NÅR KØREGLÆDE HANDLER OM TRYGHED

HVOR LANG TID TAGER DET AT BLIVE MILLIONÆR?

img_7001

Annonce for June

…..Nok lidt længere tid end min tålmodighed i dette eksperiment har tilladt. Og måske det også kræver et lidt højere start beløb. Men tanken er da interessant. Hvordan vækster man sine penge? Hvordan får man beholdningen til at vokse.

Jeg satser på, jeg ikke er alene. Om at være én af dem, der strækker statistikken ned. Alle tal peger på det. Nemlig at mænd er mærkbart bedre til at investere og spare op end kvinder. Hvorfor er det mon egentlig sådan? Faktisk bliver jeg ret provokeret, når jeg læser den slags statistikker. Mest af alt på mig selv. For jeg skal ærligt indrømme, at det først var på den gode side af mit 30. år, at jeg begyndte at sætte mig ind i den slags. Hvilket grundlæggende er dumt og lidt for sent, når man som jeg har været freelancer i årevis og derfor f.eks. ikke har været så heldig, at være tilknyttet en god pensionsordning til eksempel.

Selv som datter af en bankmand, har jeg i mange år været fastlåst i den opfattelse, at investering generelt var noget, som var komplekst og mega tidskrævende. Ja, måske jeg endda har haft tænkt, at den slags mest var for gamle mænd med hvidt hår og jakkesæt.

Men det er i grunden en underlig måde at fastlåse sine egne fordomme på, ikke? Der kan naturligvis være grader af økonomisk flair, der kan være store variationer i hvor bredt et kendskab man har, og der kan være mange måder at gå til det på. Men helt lavpraktisk, så er det at ville investere sine penge, at tage hånd om sin økonomi, at give det et forsøg og tænke langsigtet og foretage en form for opsparing vel ikke noget, som kun er en bestemt målgruppe forundt?

Både som selvstændig, og når man som jeg er mor til to guldklumper, så bliver det vigtigt, at man husker at lægge til side. At man prøver at tænke over, hvordan man kan forvalte sin ’formue’. Hvor beskeden den end måtte føles 😉

img_6999

Og jeg var derfor ikke sen til at takke ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville teste June, der er en ny online investeringsløsning, lavet af Danske Bank, der skal gøre investering lettere og mere tilgængeligt for alle. Her tager de så og sige jakkesættet af og snakker investering, så alle kan være med. Også sådan nogen som mig, der ret hurtigt hægtes af, hvis ikke alle led gøres simple og overskuelige.

Formålet med June er kort sagt, at det skal være nemt og hurtigt at investere og få sine penge til at vokse. Ideelt set. Naturligvis er der altid en risiko forbundet med investeringer. Men alt dette kan man justere, når man opretter sig på June.

Jeg har til at begynde med foretaget en ganske beskeden investering, mest for at prøve det af og se, hvad der sker. Men ofte har jeg da tænkt, at det kunne være sjovt at prøve, netop for at lade tiden modne formuen og se, hvor meget man kan booste den. Nu har jeg gjort det. Og jeg er faktisk rigtig spændt på at følge med i det – og kan nok ikke afvise, at jeg kunne finde på at hæve beløbet undervejs.

Vi har nok alle noget, vi går og drømmer om. For mit vedkommende er det meget ofte rejser. De er sådan lidt ekstra ’frås’, som forsøder tilværelsen og giver os fælles minder, men som kun kan lade sig gøre ved at vi sparer op. Derudover har vi jo netop købt hus. Og med det, der følger en hulens masse uforudsete udgifter, som nok aldrig stopper. Ideelt set kunne man investere en fastsat sum, lade dem modne over en periode på f.eks. 7 år, og se hvad der sker.

Skulle man være så heldig at de har formeret sig en smule, så var det måske pludseligt muligt at få lagt nyt gulv, lavet det dumme bryggers, bygget den carport og alle de andre projekter, man nu går og drømmer om.

Med June kræver det kun nogle få steps at komme i gang: Indtast hvor meget du regner med at investere, din tidshorisont og risikovilje samt dine økonomiske oplysninger. På baggrund af dine oplysninger giver June dig så en anbefaling til en investering i en June-fond, som passer til dine ønsker og økonomiske situation. Så man kan altså selv justere, så det hele tilpasses ens temperament og konkrete økonomi. June investerer dine penge i ETF’er (Exchange Traded Funds), hvilket vil sige, at de følger forskellige markedsindex (fx C20 og S&P 500) og hjælper dig med, hvor du passer bedst ind med din investering.

june2

June er altså en 100% online investeringsløsning, og det betyder, at du ikke behøver sidde nede i banken, være på børsmarkedet eller på anden vis anstrenge dig unødigt 😉 Du kan tilgå det hele fra sofaen, om du lyster, via mobil, tablet og computer. Helt konkret foretog jeg min investering, mens jeg sad med baby og ammede til et afsnit af Mads & Monopolet. Yes yes.

Er der mon nogen af jer, der har erfaring med dette? Har I aktier og/eller obligationer? Og hvad med pension? Sørger I for en ordentlig pension til jer selv? Jeg føler på alle måder, det er lidt slapt, at jeg først så sent gik i gang. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi kvinder skal sakke så meget bagud. Det er i grunden en lille bitte handling, der lige nu ikke kræver ret meget tid eller økonomisk overskud, men som på sigt kan få rigtig stor betydning. Men for mig, der tror jeg, det handlede meget om, at jeg opfattede det som værende lidt uoverskueligt. Hvilket det jo egentlig, ret beset, slet ikke er.

Man kan investere fra 100 DKK og opsætte faste månedlige indbetalinger og hvis man skulle gå hen og fortryde, så kan man trække pengene ud gebyrfrit, når man vil. Det koster 0,80% i gennemsnitlig årlig omkostning. Den omkostning er automatisk trukket fra i det beløb, man ser på sin June konto-oversigt.

Jeg kan altså ikke love millionær garanti denne gang, hvis I gør mig kunsten efter. Men vi starter jo alle sammen et sted, ikke? Og naturligvis er det nok de færreste, der bliver millionær over night. Hvis da nogensinde 😉 Men man bliver det jo i hvert fald slet ikke, hvis ikke man i det mindste forsøger at vækste sin formue. Og man behøver heldigvis langt fra være ekspert for at kunne investere med June. Man behøver faktisk bare være et helt almindeligt nysgerrigt væsen. Og er vi ikke alle sammen det på den ene eller anden måde?

Bemærk: Man skal minimum 18 år for at kunne investere og investere for min. 100 kr. June er ikke kun for folk, som er Danske Bank kunder. 

Læs mere HER

 

   

4 kommentarer

  • Ann

    Spændende læsning, er blevet imspireret yil at læse om June 🙂 Tak for input

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alexandra

    Tak for tippet Louise, det vil jeg undersøge nærmere. Jeg har også altid tænkt, investering og aktier var noget for mennesker med en naturlig interesse i tal og som kan tyde det med småt. (Altså, ikke mig):) Men det her virker jo ganske overskueligt! Måske er der en ekstra ferie på vej til mig! 🙂
    Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, altså, man kan da i hvert fald sige, at det her en ret stille og rolig og forsigtig måde at afsøge det på. Så kan man undervejs vurdere, om man har flair for og mod på mere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NÅR KØREGLÆDE HANDLER OM TRYGHED