SHINY SHOES, HOT PINK & FLOWER POWER

SOMMERHUS LYKKEN

img_2491img_2299 img_2460

Findes der noget bedre end de første spæde forårsdage i sommerhus?

Jeg tror det ikke. Vi har på alle måder mange udfordringer som lille familie med nyfødt, 6-årig og min mands nye job og de dertilhørende hardcore mødetider. Det kræver logistik, planlægning, samarbejde og ja-hat. Og på de hårde dage; dem hvor man slet ikke har sovet og hele hytten sejler, børnene kræver og mailboksen gløder, telefonen ringer og man er løbet tør for kaffe og ikke kan huske, hvornår man sidst var i bad, der er det godt at huske sig selv på, hvilke fordele, der trods alt også er ved det hele. For der er fordele. Ved at være på barsel og have mand med noget der minder om natarbejde. F.eks når han har frisk morgenbrød med hjem fra arbejde og vi har afleveret den store, den lille er lagt til lur og vi sidder sammen i køkkenet med varm kaffe og morgenbrød kl. 10.00. Og har resten af dagen foran os.

Eller når vi pludselig kan beslutte at tage 5 dage i sommerhuset. Uden at det kræver ferie, fri eller andet. Bare pakke bilen ret spontant, informere børnehaven og køre derop! Fordi det var en af de ‘lette’ arbejdsuger. Og med god samvittighed og masser af indre ro bare kan dase rundt deroppe med ild i pejsen, læse avis og gå lange ture ved havet…..

Det er virkeligt priviligeret. At der så også er en pris for den her slags frihed, der her hos os hedder vågne nætter, 2 overeksalterede børn, hektiske morgenafleveringer og meget meget træt mor, det er en anden snak. Intet kommer jo gratis.

Og på en uge som den her, hvor overskuddet har været helt i bund og hårvasken ligeså, så prøver jeg lige det der med ja-hatten. At huske mig selv på, at vi jo også har uger som den forrige, hvor vi mest af alt bare spiste simreretter og skaldyr i sommerhuset, hvor manglende kaffe bare indbød til en rask gåtur ned til bageren, og hvor søvnunderskud er lig med en middags-morfar foran pejsen. DET er lykken. Bare os fire. Og selvom jeg glæder mig umanerligt meget til Thailand lige om lidt, så er der ikke meget, der slår Rørvig.

img_2512 img_2552

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SHINY SHOES, HOT PINK & FLOWER POWER