FAMILIEFERIE - MEN HVORHEN??

TUNNELSYN

img_7416

Nå, men så startede weekenden da også.

To børn, ingen af dem med intentioner om at sove, har holdt mig vågen hele aftenen og hele natten. Denne gang var det mest babys skyld. Han vækkede storesøster. Der derfra havde svært ved at finde ro. Elliot besluttede at skrige det meste af aftenen. Det var jo sådan set helt super, skulle ikke bruge mine øre til noget alligevel. TV uden lyd er også sjovt. Baby ville kun være på min arm og intet andet. Min mand går i seng med familiens 5-årige, da han står op kl. 03.00 for at møde i Go Morgen DK kl. 04.00. Så jeg er mere eller mindre ‘alene mor’ alle disse aftner. Og i går fik jeg altså lov at hygge mig med først at have Tigersprings baby på armen i tre timer, mens sveden haglede af mig og jeg end ikke kunne få lov at smøre mig en mad, derefter stå og svinge ham i en lift i 50 minutter, indtil min arm var følelsesløs, mine fingre summede af smerte og min skulder kronisk skæv, så vågnede storesøster, så skulle hun aes og puttes og tisse, så skulle lillebror ammes, så gylpede vi ud over det hele, så skulle han skiftes, så stod far op, så vågnede baby igen, så vækkede han storesøster, så ville hun gerne stå op, så prøvede desperat mor at forklare konceptet NAT, så diskuterede vi lige dén sag i små 20 minutter, så skulle lillebror ammes…..og ja, I gider ikke høre mere nu vel? I er godt med.

Storesøsters børnehave ligger i postnummer 2100 Østerbro og vores hjem i postnummer 2900 Hellerup, men der er nu faktisk ikke så langt, som det lyder, for vi bor meget yderligt Hellerup og børnehaven ligger meget yderligt Østerbro. I gamle dage kunne jeg cykle op med hende på 12-14 minutter. Men jeg kan jo ikke ret godt cykle med 8 uger baby endnu. Og jeg kører ikke bil. Og der er igen tog – strækningen giver kun mening med bus. Der er lige akkurat for langt for 5-årig at gå.

Så vi gik frejdigt imod bussen i morges, med lillebror i barnevognen og unaturligt overfrisk 5-årig. For at indse, at bus var 30 minutter forsinket. 30!!! Det er dælmer en ret pæn forsinkelse på en bus. Der så viste sig allerede at have to barnevogne ombord, da den kom – hvorfor vi pænt måtte lade den køre uden os. Egentlig burde 5-årig have fået medalje på dette tidspunkt for ikke at stjerne helt ud, hun tog det heldigvis pænt. Næste bus var heldigvis KUN 18 minutter forsinket. Og glemte så at stoppe, da vi trykkede stop. Hvorfor vi kørte for langt. Og skulle gå hele vejen tilbage til børnehaven igen. No worries. Jeg har ikke andet at lave.

Da jeg skulle hjem igen, besluttede selvsamme bus slet ikke at dukke op. Så efter at have stået og ventet i 20 minutter gav jeg op og gik hjem. Det tager godt en lille halv time at gå. Alt i alt har aflevering af 5-årig taget to timer. Det betyder derfor også, at i det sekund, jeg rammer hjemmets matrikel og stiller barnevognen med babyalarm og netop skal til at brygge mig dagens første kaffe – så vågner han. Glad og fro – han har sovet dejligt i to lange timer i frisk luft nu. Bumlet ind og ud af busser og mudrede sti-systemer. Det er blevet tid til mad igen. For ham – ikke for mig. Åbenbart.

Altså: Ingen kaffe endnu.

…….fik jeg sagt, at vi slet ikke har sovet i nat. SLET I.K.K.E.

Det er eddermandenme godt at solen skinner!

GOD WEEKEND

24 kommentarer

  • Anja

    Lyder sgu næsten som min dag, bare minus manden skulle op kl 3.00, må jeg anbefale en slyngevugge, det virker eminent på min 6-ugers dreng, når han har lange skrigeture og mor har lange trætte arme. Han falder til ro næsten med det samme når han kommer i den

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det har jeg hørt flere sige. Jeg tror også, jeg køber en nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Pyh! Stakkels dig! Jeg har selv to små og ved alt for godt, hvor rædsomme den slags nætter er.
    Det virkelig hjælper mig når jeg er alene om dem er noget så simpelt som en vikle. Sådan et langt stykke stof som babyen ligger glad og tryg i på ens mave. De må ligge der så længe de vil og imens har man behager hænder fri (til at brygge kaffe fx 😉).
    En anden ting er, at vi har sat en autostol i vores ladcykel, så alle mand kan komme afsted på cykel mod vuggestuen. Det gør det hele MEGET lettere om morgenen.
    Bare et par tips, som måske kan bruges 😊
    God weekend og thumbs up til dig. Er sikker på at du klarer det fantastisk selvom det er lidt stramt ind imellem 😌

