JEG BLIVER LIDT TRÆT……NÅR

Hold nu op, denne her uge har været SÅ træls. En af de dér uger, hvor intet går, som det skal. Seriøst op ad bakke. Det kan ærlig talt ikke blive weekend hurtigt nok! Godt det er fredag i morgen. Og godt, jeg har en dinner-date med to af mine bedste veninder – det hjælper gevaldigt på humøret.
For helt ærligt. Det er næsten komisk, så tåbelig en uge kan være.
Jeg bliver sgu lidt træt:
- Når man bliver indkaldt til sit første jordmoder-samtale – dagen efter man HAR været af sted. Ringer ind for at gøre opmærksom på, at de måske ved en fejl er kommet til at putte mig i to forløb og at min næste tid allerede er aftalt – og ikke er i dag igen – og får at vide, at man ifølge systemet allerede har været til jordmoder 5 gange. Øhh….
- Når man får sms om at alle ens kort er blevet øjeblikkeligt spærret. Vel vidende at der burde være masser af penge på kontoen…
- Når det viser sig at være NETS, der har spærret grundet mistanke om internet svindel – og man derfor skal have nye kort og koder
- Når disse kort så er blevet bestilt to gange (?) af banken, hvorfor jeg modtager dobbelt op – på alle kort – og efterfølgende får at vide, jeg blot skal smide halvdelen ud….
- For så – en uge efter, hver dag hele ugen, at modtage rykkere på, at jeg mangler at aktivere mine kort – altså dem jeg JO SMED UD, fordi de havde sendt mig dobbelt!!
- Når man har vendt og drejet det oppe i hovedet tusinde gange og inddraget diverse veninder i beslutningen om en ny taske. For til sidst at slå til. Ventet og ventet i dagevis på posten og – endelig – modtager den længe ventede pakke: med en forkert taske i???!!
- Når man indser, at den taske man havde købt og betalt for – for en uge siden – i mellemtiden er blevet udsolgt, fordi de efterfølgende satte den på udsalg, således at man nu ikke kan gå ind og købe den taske (igen), som man troede, og havde fået at vide på sin kvittering, at man havde købt….Grrr
- For derefter at indse, at der heller ikke ligger noget retur label i pakke, så jeg kan få lov selv at betale for at returnere en pakke, der indeholder en taske, jeg aldrig har bestilt. Og for at få dette bekræftet skal sidde på hold på fransk telefonnummer i 20 minutter.
- Når man står torsdag morgen i noget, der minder om syndflod i Hellerup med 5 årig uden regntøj og gummistøvler, fordi man liiiige havde glemt, at man solgte det på loppemarked i fredags, da det var lidt for småt. Man glemte bare lige at få købt nyt #åretsmor
- Når man hele ugen har prøvet at holde sig fra alt for mange søde sager i erkendelse af at kroppen udvider sig i særdeles eksplosivt tempo for tiden, og til sidst giver efter for den tillokkende gule plade Marabou i Netto. Og så glemmer den på båndet…
- Når man bliver forført ind på webshop af store udsalgs rabatter og køber møg lækker uld dragt til endnu ufødt vinterbaby, så denne er klar til kulden – og i sidste øjeblik bestiller en lille ekstra fjollet ting med. For så at modtage pakken i dag – med en personlig håndskrevet besked om, at førnævnte dragt altså er blevet væk – og derfor ikke er sendt med??!
Tror seriøst snart jeg boycutter netshopping…….
Aj, det’ fa’me ikk’ fair! Du må have så mange jubeluger tilgode til gengæld for denne virkelig, virkelige ringe uge. Eller også får du den sovebaby, I håber på 🙂