TRE GENIALE BØRNEBØGER MED FOKUS PÅ BOGSTAVER

BARSELS OUTFIT

iwish

1. Kappe fra Heartmade // 2. Jeans fra Tiger of Sweden // 3. Kashmir strik fra H&M // 4. Ruskindspumps fra Yvonne Kone // 5. Guld vedhæng fra Jane Kønig // 6. Ruskinds clutch fra Leowulff 

Jeg fortsætter med at gå rundt og drømme om at være tjekket mor på barsel. Virkeligheden er nok reelt lidt en anden. De fleste af ugens dage render jeg rundt med fedtet hår og udtrådte sko, gylp på blusen og sorte render under øjnene. Men man har jo lov at lege med drømmen, ikke? Og for søren, hvor gad jeg godt være iført ovenstående. Lidt dyre ting, det ved jeg godt, og heller ikke ret realistisk. Men såvel sko som clutch som kappe ville helt sikkert være klassiske items, jeg ville have i lang tid i min garderobe. Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne retfærdigøre at smide den slags penge efter kappen – se den lige! Den er perfekt. Både til nu og til foråret. Jeg ville bruge den indendørs nu og som overtøj, når vejret bliver mildere. Jeg er også helt pjattet med det smukke Jane Kønig vedhæng. Jeg har allerede to love-tags, et med initialer i, som jeg har fået af min søde mand og et med et lille hjerte i. Jeg bruger dem faktisk næsten hver dag. Det her er lige tanden mere eksklusivt og ville være super smukt i kombination samme med dem, jeg allerede har. Men altså, jeg skal spare op til ferie, så det må nok blive ved tanken.

Det er i øvrigt sjovt, som man husker selektivt, ikke? Selv går jeg rundt og bilder mig selv ind, at jeg var laaangt mere tjekket under første barsel. At jeg var slankere, pænere, mere velklædt og mere ovenpå. Men det eneste, der synes at være sandt er, at jeg var yngre. Og dermed nogle få rynker fattigere. Men når jeg sidder og ser billeder fra dengang, kan jeg jo pludselig se, at jeg også dengang, langt de fleste dage, lignede…..ja, en hængt kat, haha.

Hængt kat eller ej. Med dette outfit ville det fedtede hår og de sorte render under øjnene bare se en tand mere indbydende ud, ikke? 😉

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

TRE GENIALE BØRNEBØGER MED FOKUS PÅ BOGSTAVER