FØRSTE JUL - PÅ EGEN HÅND

BARSELS OUTFIT #4

boyish_edited-11. Sneakers: Hugo Boss // 2. Blazer fra Isabel Marant // 3. Taske: Goyard // 4. Jeans: H&M // 5. Mink key hanger: Kopenhagen Fur // 6. Sweater: Wood Wood // 7. Parfume: Loewe

Så snart januar går i gang, der ser I mig strolle byen rundt med 1.stk baby i vognen og god musik i ørerne. Jeg TRÆNGER i den grad til at få bevæget mig en hel del mere, end hvad december har budt mig. Og det skyldes så langt fra kun juleanden og den brune sovs. Jeg har virkelig brug for at komme lidt i gang ovenpå fødsel og går også og overvejer, hvad man evt. kunne melde mig og baby til.

Er der mon nogle af jer, der har gået til noget baby-gym, baby-yoga, eller den slags. Baby svømning er endnu for tidligt for os. Med storesøster gik jeg til noget, der hed Pushy Mums, der i alt sin enkelthed gik ud på, at vi drønede rundt med barnevogn ovre i Fælledparken. Men hun var jo forårsbarn, så det gav bedre mening dengang. Jeg ved ikke om det overhovedet findes mere her knap 6 år efter, men selv hvis det gør, tror jeg ikke, jeg orker forcere snedriver med monster barnevogn og lave maveøvelser på frostkold jord iført thights og dunjakke…..
(Ps: Hvor vildt er det i øvrigt lige, at jeg forleden fik en kommentar herinde fra én, som jeg åbenbart gik til Pushy Mums med for knap 6 år siden, og som stadig læser med herinde…! Bliver så overrasket og overvældet hver gang). 

Anyway. NÅR jeg om lidt drøner byen rundt med vogn, baby, latte og musik i hørebøfferne, gad jeg godt være iklædt dette. Som næsten alt sammen er på udsalg. Yay! Men et andet problem ved projekt barn er, at jeg ikke endnu har ramt noget, der minder om min faktiske størrelse. Lige nu er jeg ret meget in between. Mine graviditetsbukser og kjoler er alt for store. Jeg taber dem. Men jeg kan stadig ikke klemme mig ned i mine gamle. Så jeg tør ikke rigtig bestille så meget tøj over nettet, jeg ikke har prøvet, da chancen for returnering er overhængende stor. Ret træls. Blazeren gad jeg ellers godt. Men denne her er nu også et ret godt ( og meget billigere) alternativ. Men andre ting er heldigvis ikke betinget af numsens størrelse 😉 Som fx. tasker, sko, dufte og acces…….

   

3 kommentarer

  • Ida

    Jeg har siden sommeren 2015 været træner i CrossFit Copenhagen, hvor vi har Moms-hold 🙂 Der er centre over det meste af København, og en del af dem har Moms-hold.

    Konceptet er, at man får 1,5 times træning sammen med 10-15 andre mødre og babyer. Trænerne er typisk kvinder og glade for babyer, så vi har gerne babyer på armen, mens mor træner. 1,5 time gør også, at langt de fleste får trænet, selvom der undervejs skal være tid til at amme, putte etc.
    CrossFit Moms har naturligvis medlemmer, der tidligere har gået til CrossFit, men langt de fleste (måske op imod 80-90 procent?) har ikke dyrket CrossFit før, så ligesom på de almindelige hold bliver alt forklaret (også gerne en ekstra gang eller tre ;)).

    CrossFit er selvfølgelig ikke for alle, men der er gratis prøvetime, hvis man har lyst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Nu spørger hende den dumme så; hvad er cross fit helt præcist?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Trilletræning i fælledparken, Nørrebroparken og på Frederiksberg mener jeg – De findes på Facebook, og er super godt. Men selvfølgelig udendørs, så ikke oplagt i januar. Ellers er der et træningsforløb i fysmo.dk (Østerbro), der ser ret fedt ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FØRSTE JUL - PÅ EGEN HÅND