FARVERIGE SOMMERBEN OG BUKSER

SALE SHOPPING: BUBBLE GUM & BURGUNDY

saleshopping

Jeg har udsalgsshoppet. Eller. To af tingene i hvert fald. De andre to er sådan set ikke på udsalg, de er bare pæne. Og måtte herhjem og bo. Lige siden jeg første gang så tasken på søde Mie, har jeg gået og drømt om den. Jeg elsker, at den er så enkel, at kæden lige giver det sidste og at den er så hverdags-anvendelig, som jeg synes, den er. Den er nemlig ret rummelig uden at den er for stor. Nederdelen har jeg gået og luret på inde på arbejdet, fordi min kollega har hoppet rundt i den – og med voksende mave og forhøjet hormontal tiltaler ca. alt mig: Den er i florlet stof, meget meget rart på de varme dage – den er dejligt blød i elastikken oppe i livet, så selv preggo ikke føler sig mast og kvast, den har verdens pæneste farve, en super god pris, krøller ikke i kufferten – OG den passer til min nye taske.

Jakken var noget af et sats. Jeg styrtede ind på Stella Mccartney, da Brexit gik i gang, fordi jeg i forvejen helst udsalgsshopper dér. Jeg elsker deres ting, både til mig selv og i særdeleshed til børn, men det er først når udsalget går i gang og der er 50% eller 40%, at det bliver rigtig sjovt 😉 Da pundet var helt i bund de første timer, fik jeg faktisk shoppet til nogle absurd gode priser derinde. Især børnetøjet er jo meget fair på udsalg. Paven har fået shorts, kjole, sweatshirt og sneaks. Jeg selv – ja, det er tilladt med hovedrysten nu – gik ombord i bubble gum farvet denim jakke med stjerner på ærmerne – i størrelse 14-16 år.

JA JEG VED GODT, HVAD I SIDDER OG TÆNKER…….”Damen er jo gravid og allerede stor som et hus og nu shopper hun børnetøj i størrelse 14 år, som var hun verdens sylfide….!?”…….Jeg skal gerne være den første, der indrømmer det. Jeg var selv mildest talt skeptisk. Men jeg tænkte, jeg måtte prøve lykken. Ellers kan ting jo altid returneres, sælges eller gemmes til Paven skal starte i 7. klasse.

Men jeg kan faktisk passe den. Ikke lukke den dog – men det gør jeg aldrig med den slags jakker. Og så kan jeg bruge den igen efter graviditeten, når jeg er færdig med at gro et barn. Den er mægtig pæn synes jeg. Og blød – næsten stretcy – i stoffet, hvilket helt sikkert også har hjulpet en fortabt og oppustet sjæl som mig. Yay! Jeg overvejer at købe en til Paven også. Men det vil trods alt nok blive for meget. Den er bare så fin og prisen god. Og jeg føler mig overbevist om, at hun vil synes det er fabelagtigt at ligne mor i lyserød jakke. Men jeg kan ikke helt finde ud af, om det er for meget af det gode…..hvilket det nok er.

Skoene så jeg ovre hos Christina. Ja, det kan åbenbart være en farlig færd at begive sig rundt i sin blogrutine efter en længere ufrivillig pause. Da vi var i USA i foråret slæbte jeg min stakkels mand med i ikke mindre end 8 forskellige sneakers butikker, fordi jeg ville have de lyserøde Stan Smith. Jeg har allerede fire par – og jeg skambruger dem. Og lige om lidt kan jeg vinke farvel til alt højhælet for en tid, så flere gode sneakers er kun fornuftigt i min verden 😉 Men ak, de var udsolgt i min størrelse alle vegne – jeg har derfor jagtet dem vildt siden – indtil smukke Christina forleden linkede til et tysk site, der havde dem! Hurra.

 

 

4 kommentarer

  • Julie

    Hvor købte du tasken? Den er udsolgt på A.P.C’s hjemmeside, og jeg har ikke haft held med at finde den andre steder, desværre.
    Mange hilsner Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, jeg ved det. Jeg købte den på deres egen hjemmeside, men i mellemtiden er den blevet udsolgt, ja. Nogle gange kan man finde på de større sites, MyTheresa etc.?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Har du evt et link på tasken? Jeg elsker nemlig også bordeaux 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FARVERIGE SOMMERBEN OG BUKSER