MAN VED, MAN ER PÅ BARSEL NÅR:

VI HAR BOOKET FERIE!

thailand-med-baby1

JuHu. Vi har booket ferie. Midt i våd vinterregn, vågne nætter og vamle bleer, tog vi en rask beslutning 🙂

VARME. Varme og tid, ned i gear og nærvær. Kort og godt. Det blev Thailand igen. 4 uger. Det fungerede så fremragende sidste gang for snart 6 år siden. Men denne gang et andet Thailand. Vi tager i år til Koh Yao Yai og Koh Yao Noi. Så må vi se, om vi ender med andre spændende eventyr oveni også. Vi har langt fra booket alt endnu. Vi kan godt lide at tage det as-we-go….og vores erfaring fra sidste gang var også, at det nogle gange kan være rart med lidt luft til at sadle om, hvis det behov skulle være der undervejs. Nu må vi se. Vi lander i Phuket. Det gjorde vi også sidste gang og allerede få dage dér tog næsten hele gejsten fra os. Vi synes der var top forfærdeligt. På den øv-turistede måde. Men igen er vi nødt til at være der bare lidt, da det jo er en lang rejse for to små størrelser. Men vi vil gerne hurtigt væk derfra og videre ud til øerne. Er der nogen af jer, der har været på Koh Yao Yai / Noi eller deromkring? Og som kan anbefale noget?

Uhh, jeg glæder mig. Det bliver naturligvis også en udfordring at rejse nu med to børn. Især den store kan jo godt have sine helt egne holdninger til tingene, host. Men alt i alt, så håber jeg, vi får præcis den tiltrængte familie tid, som formålet er. Det øverste billede her er fra vores sidste tur, da vi boede på Railey Beach. Fantastisk lille paradis på jord. Håber sådan at finde noget lignende igen. Vi sad på stranden med to kolde øl og en sovende baby på et håndklæde, i vores badetøj og så mørket falde på, mens alle de smukke longtail-boats slog fra og sejlede væk, tilbage mod fastlandet. Det var intet mindre end magisk.

Så ja. Det må hjertens gerne snart blive april. Og gode fif i retning af badetøj til tykke damer (mig), smukke sylfider (Paven), sandaler, sommerkjoler og den slags på denne årstid er også MEGET velkomne!

sommer-20

   

11 kommentarer

  • Aj, hvor lyder det bare fabelagtigt. Vores ferie i år (dog til juni) blev også booket efter en pludselig indskydelse. Den slags beslutninger er også sommetider de bedste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Lynghøjen

    Lyder fantastisk. Vi var på Koh Yao Yoi for 2 år siden. Og det var rigtig godt, hvis man er til det uspolerede Thailand og mindre turistede (som vi er). Vi boede på Yao Yai Village hvilket var super godt!! Fantastisk mad, pool osv. Eneste minus var stranden, da vandet trak sig tilbage. Men så var der andre strande på øen. Kan klart anbefale dette sted:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Okay, det lyder super godt. Hvordan boede i? Egne hytter eller? Hvad mener du med at vandet trak sig tilbage? Vi oplevede (måske?) det samme, da vi var i Thailand for 5 år siden på Railey beach. men det kommer an på, hvordan du mener? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det lyder fantastisk, Louise 🙂
    Jeg har lige været på barselsferie med kæreste og 11 måneder gammel baby, også i Thailand (Og Dubai) – Jeg puttede min mor-krop i en bikini og en badedragt fra Seafolly! Verdens bedste badetøj! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, sådan en badedragt har jeg også haft – og var mega glad for den. Men synes bare ikke, der er ret mange steder, man kan købe lige nu….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Jeg bestilte en stak hos Zalando – De har et relativt stort udvalg 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Vi var på Koh yao yai sidste år i januar, det var vores sidste stop på vores 6 ugers ferie og derfor udforskede vi ikke så meget øen, men bare slappede af på vores resort, hvor vi havde en lille hytte med egen pool – kan varmt anbefales, vi havde en fire årige og en baby på 9 mdr. med. Resoret hedder glow elixir Koh Yao Yai og har den mest fantastiske strand, fuldstændig hvidt sand med lyseblåt vand. Maden på hotellet var dog ikke fantastisk og desværre også ret dyrt👎Men omgivelserne opvejer det😉 Rigtig god tur☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Det har vi nemlig også kigget på. Er de det værd, hytterne? De ser så nice ud! Var der andre muligheder for mad? Ammede jeres baby eller fik også mad?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Lynghøjen

    På Yao Yai Village boede vi i nogle kæmpe store hytter med udsigt udover vandet og hotellets rismarker. 2 lækre pools, fantastisk mad… stranden var ikke til at bade på men så tog vi på ture til Hong Islands og vi besøgte også Glow Elixir og snorklede ved deres rev lige udenfor hotellet. Ville klart tage tilbage til hotellet igen. Der er ingen restauranter i gå afstand men så tog vi en tuk tuk ud om aftenen og spiste. Vi var også på udflugt og så en gummi plantage. Meget spændende. Rigtig god tur☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Lynghøjen

    Mht vandet så trækker det sig tilbage ligesom i Krabi bugten men vandet på denne her side af øen var ikke særlig god selvom vandet var der. Mudret og stenet bund…meget bedre på den anden side ved Glow Elixir..Men kan se nogen skriver maden ikke var så god der..!! Det var den virkelig på Yao Yai Village….og som sagt mange gange er børnene mere glade for pool. Og ellers tager vi på snorkelture

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MAN VED, MAN ER PÅ BARSEL NÅR: