GETTING READY FOR THAILAND

I ØVRIGT

p1360177-680x382

…..Er det mega fedt, når manden tager fejl af ens dyre LaLaBerlin tørklæde og en stofble…..hvad er en stofble, tænker du måske, hvis du ikke har børn? Jo, det er sådan et lille stykke klæde, der ligner et viskestykke og som man bruger til at tørre gylp og lort af med. Hvad er så et LaLaBerlin tørklæde, tænker du måske? Nååeh, det er sådan et lille stykke blødt trekantet kashmir, der normalvis skal vikles om halsen og koster på den forkerte side af 2000,- Men som øjensynligt er lavet af bittesmå fibre, der suger gul babylort umanerligt godt….(indsæt abe smiley).

…..Er jeg besat af at shoppe badetøj. Det kan man åbenbart godt blive. Vi taler heftig besættelse. Jeg ved godt, man nærmest lever i den slags i Thailand og på sin vis har jeg god grund hertil. Men alligevel. Når man selv er klar over problemets omfang, er det som regel langt forbi stadiet, hvor det er på tide at stoppe sig selv.

…..Er fede babylår måske noget af det lækreste, der findes

…..Har jeg overvejet, om man kan få overload på fødselsdag, når man er 5 år? I næste uge har Paven 7 X fødselsdag på programmet. Intet mindre. Og det er alle nogle, som ikke kan undværes. På én og samme uge. Moderen har ca. lige så mange ugen efter.

…..Må jeg på samme note konstatere, at juni øjensynligt er en ekstremt anvendt knalde-måned. Eller bare her, hvor alle er særligt fertile? I alle fald har hele verden fødselsdag i marts. I hvert fald i vores verden.

…..Er det helt utroligt, så irriterende det er, når ens Dankort er blevet stjålet og erstattet af et nyt. Det er så uhyrligt, hvor mange ting, der er knyttet op hertil – og som pludselig ikke fungerer og bouncer tilbage, når månedens udgang nærmer sig og diverse ting skal betales; Dropbox. Mobilepay. telefonregning, faste overførsler, Paypal…etc. Arrgh.

…..Er det ret fantastisk, tæt på magisk, når ens 5-årige kommer stolt og glad hjem og fortæller, at hun altså har fundet ud af, at hun godt kan lide æg. Ikke fordi æg er særligt magisk. Men fordi det understreger så fint, hvor uendeligt mange små nuancer af en relativt røvsyg hverdag, som små børn glædes og begejstres over. Tænkt engang: glæden ved en æggemad. Første gang man finder ud af, HVOR godt, sådan én faktisk kan smage…herligt!

…..Har jeg overvejet hvorfor folk siger, de taber sig af amning? Det sker så ikke her. Tværtimod rutcher mit blodsukker op og ned helt uden varsel flere gange om dagen, hvorfor jeg dagligt voldtager køleskabet, frugtskålen, fryseren, slikskuffen, ja – bare alt spiseligt faktisk. Det er sådan ca. den eneste effekt af amning, jeg kan mærke…

…..Kan jeg ikke gennemføre et afsnit af Gift ved Første Blik. Jeg har prøvet nogle gange nu. Men det er mere tåkrummende og akavet, end et afsnit af KLOVN tilsat Paradise Hotel. Måske er det i virkeligheden en ret god blanding af disse to? Uden pool-sex og par ceremoni.

   

9 kommentarer

  • Johanne Emilie

    Mega underholdende indlæg! Og apropos det med amningen så ser min veninde der fødte for 6 måneder siden nærmest decideret undervægtig ud pt. Godt nok er hun slank fra naturens side, men hun vejer altså mindre end inden hun blev gravid, og det er kun pga amning. Nu har jeg ikke selv børn endnu, MEN jeg er overbevist om min krop ikke kommer til at reagere på samme måde, haha. Den giver sgu ikke så let slip på kiloene, så jeg må nok slå til tåls med at det er rart at det i det mindste virker for nogen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja sådanne ‘nogle’ kender jeg også. Og lige pt er jeg fælt misundelig. Men jeg taber ikke en fis af det her amning, på trods af at lillemanden æder som en mejetærsker. Hmf!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Nu ammer jeg ikke, og har ikke gjort det på noget tidspunkt efter hverken den ene eller andet fødsel og jeg ligger ca. 8 kg under min vægt før graviditet – det er simpelthen selve graviditeten som har ændret på mit stofskifte – og selvom det lyder rart, så er det også belastende at man virkelig skal tænke over hvad man putter i munden og sørger for at få fedt til kroppen så man ikke taber sig for meget. Og man kan ikke bare tyre kage og div ned, for man har heller ikke lyst til at være tyndfed.
      Bare et lille indspark fra den anden side af vægten hvor man også kæmper 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det er sandt – og rent faktisk har jeg været der selv – da jeg var teenager. Indtil mine 20ér kunne jeg slet og ret ikke tage på, uanset hvad jeg åd. Det har givet mig lidt problemer efterfølgende, fordi jeg i mange år vænnede mig til at spise som en sværvægter. Men ja, naturligvis kan man også kæmpe den anden vej. Jeg døjer bare rigtig meget med den her side af problemet lige nu – og gad edder dulmer godt, at det her amning virkede lidt bedre til min fordel 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Du har helt ret med marts, se bare her: http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/28385926 Det er den måned flest danskere har fødselsdag, 😀 Tillykke til jer på forskud 🎂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Hvor er din fine frakke fra på dette billede? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Alt efter hvordan man må vaske sådan et lækkert tørklæde, så er her et tip. Solen kan fjerne den gule farve, som ikke kan vaskes væk. Det gælder i øvrigt alt tøj, hvor den gule babylorte farve ikke går af i vask 🙂 Sommersol er selvfølgelig bedst.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GETTING READY FOR THAILAND