AV FOR DEN!

Man burde måske have fattet mistanke, da idyllen blev lidt for tyk…..

Afsluttede weekenden med en aftentur i vores nye nærområde med en forfriskende rabarber og chokolade is, flagrende let sommerkjole og pastelfarvet taske. Helt veludhvilet, efter Paven havde været på weekend hos sine bedsteforældre. Mærkede solen i panden og helt ned i maven, hørte havet, duftede de ny udsprungne Magnolia træer, der strakte sig over de hvidmalede stakitter og flettede fingre med min mand. Slentrede igennem de fine villa veje og hørte børnene lege og tegne med kridt. Kyssede lidt ekstra på ham jeg så godt kan lide og følte sommerens lethed indfinde sig.

Ren idyl, ikke? Den slags bør man efterhånden være på vagt overfor.

Et par timer efter var følelsen af lethed i maven knap så tilstedeværende. Faktisk fik jeg rigtig ondt. Jeg slog det hen med, at det måske var en slags mild forstoppelse. Havde jo trods alt kværnet 13-retters menu aftenen inden på kæreste-date og netop afsluttet tre store kugler is nede hos ParadisIS. Med guf og flødebolle. Der er vel grænser, selv for mig.

Gik i seng og regnede med at søvn ville gøre tricket. Det synes ikke at være tilfældet mandag. Tog alligevel på arbejde. Måske fokus bare skulle flyttes lidt.

Var dog hen af middagstid godt klar over, at mine mavesmerter nok ikke var helt normale. Forsøgte alligevel at gennemføre min dag. Steg på cyklen, kravlede op af trappen til børnehave, fremstammede barns navn ud mellem fortænderne – og brød 10 minutter efter ud i gråd foran temmeligt overrasket barn midt ude på cykelstien. Ti minutter fra vores hjem. Ti minutter! Som føltes helt, helt uoverskuelige – aldeles umulige at gennemføre. Overvejede et kort øjeblik, om hun ville kunne finde hjem selv, hvis jeg imens lagde mig på fortovet i fosterstilling og bed lidt i en mælkebøtte. Ræsonnerede mig frem til, at det på alle måder var en skidt ide.

Først besøg hos egen læge. Så af sted til Gentofte Akut modtagelse. Og derfra direkte videre til Herlev Hospital. Hvor vi efter 4 timer måtte indse, at jeg ikke blev sendt hjem igen. Manden af sted til bedsteforældrene igen med stakkels forvirret Pave. Flere prøver. Mere ventetid. Lidt flere prøver. Røntgen. Scanning. Indlæggelse, drop og varsler om akut operation. Halleluja.

Heldigvis kunne de i sidste ende, efter mange mange undersøgelser afvise de mest alvorlige mistanker. Også de mere ubehagelige; Tarmslyng, blindtarmsbetændelse, nyresten, inflammationer, brok, cyster, indre blødninger og leverbetændelse blev fejet af bordet. Mine symptomer afveg lidt fra hvad man kunne forvente. Men i sidste ende blev dommen: Jeg har refluks.

Noget, som jeg egentlig kun troede, at små børn fik. Har hørt om det i et par tilfælde med spædbørn, oftest kolik ramte. Men ikke hos voksne før. Det er dog relativt normalt, fik jeg at vide. Hvilket dog ikke gør det mere behageligt, skulle jeg hilse og sige.

Refluks skyldes kort sagt et tilbageløb af mavesyre til spiserøret. I modsætning til mavesækkens slimhinde tåler slimhinden i spiserøret ikke påvirkning af syre gennem længere tid og det giver altså åbenbart ret så slemme smerter. Og foruden en syrehæmmende medicin jeg nu skal spise, så undgår jeg bedst dette ved en mere eller mindre regulær kostomlægning.

For nogle mennesker ville det måske ikke være så skidt endda. Men for mig er det i store træk alt det, jeg allerbedst kan lide, jeg nu skal skære fra min kost. Æv, for dælen. Men omvendt: hvis chokolade, kaffe, røde bøffer, appelsiner og ost giver mig lignende smerter – så nej tak!

Det giver næsten sig selv, at jeg skal holde mig fra alt syreholdigt mad. Desværre forholder det sådan, at min absolutte yndlingsspise er alt syrligt. Fordømt. Citrusfrugter er helt forbudt. Tomater ligeså. Anede ikke, de indeholdt så meget syre, men de er åbenbart no go. Og sodavand, men det gør mig ikke så meget.

Derudover skal jeg helst ikke spise alt for fedt, da det besværliggøre nedbrydelsen af syren. Så slut med chokolade, tandsmør og flæskesvær. Krydret mad, stærke bolcher, salmiak, alkohol og kaffe gør øjensynligt heller intet godt. Folk der kender mig godt, vil vide, at alle ovennævnte ting mere eller mindre udgør den ”perfekte” madpyramide i min verden. Eller gjorde. Nu er det slut – ind med ny kost.

Godt jeg nåede at sige farvel til den ”gamle livsstil” med manér. 13 retter, fed flødeis, champagne, stærk kaffe og et par røde bøffer. Alligevel en værdig afsked.……

Det føles fjollet at dele outfit billeder nu. De virker så ligegyldige. Vil egentlig meget hellere have en mavesæk, der ikke knirker, et koldt glas rosé og en grillet bøf. Eller bare en lille bitte plade Marabou. Men jeg kan stadig skimte et Magnolia træ og sågar et Dannebrog, der flagrer mod den blå himmel. Så idyllen er måske alligevel ikke helt tabt….bare punkteret en smule for nu.

Håber I nyder fridagen og solen og – måske en forlænget weekend. Jeg hopper tilbage i sofaen. Og drømmer om snart igen at kunne hoppe rundt i sommerkjole og føle lethed.