PUSLEPLADSEN

I ØVRIGT…

img_2359

…..Ville jeg blive pissesur, hvis der var nogen, der tog sådan et her billede af mig. Men nu er jeg heller ikke lige så nuttet. Slet ikke uden bukser. Og så ville der btw heller ikke have været plads til kaffekoppen på billedet…

…..Er det relativt ærgerligt at stå nede i fiskehandleren og opdage, at man har taget begge amme indlæg på samme bryst. Således at hele venstre side af tynd silkebluse er gennemblødt af lun mælk. Lækkert.

…..Kommer jeg aldrig nogen sinde i form igen. Ben & Jerry ødelægger det for mig.

…..Er det lidt stramt, når man bliver skidt ned af ryggen af en syg fugl, når man lige har iført sig spritny denim jakke overdrysset med pailletter og sten. Det er pænt svær at rengøre. Damn you bling.

…..Undrer det mig, når jeg skal udfylde elektroniske formularer, at jeg ofte møder muligheden for at indtaste to telefonnumre; stationær og mobil. Er der overhovedet nogen, der har fastnet telefon længere?

…..Skulle jeg i den ideelle verden gerne nå at planlægge og arrangere en barnedåb for baby, finde vuggestue, besøge tandlæg, vaccineres og have lavet pas til mindstemusen inden afrejse til Thailand, som er om 14 dage. Ved ikke helt, hvordan det kommer til at ske.

…..Forstår jeg ikke netstrømper i sandaler/pumps? Det er ikke pænt, ikke praktisk, ikke varmt – og kan umuligt være rart?

…..Har jeg tænk meget over, hvordan man tager på badeferie, når man ammer? Kan man have amme indlæg i badedragten, eller? Hvor meget mælk i en pool er FOR meget? Hvordan ammer man rent praktisk? Ruller badedragten ned eller smider hele bikini toppen og sidder komplet topløs på stranden og flasher mens sprinklersystemet går i gang?? Jeg har lange vågne nætter fyldt op af bekymringer omkring dette.

…..Bekymrer det mig en del, at de formegentlig ikke har lakrids is i Thailand?!!

…..Ved jeg ikke, om jeg overlever 15 timers flyvetur med to børn, der begge kravler på væggen…

   

4 kommentarer

  • Malene

    Jeg skrev en note på min telefon under vores nylige flyrejse med 2 unger på hhv. 3 år og 1 år: “du skal ALDRIG flyve med børnene igen!”. Skrev det på ud-turen, hvilket jo var dumt, for hjem skulle vi jo. Og efter hjemturen slettede jeg den igen, for den gik jo egentlig meget godt… Og var ud-turen nu egentlig så slem..? Tænker det er lidt som en fødsel – det er ikke top-dollar-nice mens det står på, men der venter noget fedt i den anden ende og bagefter har man måske alligevel lidt fortrængt, at det ikke var helt toppen undervejs 🙂 Det korte af det lange: jeg hader, hader, hader at flyve med børn, men jeg elsker endnu mere at holde ferie med dem!
    P.S: min søn ammede kun fra et bryst af gangen, højre kl. 13 og venstre til nat – så al bikinitid fra 13-20 foregik med min vanlige a-skål på den ene side og min kæmpe mælkefyldte e-skål på den anden. En ældre herre, tysker, spurgte mig, om jeg ikke “fik overbalance af at se sådan ud”… (han viste godt det var amme-forskyldt, men altså, alligevel!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Hahaha, ej det er altså virkelig sjovt! Det er det i hvert fald, når man læser det. Åhh, jeg frygter virkelig flyturen også :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Har nu i et helt kvarter prøvet at komme i tanke om hvordan jeg ammede på stranden. Er fuldstændig blank, så det har nok ikke været slemt eller et problem 😀 Men havde helt sikker bikini på. Og måske en stofble til lige at dække lidt. Og havde så paraplyklapvogn til at dække på den ene side af solvognen. En dåse med tyrkiske peber fra lufthavnen kan gøre det ud for lakrids når vi er af sted. At det er en dåse er vigtigt = ingen myrer. Har dog fundet Haribos lakridshjul i kiosker i Thailand 😀 Tror mange børn synes det er lidt hyggeligt at flyve langt, det er jo helt huleagtigt for dem og ikke nær så klaustrofobisk som for os voksne. Og så kan de jo nærmest ligge ned og sove når de er på Pavens størrelse. De der bøger der er fulde af klistermærker med tøj man skal give tegninger af piger på, er guld hver for os hvis man synes iPaden skal have en pause. Også når man er ude at spise 😀 Det køber os også lige tid til en kop kaffe 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Haha 🙂 okay, godt så 🙂 godt tip med tyrkisk peber! 😉 Jeg har faktisk også netop købt en sådan klistermærkebog 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PUSLEPLADSEN