AV FOR DEN!

NÅR ENDEN ER GOD…..

IMG_6971IMG_6973

Selvom sidste uge startede så skidt, så endte den heldigvis godt. Jeg må indrømme, at jeg havde min tvivl midt på ugen (Jf. mit forrige indlæg). TUSINDE TAK for alle jeres søde og støttende kommentarer, både her og på mail. I er så søde. Jeg er kommet mig over den værste skuffelse. Det bedste er jo, at det her er noget, jeg selv kan drive indflydelse på.

Uhh, hvor har det været umanerligt skønt at have et hus og en have i netop disse dage. Hvis ikke det gav mening før – så gør det så sandelig nu. Vi har virkelig nydt haven og fået ordnet en masse små projekter derude, købt blomster mm. og Paven har fået sig en trampolin. SÅ er vi da også velintegreret i Gentofte, haha: matchende træsko, lyserøde træer – og en trampolin. Åh gud, hvor blev man pludselig små-borgerlig. Men for dælen, hvor jeg dog nyder det! Så kan I bare mobbe løs – jeg bytter det ikke for noget! Et glas kold rosé og min mands røde bøffer fra grillen havde klart toppet weekend-lykken, men med is-the og grillet laks, så var det alligevel helt ok.

IMG_6931IMG_6950IMG_6958

Tænk sig; Vi har spist alle måltider ude! I egen have! Og hver aften siddet på terrassen og set solen gå ned i horisonten. DET er lykke. Så selvom jeg ville have givet sidste uge nul point, da den startede, så indhentede den så sandelig point undervejs. Når enden er god, er alting godt 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

AV FOR DEN!