THINK PINK - KIDS EDITION

VOGNPARKEN

img_2670

Indeholder reklame

“Jeg kender ikke mange, der har så meget baby udstyr som jer”. Sådan sagde én af vores venner, da de besøgte os for noget tid siden, og vi måtte jo nok give hende ret. Vi har virkelig meget udstyr. Hvordan det helt er endt sådan, det ved jeg egentlig ikke. Men det er det. Vi har simpelthen så mange anordninger, både til indendørs og udendørs brug, haha. Og ja: vi er endt med hele to barnevogne.

Vi har en kæmpe stor vogn til dagligt brug, den er meget solid og har tykke dæk og en tyk termo indsats, som vi virkelig har været glade for hen over vinteren, da Elliot sover ude i haven hver eneste dag. Sådan sover han bedst – og der har den store vogn været guld værd. Men. Den er mega stor – og ret svær at få ind i bilen. Det kan lade sig gøre, men er oftest noget der endte med at tage enormt lang tid, mange kraftanstrengelser, ømme armmuskler og masser af sved på panden. Derfor faldt vi for denne lille kompakte vogn.

Den er MEGA nem at slå sammen og pakke ned – og fylder nærmest ingenting i bilen. Den er nem og fiks at komme rundt med og super til når man er ‘on the go’. Den er langt mindre og vi har f.eks haft svært ved at mase den tykke Voksi pose derned – og den er heller ikke foret med termo som den anden, men nu nærmer vi os jo heldigvis forår og langt varmere vejr, så nu gør det knap så meget.

Det kan godt være det virker lidt overkill med to vogne. Men det fungerer altså for os. Den store opfylder vores hverdagsbehov og er god i skoven og på de lange ture, mens denne er perfekt at putte i bilen, når man har behov for at have vognen med og vi har haft den med både til sommerhuset og til Bornholm, hvor vi ved sidstnævnte destination skulle flyve, da båden var fuld – og her var den store vogn simpelthen FOR stor til at vi måtte have den med. Så her var det ekstra godt, vi havde denne fikse sag. At den så tilmed er så super nem og hurtig at klappe sammen/pakke ned, er kun et kæmpe plus, når man skal flyve, skulle jeg hilse og sige. Vi brugte også indsatsen til at han kunne sove i, da huset på Bornholm ikke havde nogen seng til ham. Så stod han så fint i liften ved siden af sengen.

Han kommer måske ikke til at kunne ligge så længe i den her, som i den store, da liggemål her er en del mindre, men den er virkelig smart og nem – måske også, hvis man f.eks bor i byen, tænker jeg? Jeg ville i hvert fald gerne have haft denne vogn dengang storesøster var lille og vi skulle have den ind og ud af en opgang hver dag og enkelte gange helt op på 3. sal. Bare et lille tip herfra 😉

vognparken

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

THINK PINK - KIDS EDITION