NÅR TRE BLIVER TIL FIRE

Jeg skylder en mere udførlig update herinde. Jeg ved det, men dagene er kompakte og tiden knap.

Vi har fået vores at se til med to børn nu, ikke mindst fordi den lille bitte af dem kræver hospitalsbesøg og lægetjek næsten dagligt. Sammensat med rigtig rigtig lidt søvn (gisp, hvor var vi priviligerede med Paven! Elliot kunne ærlig talt godt lære lidt af sin søster), en stor 5-årig der skal afleveres og hentes i børnehaven hver dag og alle de mange amninger og bleskift, så er der sgutte´ikke meget dag tilbage. Og aftnerne – ja, der sidder en udkokset pandabjørn i sofaen med fedtet hår, indre hyletone for ørene og absolut ingen hjernevirksomhed – og ammer eller småsover. Så skønt mange gode intentioner, og rigtig mange gode indlæg i ærmet, er jeg altså ikke heeelt nået dertil – endnu. Det kommer.

Trods det, ville jeg ikke bytte det væk for noget. Tænk engang: jeg har lavet min helt egen lille familie! Og den ene er seriøst mere lækker end den anden. Jeg kan knap fatte mit held. Jeg er endelig færdig med at gro børn i maven og dét i sig selv, er jeg rigtig glad for. Jeg kan meget bedre lide dem, når de er “ude på den anden side” 😉 Min mand har fortsat en lille uge tilbage af sin barsel, inden han skal tilbage, så vi prøver at se, om vi kan nyde den lidt – imellem de mange blodprøvetagninger, lægebesøg og lys-tjek. Der var så mange ting, vi havde troet, vi skulle – men Elliots første 13 dage er gået med gulsot og alt det, der fulgte i kølvandet.

Jeg glæder mig dog over, at vi har hinanden. Den første tid med en lille ny er bare ret magisk. Og at se min store pige sammen med lillebror og hendes stolthed og deres sammenhold – det er godt nok særligt! Kærligheden som følger med, når man sætter børn i verden – DEN vænner man sig altså hurtigt til! Så må evnen til at navigere i kaos komme…..der er vi ikke helt endnu.