EN DAG BLIVER DET DIG

HALLØJ PÅ BADEHOTELLET

fullsizevvrenderbade1

Indeholder reklame

Titlen var næsten uundgåelig, ikke? Vi er nogle lidt træls typer lige for tiden, når man kigger med hjemmefra, det ved jeg godt. Basker veltilfredse rundt i kæmpe pools med læskende drinks og sjaskvådt pandehår, der klæber mod den solbrændte pande. Men I ville nok have gjort det samme, hvis muligheden bød sig, ikke sandt? Og det gør den så her. Faktisk er poolen lige nu det eneste sted, jeg kan holde ud at opholde mig. Her er monster varmt! Langt over 30 grader hver dag. Men heldigvis har der også været et par byger, hvilket er rart, fordi man tydeligt mærker, hvordan det renser luften.

Vi befinder os stadig på øen Koh Yao Yai, men er taget videre fra det første stop og til noget, der hedder Koh Yao Yai Village. Stedet her er knap så luksuriøst som det første, hvor vi boede (som jeg også nok skal skrive mere om!), men mindre kan bestemt også gøre det. Og her er der altså dobbelt op på hygge, stemning og jungle. Vores hytter ligger helt fantastisk, er en smule interimistiske, og ikke ret fancy, men åhh, hvor er her bare stemningsfyldt! Og så har stedet her en KÆMPE infinity pool, hvor jeg gerne sænker mit smækfede svedige korpus ned, så meget som overhovedet muligt. Det er dét, der definerer mine dage her.

Vi har på alle måder pakket alt for meget tøj. Typisk fejl. For vi har vitterligt intet andet på end badetøj dagen lang. Heldigvis er vi godt ekviperet på dén front. Det er mere alt det andet tøj, der bare ligger og samler støv i kufferten. Og hvis I er nogle, der skal på badeferie med børn vil jeg da gerne anbefale lidt af det, vi selv bruger her. For vi har – hvis jeg selv skal sige det – fået gjort os nogle virkeligt gode køb på dén front i år!

bade2

Først og fremmest er vi ambassadører for Reima, hvorfor vi tester badetøj herfra. Og de er så helt igennem absolut godkendt! Begge børn stortrives i deres UV dragter og så kan den store selv nemt tage den af og på. De er super praktiske. Hun havde selv købt en fancy bikini, inden vi tog af sted, men efter et par dage, gad hun den ikke mere. De her UV dragter er meget nemmere for hende at bevæge sig i, når hun løber og leger – og så beskytter de også skuldre og nakke langt bedre. Elin har den her og Elliot har den her. De er enormt lækre i kvaliteten og virker meget slidstærke. Også på lynlåsen. Derudover har vi anskaffet et par badesko til den store, når hun skal ud over sten på stranden.

Solhatte er desuden en absolut nødvendighed her i varmen. Og her har vi både købt denne her og denne her. De er begge sunblock og kan reguleres i størrelsen. Perfekt i den stegende sol.

Desuden klikkede jeg den her hjem til Paven inden afrejse, efter lang tids overvejelse. Den fylder jo en del i kufferten. Men hold nu op – hun har brugt den hver eneste dag. Det er så rart for hende, at hun roligt kan flyde rundt uden at bekymre sig om, hvor hun kan bunde og uden hele tiden at skulle have svømmevinger og badering på, der giver knap så god bevægelsesfrihed. Det har hun dog også tit – men vesten – det er nok dét, hun har brugt allermest! Hvis I har børn, der er ved at lære at svømme og skal på badeferie, kan den helt klart anbefales.

Vi tester tøjet fra Reima – og links til Ellos indeholder affiliate. Alle ord og meninger er helt vores egne. 

img_4681

   

1 kommentar

  • Hun har så meget attitude!! 😀

    Ha’ en fortsat god ferie. Jeg sidder pt. og forsøger at arbejde med en klattet pige og Paw Patrol ved min side. Kan vi bytte?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

EN DAG BLIVER DET DIG