NÅR MAN SKAL VÆRE FIN MED MAVE PÅ

SKYD MIG NU!

P1410089

Oookaaayyyy. Bare skyd mig langsomt.

Vi har haft den mest crazy uge. Kan ikke huske, jeg har sove så lidt, siden Paven var to uger gammel. Jeg kan knap sige mit eget navn og er trættere end træt. I forvejen burde jeg virkelig sove noget før om aftenen, og give mig selv en middagslur fra tid til anden, jeg er i uge 30 nu og baby tager alt min energi – men det er der bare ikke tid til.

Det startede natten mellem lørdag og søndag. Vi var til bryllup og den slags har det jo med at trække ud. Kl. 03.00 kunne preggo og preggos forældre ikke mere og vi hev manden fri af baren og dansegulvet – og kastede os ind i en taxa. Da mine forældre bor et godt stykke væk og festen foregik ti minutter fra hvor vi bor, havde vi aftalt, de skulle sove hos os. De havde taget en kæmpe dobbelt luftmadras med, da vi ikke endnu har fået nogen gæsteseng. Kl. 06.00 – tre timer efter vi er hjemme, vågner jeg ved at der er mærkelige lyde ovenpå. Det viser sig så, at den skide luftmadras er revnet og begge mine forældre vandrer hvileløst rundt i stuen, hvor de desperat prøver at finde et sted og sove. Min mor har lagt sig i sofaen med benene over armlænet – mens min far på 66 år, i mangel af bedre, havde forsøgt at arrangere sig på min daybed i køkkenet – der er virkelig smal og hård! Og placeret LIGE under vores kæmpe ovenlysvindue – hvilket betyder ret meget morgensol lige ned i face. Ak….

Natten mellem søndag og mandag – vågner jeg kl. 05.00 ved at vores alarm går. ALT bimler, jeg kan se alt lyset blinke fra stuerne og hyletonen bliver bare højere og højere. Jeg er ret hurtig MEGET vågen og kigger på telefonen, som vores alarm er koblet til, der fortæller “Der er registreret indbrud gennem havedør!”….GISP…..mit hjerte hamrer løs og både min mand og Paven SNORK sover. Flot. Jeg rusker hårdt i min koma ramte mand, der gnavent konstaterer, at det i hvert fald ikke er nogen rar måde at blive vækket på. Nej……enig. Hallå!! Jeg får naturligvis skubbet min søvndrukne mand ind i stuen, mens jeg som en anden snigskytte lister mig ind for at mandsopdække min lille Pave. Mit hjerte hamrer og jeg kan ikke synke. Der er bulder mørkt og alarmen bimler løs……..Det viser sig så, at vores ene overvågningskamera er faldet ud af vægen. Så ingen indbrud, heldigvis. Men to meget vågne voksne.

Natten mellem mandag og tirsdag – vågner vi kl. 02.00 ved at Paven brokker sig højlydt fra sit værelse. Hun mener, hun har ondt i armen. Vi forsøger at tale hende lidt til ro, til at begynde med spørger vi naturligvis ind til, om hun har faldet i børnehaven eller lignende. Men pludselig er problemet et andet: “Mor! Jeg kan ikke slurke mit spyt!!”…. Hun er meget gal og meget bestemt. Hun vil ikke sove! Spyt vil ikke slurkes, arm kan ikke mærkes, verden er af lave, hendes liv er ødelagt – og hun vil til lægen NU!…..Derefter er problemet ondt i halsen. En halv time efter var det ondt i øret. Og omkring kl. 03.30 mente hun, hun havde brækket benet…….det var hun fast besluttet på indtil omkring kl 07.00, hvor benet igen blev fint…….!!

Samme scenarie natten mellem onsdag og torsdag.

………………….

HVORNÅR ER DET WEEKEND??????

 

9 kommentarer

  • Pernille

    Undskyld! Men det er simpelthen dagens bedste grin og jeg kommer ellers lige fra biografen og har set en ellers sjov Bridget Jones. Pavens udbrud er bare skægt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det er altså lidt komisk. Om end det i situationen var knap så morsomt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • svigermor

    Godt med en weekend i sommerhus!
    Nyd det og få sovet ud – eller send paven til os 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu ved jeg jo hvordan du er, når du ikke har sovet. Så tror bare jeg holder lav profi…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Åh altså.. jeg ser indlægget sent, men er så sent som i nat blevet vækket af min egen datter der frøs benene, savnede mig (der stod med hende i hånden), havde ondt i øret, var tørstig og til sidst gerne ville have en skovl… Super! En skovl.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Hahaha! En skovl??!! Ej, det er altså ret sjovt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej for fanden da! Tak for endnu et godt grin (på din bekostning) Natten lyder som det værste. Jeg tror ikke jeg havde kunne forholde mig rolig!

    P.S. Hold op, hvor er I fine i jeres skjorter <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NÅR MAN SKAL VÆRE FIN MED MAVE PÅ