BARSELS OUTFIT #4

YOUR YEAR – IN REVIEW?

youryearinreview-50questionstohelpyoureflectappreciateandgetexcitedfor2017

Imens vi nærmer os nytåret og indtil jeg selv får frie hænder til at færdiggøre mit indlæg om mit år 2016 – så vil jeg lige dele den her fine sag. 2016 har været ret skælsættende for mig – og vores lille familie. Og der er god grund til at kigge bagud i år. Men der er i sandhed også grund til at kigge frem. Og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad 2017 byder på. Den her fine lille ‘gennemgang’ om man vil, er ret sjov at tage udgangspunk i, hvis man har lyst til at reflektere lidt over sit år. Det kan lyde banalt, men ofte overser man de små, men ret signifikante ting, der var med til at markere året. Jeg har i hvert fald gemt den her på min computer og vil prøve at huske mig selv på at tage den frem igen om et år.

Da jeg snarest udgiver et indlæg over året, der gik, er der ikke grund til at gennemgå alle disse punkter her. Men de 10 punkter under 2017 og fremtiden, dem kunne det være sjovt at dele her. Og så kigge tilbage på om et år.

  1. Søvn!…..nå….ikke? Rebuild. Haha 😉 Ej, seriøst, så tror jeg, at 2017 skal være året, hvor jeg finder ordentligt fodfæste igen. Ikke fordi jeg vakler rundt i min tilværelse. Men jeg HAR brug for at rette kursen ind efter en hård graviditet og fødsel. Og jeg håber at 2017 bliver året, hvor jeg finder tilbage i min krop, hvor vores familie for alvor “lander” i vort firkløver og hvor jeg måske endda bliver så heldig, at jeg også rammer et dejligt arbejdsliv igen.
  2. Uh, hele verden, tak!? Hmn…i hvert fald skal vi rejse. Det SKAL vi! Spørgsmålet er hvorhen. Thailand igen? Bali? Sri Lanka? Mexico? Marrakech? USA? Australien? Der er mange bud lige nu og snart, meget snart, har jeg tænkt mig at sætte fokus på netop dét!
  3. Naturligvis min dejlige lille familie, det er selvskrevet. Men på listen over mennesker, jeg virkelig gerne vil se mere og gøre større indsats overfor er hhv. mine nære veninder/venner og min gamle mormor. Mens første halvdel af 2016 var præget af (alt for meget) arbejde, så har hele sidste del været det af graviditet og baby. Det er uundgåeligt, dejligt og helt naturligt – men jeg vil meget gerne flette mere tid ind til venner, min mormor og nære relationer, som har været forsømt lidt. Heldigvis burde en barsel kunne afhjælpe dette.
  4. At sove!! Nå…ikke? Så skulle 2017 måske være året, hvor jeg lærer at køre bil?…
  5. At sove længe…..seriøst!
  6. Fuld af kærlighed. Så kan alt det andet sgu være ligemeget.
  7. Jeg skal helt klart min sukkertrang til livs. Lige nu, mens jeg stadig ammer, så er jeg en smule undskyldt. Men bagefter så SKAL jeg altså skære ned på alt det slik og is. DET SKAL JEG.
  8. Hvis jeg igen kan nå et punkt, hvor jeg får lov at kombinere min journalistiske og kommunikative baggrund med markedsføring, medier og dens slags, så vil jeg være et meget taknemmeligt menneske. Det jeg værdsætter allermest er fleksibilitet og frihed. Under hvilke rammer, på hvilken måde og med hvem, der må tiden vise. Og jeg har ikke spor imod at have travlt midt i dén cocktail 😉
  9. Jeg vil meget gerne kunne kigge tilbage på et år, hvor vi fandt fodfæste som familie på fire, på et år fuld af oplevelser, kærlighed og sunde og raske mennesker omkring mig. At dem, der betyder allermest for mig, de har det godt.
  10. Mere søvn…..! Og lidt mindre kaffe. Måske. Og en storesøster, der fortsat er stolt af sin lillebror. Der forhåbentligt er stor og fuld af lopper på tærsklen til 2018…

 

I kan finde og downloade det fine skema HER hos Anuschka Rees

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

BARSELS OUTFIT #4