MENS VI VENTER...

DET VAR JO IKKE SÅDAN, DET SKULLE STARTE…..

image1

Så blev der stille herinde…og I har nok for længst gættet hvorfor. Tirsdag aften i sidste uge kom vores lille dejlige Elliot til verden i raket fart, tju hej vilde dyr. Det skal jeg nok fortælle mere om.

Vi kom hjem og havde alle glædet os til at skulle i gang med vores lille nye familie på fire. Alle har været spændte, ikke mindst min stolte 5-årige Pave, der havde glædet sig vildt til at blive storesøster.

Efter få dage måtte vi dog konstatere, at vores Elliot havde gulsot. Det er der relativet mange nyfødte, der får. Problemet her var bare, at hans tal blev ved at stige. Og stige. Og efter 5 dage blev vi indlagt. Æv. Vi er netop kommet hjem efter tre dages indlæggelse og det var godt nok ikke lige sådan, jeg havde drømt om, det hele skulle starte. Dels bruger man meget energi på at være bange og bekymret, dels skulle han igennem diverse test og prøver, for at udelukke at ikke andet var galt – hvilket selvsagt også er ret stressende, når man er helt nybagt familie – og dertil kommer de mange søvnløse nætter, ømme bryster, en forvirret men tapper storesøster, der pludselig skulle forstå, hvorfor hun skulle undvære os – lige midt i en meget vigtig og turbulent tid især for hende. Av mit hjerte. Av, altså.

…..Gulsot er heldigvis ikke farligt i langt de fleste tilfælde, men det er omvendt heller ikke noget, de spøger med – deraf akut indlæggelse. Han har fået såkaldt lysbehandling, ligget dér i sit lille baby-blå lys og status er, at vi nu er sendt hjem, da hans tal til sidst bedrede sig. Men vi skal fortsat til tjek deroppe hver dag og have blodprøver og der er reelt risiko for en indlæggelse igen. Det håber jeg virkelig ikke. Det er der altså ikke meget sjov ved.

Det har været nogle ret turbulente dage, følelsesmæssigt og familiært. Vi er alle fortsat i gang med at ’lande’ og nu kunne jeg ærlig talt bare godt tænke mig at få lov til og ro omkring, at nyde min perfekte lille familie. Kryds lige fingre ikke?

img_5494

   

12 kommentarer

  • Nana

    Søde smukke Louise. Jeg sender dig en million tanker og håber, at I snart kan få ro til at nyde hinanden. Det er forhåbentlig ovre lige straks, og så vil denne første turbulente tid blot være en parentes i et langt liv. Kæmpe knus fra mig og stort tillykke med Elliot ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Mange tak søde Nana! Det håber jeg altså virkelig også! Det er bare så surt. Også fordi det ender med at fylde hele den første tid, vi alle sammen havde sammen. Min mand har endda en ekstra uge ud over de to første obligatoriske uger, men nu har vi snart brugt 14 dage på det her :/ Æv….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Måtte simpelthen skrive. Har jo selv en lille trut og en stor pige (ligesom je – dog to piger her). Og min lille pige blev også indlagt med gulsot og lå i lyskasse i 3 dage. Det kostede desværre mig min amning, hvilket var en stor sorg.
    Jeg fik helt følelsen igen, da jeg læste dit indlæg(det var i december sidste år for vores nedkommende). Følelsen af slet ikke at være landet som familie til fire. Følelsen af at svigte ens store pige. Og følelsen af at være bekymret og PÅ helt tiden. Vores pige klarede sig med 3 dage i lyskasse – og hendes tal var på 495 til at starte med.
    Krydser rigtig meget fingre for jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det kunne godt lyde ret meget som vores forløb. Åhh, jeg håber sådan det vender nu! Tusinde tak for din søde kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sødeste Loui – det er jeg ked af at høre. Men der er virkelig mange børn, der ender i lys. Nu var Ludvig jo for tidligt født, så han solede sig i lys i to omgange. Victor havde også gulsot ved fødsel og var virkelig tæt på at også komme i sol. Vi var indlagte i flere dage, og måtte efterfølgende til check hver dag på Aldersrogade. Han spiste det heldigvis væk. Så masse sollys og mælk til lille Elliot <3 Held & lykke, søde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tusinde tak sødeste du! Ja, jeg husker godt at L også var det igennem. Hvort længe lå han?? Var det helt væk bagefter, eller hvor længe gik i til tjek? Synes også det er ret stressende med alle de ekstra tjek og blodprøver, man får på den måde ingen fulde dage hjemme til bare at få slappet af – hvilket man jo altså har mega meget brug for. Særligt når der også er en storesøster inde i billedet :/ Jeg ammer alt jeg kan! 🙂 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krabbemis

    Øv bøv, en uventet start kan vende rundt på det hele. Håber at I finder fodfæstet, hinanden og kommer ind i en hverdagsrytme. Har selv været på den med min søn og glæder mig til at få en normal start (forhåbentligt), når engang vi kommer til nr. 2. Kram til den lille familie og til

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tusinde tak! Ja, det er godt nok lidt ærgerligt, når det begynder sådan. Det tager lige toppen af glæden. Jeg håber virkelig sådan, det vender nu

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godaften Louise,

    tillykke med jeres søn, dejligt han kom til verden, men ikke nogen god start.
    Håber I får fred på og kan nyde juletiden sammen i familien:-)
    Maria fra “Giveaways i Danmark”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Mange tak. Ja, jeg krydser virkelig fingre for at det her snart vender.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dea

    Vi har lige været igennem det samme med vores lille søn😢 Det er frygteligt og svært for andre at forstå når det jo “bare” er gulsot – men bare det at sku se sin lille med de der dumme briller/maske i lys var ulideligt! At skulle ud af døren hver dag med et spædbarn på bestemte tidspunkter er godt nok heller ikke sjovt, så føler så meget med jer! Ved hvor ulideligt sådan et forløb er og hvor store bekymringerne er. Stort kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tusinde tak, ja det har du nemlig helt ret i! Det er præcis som du beskriver det…..hvor længe varede jeres?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MENS VI VENTER...