos National Geographic Channel – du kan se det her, der er faktisk rigtig mange spændende.

Sponsoreret af National Geographic Channel, ord og holdninger er dog helt mine egne. 

***

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PIGELIV, KVINDEKAMP OG KONTROLTAB