#historienomelliot MIN FØDSEL

De af jer, der har læst med mere eller mindre fast ved, at min fødsel med Paven gik temmelig stærkt, 4 timer helt præcist. Jeg har skrevet om det her. Fordi storesøster kom så kvikt til verden, har jeg undervejs i denne graviditet fået at vide af min jordmoder, at jeg burde overveje at føde hjemme. Simpelthen fordi det potentielt kunne gå hen og gå rigtig stærkt. Men altså…vi bor 12 minutter væk fra Rigshospitalet og der gik trods alt en god time fra vandet gik til veerne kom, dengang med Paven. Det var fin tid til at få styr på tasken og trisse ned i bilen. Dengang. Derudover varede de lede veer trods alt også et par timer. Dengang....

NYE TIDER

Der er sket en del forandringer i vores liv det seneste stykke tid. Og det kommer til at fortsætte. Faktisk bliver overgangen til 2017 skillelinjen for os og markeringen af nye tider. Både i overført betydning og helt bogstavelig talt. Først og fremmest er vores familie gået fra tre til fire. Og alle, der har fået en lille baby, kan nok skrive under på, at den slags i allerhøjeste grad betyder nye rutiner og forandret hverdag. Da vi tilmed har en del år imellem vores børn, næsten 6 år for at være præcis, betyder det også, at vi liiige skal finde os til rette i alt det her baby-boble-halløj, som på alle måder har været meget langt væk, når man...

DECEMBER STRESS

December kommer altid lidt bag på mig og jeg ved også, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Alligevel er det ekstra grelt i år. Det skyldes naturligvis at jeg lige skulle lave en baby og at han  nu tager alt min tid disse dage – og mere til. Jeg har sjældent været SÅ uforberedt på december. Ikke en eneste gave er købt, min egen ønskeseddel er udarbejdet på ca. 4 minutter og jeg husker knap, hvad der står. Og egentlig er det sandt nok, hvad jeg skrev i mit forrige indlæg; jeg ønsker mig bare allermest lidt mere søvn…. Jeg kan slet, slet ikke begribe, at det er jul om 14 dage. Det er lige til...

I ØVRIGT…..

….Har jeg været til årets første og eneste julefrokost. Med min hidtil strengeste og mest bossy chef til dato. Han er en lille undermåler, skaldet, tandløs og temmeligt rødmosset i huden – og lidt kedelig, for han drikker kun mælk. Han råber og skriger efter forgodtbefindende og er i det hele taget enormt egenrådig. Han hundser rundt med os andre og kræver min totale opmærksomhed uafladeligt. Desuden er han lidt af en drama queen, når det kommer til serveringstid. Er han sulten – skal maden serveres PROMPTE. Kort sagt: Han er lidt af en mundfuld. Men jeg kan sgu ret godt lide ham alligevel. Især når han sover 😉 Hvilket han heldigvis gjorde, mens mor og far fik lov at...
    Newer posts