I ØVRIGT.....

BABYSTUFF: INSPIRATION TIL BABY!

babystuff_2

Det er sjovt at tænke på, hvor hurtigt de sociale medier forandrer sig og hvordan vi bruger dem. Da jeg for 5 (snart 6) år siden ventede min datter, brugte jeg slet ikke Instagram. Jeg havde netop startet bloggen – og vi var kun en håndfuld (!!) mor-bloggere. Snapchat fandtes ikke. Dengang var der ikke samme fokus på børnebrands og børnemarkedet, som der er i dag. Udbuddet var ganske anderledes.

Dog er der stadig favoritter tilbage fra dengang, som stadig hitter i ‘min bog’. Men der ER sket rigtig meget siden – det er vokset til at blive en hel selvstændig industri – og det er lige før jeg vil tro, at der findes flere mommy bloggere i dag end fashion bloggere. Det er eskaleret helt helt enormt.

Uanset, så er det – nu hvor jeg anden gang venter barn – lidt sjovere, at trevle nettet igennem, for der er flere alternativer til babystuff, end der var tilbage i 2010/ 2011. En af de forandringer, jeg selv kan mærke, er, at jeg benytter Instagram virkelig meget nu. Næsten mere end nettet. Jeg har opdaget mange fine ting og brands herigennem. Jeg synes, det er nemt at søge på hashtags og hurtigt danne overblik over, hvad der er interessant for mig, og hvad som ikke er. Ikke kun på børnefronten, sandelig også i forhold til både bolig og mode. Men lige nu handler det jo altså om børn 😉

Jeg tænkte derfor, det kunne være sjovt at vise, hvilke screenshoots der lige nu ligger på min telefon – Instagram posts, som jeg har gemt, fordi jeg gerne vil se nærmere på tingene. Endnu har jeg ikke fået købt så meget til lillebror (vi er åbenbart bagud på alle fronter denne gang), men de ting jeg har gemt her, vil jeg mægtig gerne have.

Måske det også kan inspirere nogle af jer derude, der venter barn – eller sidder med en lille guldklump?

1. Little Columbine er en ustyrligt lækker webshop. Camilla, der driver den, startede oprindeligt også som mommy blogger – og det er herfra jeg kender hende og hendes ulasteligt fine shop. Her kan man ikke browse, uden at komme til at trykke køb. Jeg kan i hvert fald ikke. Denne gang er min kærlighed faldet på de smukke uroér fra Cam Cam, der er et mærke, jeg blev introduceret for mens Paven var helt lille. Dengang var det sprit nyt og det har siden vokset sig pænt stort. De laver sådan nogle lækre ting, jeg har efterhånden en stor del af deres sortiment, og denne uro matcher jo så fint vores luftballon lampe på børneværelset! Den MÅ jeg ha! Da Paven var spæd gjorde musik faktisk en forskel, når vi skulle putte – så jeg tænker, vi prøver igen.

2. By Nord sengetøjet er bare så enormt cute til de små! kan man andet end at elske det?? Nej vel…..

3. Plantoys.dk kender jeg slet ikke. Jeg er blot faldet over profilen på Instagram og er helt pjattet med det fine legetøj. Jeg ved godt, at baby ikke just springer ud af maven og fræser ud af fødestuen med en gåvogn i armene, men min erfaring siger mig alligevel, at det går ret stærkt – pludselig har man brug for dén slags. Og når vi har – så skal babyboy KLART have den her. Er den ikke fin?!

babystuff_1

 

Kongens Sløjd og Shirley Bredal er begge nogle profiler, jeg har fulgt en rum tid. De er med andre ord ikke nye for mig – men de fandtes ikke, dengang Paven gjorde sit indtog i verden, så jeg har stadig til gode at prøve dem. Og nu er tiden endelig kommet! Sådan en Bunny bidering er da SÅ CUTE!
…..Som sagt har jeg jo måske en lille svaghed for luftballoner – og netop det print har Kongens Sløjd lavet nogle meget fine sager i.

MyBreiner kender jeg heller ikke. Det er endnu en profil, jeg er faldet over på Instagram og de smukke uroér kalder bare på at blive klikket hjem. Jeg synes, de er meget dekorative også for andre end lige baby 😉

Liewood er også lidt nyt for mig. Jeg har efterhånden godt erfaret, at de er godt og solidt på vej ind på markedet – men jeg har ikke selv endnu set eller prøvet det ‘live’. Og det skal jeg. Faktisk er disse allerede klikket hjem! Sådan nogle smukke pusleunderlag savnede jeg big time, dengang Paven havde behov for den slags. Derudover er deres sengetøj og badehåndklæder til baby jo altså også bedårende! Og alt økologisk!

Hos Little Columbine har jeg screenshottet dette (nr. 5.)
Både Soft Gallery og CamCam er gode gamle favoritter herhjemme og har været det i alle de år, jeg har været mor. Dem går man aldrig galt i byen med. Soft Gallery er mesteren, når det kommer til smukke, originale print og personligt udtryk. Ingen over, ingen under. Men de nye uldstyles fra Minimalisma, har jeg fortsat til gode at prøve. Og med en vinterbaby coming up, er der ingen vej udenom!

Sidst men ikke mindst, så har jeg forkølet mig på ideen om en lille moseskurv til baby. Denne fra Kongens Sløjd fra Luksusbaby.dk ser ret fin ud!

 

 

1 kommentar

  • Jeg er også faldet for luftballonsuroer fra Cam Cam. Og Liewood er jeg helt vild med.
    Jeg har også forelsket mig hovedkulds i alt fra svenske Done by Deer. Tilpas sødt uden at blive puttenuttet. Og i farveskalaer den farveforskrækede mor kan leve med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

I ØVRIGT.....