RED HOT SUMMER

TRE MUST GO SPISESTEDER BARCELONA

fullsizesrenderspisesteder_barcelona_8

Selvom det er ved at være lidt tid siden, vi var i Barcelona, så fortjener denne guide stadig vej til bloggen her. For ad forskellige omveje, så endte vi med at spise nogle virkelig fantastisk gode steder i Barcelona, da vi var der sidst, kort inden jeg skulle føde. Vi har været der en del gange efterhånden, men sidste gang, var nok den gang, hvor vi spiste allerbedst! Derfor vil jeg gerne dele de her tre gode steder med jer.

Hvis du skal til Barcelona – eller kender nogen, der skal – så skal I tage herhen! Det er SÅ godt!! Virkelig – et MUST GO!

spisesteder_barcelona_6

På en af vores sidste dage, ville vi gerne ud og have en lækker brunch og kaffe – måske endda lidt kage. Vi vidste dog ikke helt hvorhenne. Vi spurgte deres manden bag disken på hotellet, hvor vi boede, om han kunne anbefale et sted. Gerne et sted, hvor han selv tog hen. Han anbefalede os UGOT cafe. Hold nu op! Her var SÅÅÅÅÅ fint – og mega lækker mad. Og ja…kagerne….de var et kapitel for sig.

Vi nød morgenmaden, så meget, at vi blev enige om at vende tilbage. Stemningen er hyggelig og rar, der er god atmosfære, virkelig god kaffe, og smukke omgivelser. Vi sad ved et bord lige op til en gammeldags radio, som spillede laid back jazz, mens vi kunne se alle de lækre hjemmelavede kager oppe i montren. Alt mad bliver serveret på gamle, smukke porcelæns stel, der er frisk presset juicer af alle former og det smukke flamingo tapet er næsten det hele værd, ikke? Sådan et fint og skønt lille sted! Jeg skal klart herhen igen, næste gang jeg er i Barcelona!

Adresse: Carrer de Viladomat, 138, 08015 Barcelona, Spanien

spisesteder_barcelona_7

spisesteder_barcelona_5

En af vores absolutte top favoritter er stedet Flax & Kale. Vi fik det anbefalet af denne søde dame, og hold.nu.op.hvor.er.det.godt!!

Vi endte rent faktisk med at spise der hele tre gange på samme forlængede weekend 🙂 Både morgenmad og aftensmad. Ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Maden smager så godt. Og er så pæn og lækker – en vaske ægte Instagram cafe, haha. Morgenmaden var for VILD.

Eat better, be happier, live longer, er deres motto. Og det lever de op til! Flax & Kale er meget stylish og lækker (se bare deres Instagram her) – men samtidig ret uprætentiøs, ikke overfin og så ligger den super skønt lige midt i Ciutat Vella. Det er mestendels en vegetar restaurant, men lad dig ikke skræmme. Min mand var lidt skeptisk – men endte altså med at vende tilbage hele to gange. For der er masser at vælge mellem og noget for enhver. Deres juicer, smoothies og veggie milks må man ikke snyde sig selv for! De er flere steder beskrevet som de bedste i Spanien. Måske lidt af en påstand – men de er GODE!!

fullsizerenderspisesteder_barcelona_1

Morgenmaden spiste vi nede, hvor man sidder i et stort åbent lækkert lokale og kigger ud på byen. Det er lidt New Yorker agtigt. Med et stort åbent køkken og rå møbler. Da vi spiste aftensmad sad vi oppe på taget, hvor de har den VILDESTE tag terrasse. De dyrker alle deres grøntsager selv deroppe og man sidder bogstavelig talt mellem chili planter, peberfrugter og krydderurter og indtager sin mad. Mens man kigger på byens tårne og mærker livets susen dernede i gadeplan. Det var så skønt et sted. Og maden…åhh. Det var så godt. B.la. den grillede vandmelon med gedeost og mynte måtte vi bestille en ekstra omgang af. MUMS.

Pris niveauet er meget fornuftigt.

Adresse: Carrer dels Tallers, 74B, 08001 Barcelona, Spanien

spisesteder_barcelona_4spisesteder_barcelona_2

Efter en kø på ca. 30 minutter fik vi et bord på Surf House Barcelona, som ligger lige ned til stranden – på selve promenaden.

Vi spiste frokost der – og det var helt perfekt som en pause fra solen. Man sidder super hyggeligt under grønne blade midt på pladsen og kan følge med i livet på strand promenaden – og der er en dejligt, afslappet stemning. Deres mad var virkelig god – og så har jeg hørt, at deres drinks om aftenen også er super gode. Dem prøvede vi dog ikke selv.

Det er et sødt lille sted at stoppe op og få en drink eller spise på stranden. Det er fyldt med turister, så det er ikke så autentisk som de to andre steder, men prisen er meget fair, maden er god – og så er det super centralt. Man behøver ikke være fin, folk sidder ofte i badetøj – og så ligger der desuden verdens bedste is butik lige ved siden af. Her kan man jo passende indtage sin dessert 😉 Vær dog forberedt på lidt ventetid.

Adresse: Carrer l’Almirall Aixada, 22, 08003 Barcelona, Spanien

spisesteder_barcelona_3img_1978

   

1 kommentar

  • Barcelona byder på så meget godt – vi overvejede også Flax’n’Kale 😀 Det ser godt nok godt ud – hver gang jeg genlæser mine rejse-dagbog-blogindlæg derfra, tænker jeg også det er vildt, så lækker mad de laver dernede.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

RED HOT SUMMER