TIPS TIL BARSELSGAVE TIL MOR

BØRNEVÆRELSET: STOR PIGE NU

kidsroom_3

Indlæg indeholder affiliatelinks

Et børneværelse er næsten konstant i forandring. Fordi barnet jo er det.

Min datter har længe været lidt for stor til den indretning, vi oprindeligt lagde ud med på hendes værelse. Det er nok en kombination af flere ting: dels ville vi gerne have hendes værelse hurtigt klar, da vi flyttede ind i huset sidste sommer, så der blev måske ikke tænk så meget over placering og funktion. Mere at hun hurtigt skulle kunne føle sig hjemme. Dertil kommer, at vi jo om ganske lidt får en ny beboer her i huset. Og skønt han naturligvis slet ikke behøver sit eget værelse endnu, så har han alligevel mere eller mindre fået det.

Han har nemlig fået mit kontor, som jeg viste her. Jeg har ikke brugt det ret meget, da jeg foretrækker at sidde i vores store køkken-alrum. Om sommeren kan jeg åbne havedøren og kigge ud på alt det grønne og høre fuglene, når jeg sidder her. Om vinteren tænder jeg op i pejsen og nyder lyden og duften af levende ild. Så kontoret gav alligevel ikke meget mening. Det stod bare og så pænt ud. Nu er der kommet pusleplads og barneseng mm. derind. På sigt skal der måske også en ekstra gæsteseng derind.

Da vi skulle tømme kontoret gav det mening at re-tænke min datters værelse. Hun bliver 6 år næste gang og skal begynde i skole i det nye år! Derfor har hun ønsket sig et skrivebord og det var oplagt, hun fik lov at få mit. Det er et gammelt skolebord, jeg har fundet billigt på dba.dk. Det var i virkeligheden også lidt for lille til mig 😉 Det passer perfekt på hendes værelse, og man VED, at man er blevet en stor pige nu, når man har sit eget skrivebord og sit eget penalhus, mener hun, haha…

kidsroom_1kidsroom_2

Ud over sit eget skrivebord og en privat tegneplads (hun tegner VIRKELIG meget!), så ønskede hun sig én ting til: sit eget tøj skab!! Hold da op, jeg blev faktisk lidt overrasket, da hun sagde det en morgen helt alvorligt. Tænk at hun er så stor nu. “Mor, jeg vil gerne selv vælge mit eget tøj nu. Derfor vil jeg gerne have det inde på mit eget værelse i mit eget skab, så jeg selv kan stå op om morgenen og vælge dét, jeg helst vil!”…..

Jeg behøver næppe sige, at jeg – trods alt – stadig superviserer dén proces, eftersom glimmer tylkjole med spagettistropper ikke går vildt godt i spænd med skovbørnehave og mudder rutsjetur i oktober. Men alligevel…..I got the message. Og det er et ret fint udviklingstrin, hun er igennem nu. Og hun øver sig faktisk i at være mere fornuftig i sin påklædning, om end det godt kan kamme ret meget over nogen gange.

Derfor var jeg ikke sen til at slå til, da jeg fandt det her skønne gamle køkkenskab i original mintfarvet maling fra 50érne på Instagram profilen Vintage415_
Det passer så fint ind til hendes værelse og i samme farvetone – og har en perfekt højde til hende, så hun selv kan ordne sit tøj. I se se mere til børneværelse og huset i dette indlæg, fra da vores lille hus var i Mad & Bolig magasinet tilbage i august. 

voresbolig3

Hendes Hello Kitty lampe er en slags vågelampe, som ofte er tændt om natten, det kan hun bedst lide. Den er købt her. Slagbænken har været min, da jeg var barn, men lignende kan sikkert findes på dba.dk. Tapet er fra Ellos. 

 

***

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

TIPS TIL BARSELSGAVE TIL MOR