NÅR SØVN FYLDER ALT

Indeholder reklame
God søvn er afgørende for stort set alt hvad vi foretager os.
Og alle med små børn som os, kan nok skrive under på, at søvn ikke bare er en mangelvare, men måske den dyrebareste valuta, vi har. Når vi forhandler om ret og vrang herhjemme for tiden, så handler det ikke om, hvem der må eller kan tage mest ud, hvem der fik den sidste labre larve i Matador Mixén, hvem som tager flest lorte bleer eller hvem der kan få baby til at grine højest. Selvom den slags naturligvis også kommer på tale fra tid til anden 😉 Nææ, vores højeste valuta, som vi handler med, det er søvn.
Hvem får lov at sove i nat. Hvem står op og giver baby flaske og skifter og underholder, når han synes, at dagen skal starte. Det har naturligvis heller ikke hjulpet, at min mand er startet på natarbejde samtidig med at vi fik en baby. Men der er nu ingen tvivl: søvn fylder ret meget herhjemme. Også manglen på den.
Derfor er jeg ekstra glad og tilfreds med vores valg af ny seng kort før baby Elliot kom til verden. For når nu man har en tilværelse, hvor der kan være mange opvågninger om natten, hvor jeg skal sidde op og amme om natten 3 – 4 gange – og hvor dagene også ofte må tages i brug for at få indhentet det tabte, så er det altafgørende med en god seng, en optimal komfort – og ikke mindst en verdensklasse madras. Jeg mener det virkelig: det har alt at sige!

En anden sympatisk – og ret cool ting ved Auping er, at de tager din gamle madras med retur, når du får din nye madras/seng. Det er ikke blot praktisk og sparer dig for selv at afskaffe dig to kæmpe madrasser – det er også et ret væsentligt og stort skridt i forbindelse med implementeringen af Cradle 2 Cradle princippet, altså bæredygtighed med en cirkulær økonomi med genbrug af materialer og uden ressourcespild. De kalder det Auping Take Back System (ATBS). Ordningen går helt enkelt ud på, at din gamle madras tages retur, demonteres og genanvendes, når du køber en ny Auping madras. DET er smart!!
Så ja. Jeg har investeret i min søvn. Selvom den er tvivlsom for tiden.
For husk det lige ik; Dagen i morgen starter allerede i nat
Indlæg er lavet i samarbejde med Auping, men helt og holdent et udtryk for egne holdninger. Tak for muligheden.
Ingen kommentarer endnu