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, pyyh! Tak. Jo vi har netop talt om det samme og længe overvejet lad cykel. Men den koster alligevel 10.000 og måske det var bedre givet ud at jeg tager nogle køretimer, så jeg kan køre. Jeg kan ikke helt finde ud af det…:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Har I overvejet en ladcykel? Så kan du cykle med dem begge og vinke farvel til bussen. Elliot skal bare sidde i en autostol.

    God weekend og håber du får sovet bedre i nat 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det har vi nemlig faktisk. Vi er blot ret meget i tvivl, om vi ville få brugt den nok. Da min mand ofte tager taxa på arbejde, grundet arbejdstiden mm., ender bilen ofte med at stå herhjemme. Hvorfor jeg måske ville få mere ud af at tage køretimer?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Slyngevugge fra Nature Sway tager al skrigeri. Og man kan hive i den med en snor – og den kan sælges på DBA stil stortest samme pris

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det er du langt fra den første, der siger. Kunne godt være, vi skulle få taget os sammen og få købt den! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Uh stakkels dig lyder som en krads nat! Kan også kun anbefale ladcyklen – vi købte vores brugt og det er nok den bedste investering! Da de var 5 og 3 sov de stadig middagslur når vi var på tur i week og tog “sæderne” ud;) der kan også være loppefund, legetøj og sandsager i

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Åh hvor jeg føler med dig!! Min lille Silje på 7 måneder sov fantastisk, da hun var spæd – det gør hun så ikke mere. Jeg har snart ikke sovet i et par uger. Tryghed, tænder, tigerspring whatever – ungen sover ikke ligegyldigt hvad. GAB!

    Anyway, fysioterapeuten på mit efterfødselshold gav mig et godt tip mht. lift og baby der vil svinges. Køb en pilatesbold, sæt liften derpå og lad den hoppe op og ned (hold selvfølgelig fast i liften 😉 ). Så får man ikke så ondt i armene og kan måske oven i købet have en kop kaffe i den anden hånd 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja det kan jeg da egt godt huske jeg også gjorde med elin da hun lille 🙂 hmm det må jeg lige overveje

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I feel your pain!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda J

    Køretimer bedste investering ever…. jeg nyder friheden selv at kunne bestemme hvor og hvornår jeg skal fra A til B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Puha! Seje dig. 😬 Hæng i! Og ja! Nature sway NU!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Men bruger i denogså om natten? Det er primært her vi har udfordringer

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • x

      Min dreng sov kun 40 min ad gangen i dagtimerne. Selvom jeg købte en “hængekøje”, for at undgå 3 x barnevognstrilleri dagligt. Bah. Meeeen! Den var genial til urolige nætter og under sygdom. Der tog den altså kegler.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Kan man ikke leje sådan en ladcykel? -jeg tænker at behovet virker til at være der nu, og et kørekort tager alligevel nogle måneder at tæske sig igennem… I hvert fald for mig. Så kan det godt være at I ender med at smide 1500 for at leje cyklen de måneder, men busbilletter 4 gange dagligt koster trods alt også og jeg vil personligt gøre meget for at undgå at køre i bus med børnene…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Det ved jeg faktisk ikke, men det var da en god pointe…det må jeg undersøge!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Her er vi også fan af ladcykel til to på nu 1 og 4… Da den mindste var endnu mindre,og den store skulle afleveres 4km herfra, spændte jeg liften i bunden af ladcyklen, og så sov han hele vejen derud og ofte hele vejen hjem også. Så kunne jeg nemt sætte liften i barnevognen bagefter, hvis han sov videre…
    Det bliver vel heller ikke helt nemt at få taget de køretimer? Men god ide at leje en cykel, hvis det er muligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja det er der faktisk flere andre, der også har haft gjort, kan jeg høre. Og det er bestemt en god pointe. Åhh, det er bare svært, om jeg i længden ville få mere ud af at smide pengene efter køretimer…men ja. Jeg har nemlig tænkt, at jeg så ville gøre præcis som du beskriver med ladcyklen og lift…er det egt lovligt??

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sandra

    shit en morgen..kan du ikke cykle hende til børnehave i en lad cykel, der er også plads til at du kan have barnevogns kassen stående med lillemanden i..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FAMILIEFERIE - MEN HVORHEN??